Baggrund

"Vores nutidige samfund hviler på et fundament af viden og teknologi, som forskningen har bragt os. Som moderne mennesker har vi forskningen tæt inde på kroppen hele tiden. Det betyder, at vi har et behov for at forstå og forholde os til forskning - både som borgere, vælgere og forbrugere. 

I det moderne vidensamfund hænger videnskab og forskning tæt sammen med borgernes hverdag. Væksten i samfundet skabes især inden for de områder, hvor forskning integreres i udviklingen af nye produkter og tjenester. Forskningen får ofte direkte indvirkning på borgernes liv, og politiske beslutninger baseres ofte på og begrundes ud fra forskningsresultater."

Sådan lød det i maj 2004 i rapporten "Forsk og fortæl" fra videnskabsministerens tænketank vedrørende forståelse for forskning. 

Rapporten dokumenterer med statistik, at danskernes interesse for forskning er voksende - men alligevel bekymrer man sig i både industrien og på universiteterne: For få unge satser på naturvidenskaben som karrierevej. Og det vil i sidste ende koste samfundet dyrt, hvis de forskningstunge virksomheder får problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, lyder advarslerne. 

Der er - mener både politikere, uddannelsesfolk og virksomheder - behov for at løfte interessen for naturvidenskaben og ikke mindst forståelsen for dens betydning. Oplysning om forskning skal gøres bedre, lyder anbefalingen, som også Videnskabsministeriets tænketank i maj 2004 tilsluttede sig.

Diskussionen er ikke ny. Allerede i slutningen af 1990'erne kom de første advarsler. De var baggrunden, da chefredaktør Henrik Thomsen på Morgenavisen Jyllands-Posten i marts 2000 fik ideen om at udsende en tredje Galathea ekspedition. 

Tanken var at udsende et forskningsskib som platform for relevant dansk forskning. Denne platform skulle samtidig, gennem medierne og internettet, være et udstillingsvindue for forskningen over for den danske befolkning. Med moderne satellitteknologi skulle danskerne - og ikke mindst de unge i skolerne - bogstaveligt talt kunne kigge med over forskernes skulder og dele deres arbejdsglæde. 

Fra JP Explorers 500 dages jordomrejse vidste avisen allerede, at opdagelsesrejser er godt avisstof. Men var tiden rent forskningsmæssigt løbet fra ekspeditionsformen? Mange møder senere lå forskernes entydige svar: Nej. Ekspeditioner er fortsat en relevant ramme for forskning inden for en lang række områder. 

Oprindelig var planen at udsende ekspeditionen i 2002 - 50 år efter Galathea 2's hjemkomst. Men sådan gik det ikke. Der skulle først findes et skib og rejses mange penge. 

Fonde, politikere, virksomheder og organisationer var alle positive, men ingen ville gå forrest med den store check. 

Tiden arbejdede imidlertid for projektet. Forskningen rykkede længere og længere op på den politiske dagsorden. 

For Galathea 3 kom vendepunktet efter et møde mellem statsminister Anders Fogh Rasmussen og Jyllands-Postens chefredaktion i marts 2004. Statsministeriet satte sig i spidsen for en lang række ministeriers forsøg på at få de økonomiske ender til at nå sammen.

Samtidig blev det besluttet at etablere en fond, som skal gennemføre projektet.

Dansk Ekspeditionsfond overtog i oktober 2005 Morgenavisen Jyllands-Postens rettigheder til Galathea 3.