Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Vedtægter for Dansk Ekspeditionsfond

Navn
§ 1


Fondens navn er Dansk Ekspeditionsfond.

Fondens binavn er Galathea (Dansk Ekspeditionsfond).

Hjemsted
§ 2

Fondens hjemsted er Københavns Kommune.

Stifter
§ 3

Fonden er stiftet den 8. februar af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Formål
§ 4

Fondens formål er at planlægge og gennemføre en tredje Galathea ekspedition, yde tilskud til den hertil hørende forskning, undervisning og formidling samt at følge op på ekspeditionen med henblik på at sikre, at udbyttet bliver efterbehandlet og stillet til rådighed for forskningen og almenheden.

Den primære forsknings-, undervisnings- og formidlingsindsats vil ske inden for det naturvidenskabelige område. Men der skal også indpasses forskning, undervisning og anden formidling på det humanistiske område.

Med henblik på finansiering af fondens aktiviteter, kan fonden udøve erhvervsmæssig virksomhed, der er tilknyttet formålet.

Fondens kapital
§ 5

Fondens grundkapital udgør 300.000, der er indbetalt kontant af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Herudover vil fondens aktiviter blive finansieret ved bidrag fra fonde og private virksomheder, indtægtsdækket virksomhed, salg af rettigheder og statslige tilskud.

Særlige rettigheder
§ 6

Fonden har ved stiftelsen med forbehold for Finansudvalgets godkendelse indgået en samarbejdsaftale med Jyllands-Posten A/S (CVR. nr.26933676) om den printmediemæssige dækning af ekspeditionen, således at avisen som det eneste printmedie er garanteret mulighed for at have egne medarbejdere med som deltagere i hele ekspeditionen ombord på ekspeditionsskibet. Andre medier vil opnå mulighed for at dække ekspeditionen efter bestyrelsens nærmere bestemmelse.

Bestyrelsens sammensætning
§ 7

Fondens øverste myndighed er bestyrelsen. Bestyrelsen består af 9 medlemmer, der udpeges således:

  • Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling udpeger bestyrelsens formand og næstformand.
  • Jyllands-Posten A/S (CVR. nr. 26933676) udpeger et medlem.
  • Den tv-kanal, der ved samarbejdsaftale opnår tv-rettigheder til ekspeditionen udpeger et medlem. Dette medlem udpeges straks efter indgåelse af samarbejdsaftalen, der forventes indgået i foråret 2005.
  • Statsministeriet og Undervisningsministeriet udpeger hver et medlem.
  • Nationalmuseet, Forskningsrådene og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling udpeger hver et medlem fra den videnskabelige verden.

Såfremt medarbejderne har ret til repræsentation i bestyrelsen i henhold til erhvervsfondsloven, vælger medarbejderne medlemmer til bestyrelsen i overensstemmelse hermed.

§ 8

Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for 4 år. Genudpegning kan finde sted. For bestyrelsesmedlemmer, der er valgt af medarbejderne efter erhvervsfondsloven, gælder de til enhver tid gældende regler om valg og udtræden af bestyrelsen.

Såfremt et bestyrelsesmedlem fratræder i utide, skal den, der har udpeget det pågældende bestyrelsesmedlem, udpege et nyt.

§ 9

Bestyrelsens medlemmer er berettiget til vederlag for bestyrelseshvervet. Fonden godtgør bestyrelsesmedlemmernes positive omkostninger ved udøvelse af hvervet efter statens regler.

Bestyrelsesmedlemmers arbejde for fonden ud over bestyrelseshvervet kan kun honoreres efter forudgående skriftlig aftale, der er tiltrådt af bestyrelsen.

Bestyrelsens opgaver
§ 10

Bestyrelsen varetager fondens overordnede ledelse, herunder

  • ansætter og afskediger direktøren for fonden,
  • fører tilsyn med den daglige ledelse af fonden,
  • fastlægger de overordnede retningslinier for fondens virksomhed og udvikling,
  • godkender fondens budget og årsrapport efter indstilling fra direktøren,
  • foretager løbende opfølgning og kontrol af fondens budget, regnskab og økonomi i henhold til rapportering fra direktøren, herunder at kapitalberedskabet til enhver tid er forsvarligt i forhold til fondens drift, og
  • godkender samarbejdsaftaler, kontrakter m.v., der er af videregående betydning for fonden.

Bestyrelsens beslutninger
§ 11

Bestyrelsen træffer beslutning under afholdelse af møde. Bestyrelsens formand skal indkalde til bestyrelsesmøde, når dette er nødvendigt, dog mindst 2 gange årligt, og i øvrigt når et bestyrelsesmedlem, direktøren eller revisor anmoder herom. Direktøren og revisor har ret til at deltage uden stemmeret i bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen træffer anden bestemmelse i det enkelte tilfælde.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer er til stede. Beslutning må dog ikke tages, uden at så vidt muligt samtlige bestyrelsesmedlemmer har haft adgang til at deltage i bestyrelsens beslutning.

Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem Dansk Ekspeditionsfond og den pågældende selv eller ved søgsmål mod den pågældende selv eller om aftaler mellem Dansk Ekspeditionsfond og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis den pågældende deri har væsentlig interesse, der kan være stridende mod Dansk Ekspedtionsfonds.

Herudover gælder principperne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet.

Beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed, jf. dog § 21 om vedtægtsændringer og opløsning. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægterne ikke kan overholdes, skal forelægges fondsmyndigheden til godkendelse. 

§ 12

Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der udarbejdes bestyrelsesreferat, der underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer, hvad enten de har været tilstede på bestyrelsesmødet eller ej. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening tilført referatet. Drøftelser under eventuelle telefonmøder og beslutninger på skriftligt grundlag skal indføres i bestyrelsesreferat.

§ 13

Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om udførelsen af sit hverv.

§ 14

Bestyrelsesmedlemmer, en direktør og andre, der deltager i bestyrelsesmøder, har tavshedspligt vedrørende forhold, som de får kendskab til som led i bestyrelsesarbejdet.

Bestyrelsesmedlemmer, en direktør og andre, der deltager i bestyrelsesmøder, har pligt til at opbevare det materiale, som de modtager som led i bestyrelsesarbejdet, på en sådan måde, at det ikke kommer til andres kundskab.

Direktion
§ 15

Bestyrelsen kan ansætte en direktør til at varetage fondens daglige ledelse, herunder ledelsen af fondens sekretariat samt sekretariatsfunktioner for bestyrelsen. Bestyrelsen kan endvidere indgå aftale med tredjemand om varetagelse af sekretariatsfunktion for fonden.

Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner af usædvanlig art eller stor betydning for fonden.

Bestyrelsen fastsætter i en instruks nærmere retningslinier for direktørens opgaver og beføjelser, herunder om rapportering og forelæggelse for bestyrelsen.

Tegningsregel
§ 16

Fonden tegnes af den samlede bestyrelse eller af bestyrelsesformanden i forening med enten ét bestyrelsesmedlem eller med direktøren.

Hæftelse
§ 17

Fonden hæfter for sine forpligtelser med den til enhver tid værende formue.

Regnskab og revision
§ 18

Fondens regnskabsår er kalenderåret. Første regnskabsår løber fra fondens stiftelse til den 31. december 2005.

§ 19

Fonden skal udarbejde årsrapport efter årsregnskabslovens regler om erhvervsdrivende fonde.

Årsrapporten revideres af en statsautori

Vedtægter
Se vedtægterne for Dansk Ekspeditionsfond.
Vis som PDF