Historien og opdagelser

Astronomen og geodæten Carsten Niebuhr red 20. november 1767 om aftenen ind i København. Han var alene. Eneste overlevende efter 'Den arabiske Rejse' - et eventyr uden sidestykke. 

Carsten Niebuhrs seks års udforskning af "Det lykkelige Arabien" var den første store videnskabelige ekspedition udsendt fra Danmark og den første i verden, der besøgte Arabien - en opdagelsesrejse, som skrev historie og nærede den danske nysgerrighed over for verden omkring os.

"Den arabiske Rejse" blev mere end nogen anden ekspedition fundamentet under en ny tradition i Danmark. En tradition for udsendelse af ekspeditioner til fjerne have og kyster, hvor videnskabsmænd udforskede og indsamlede. 

Mens "Den arabiske Rejse" var den første danske videnskabelige ekspedition, så går traditionen for at udsende andre typer af ekspeditioner endnu længere tilbage.

Allerede i 1619 sendte kong Christian IV Jens Munk med 63 mand og to skibe på en farefuld ekspedition for at finde Nordvestpassagen - vejen nord om Amerika til Stillehavet. Kun et af skibene med Jens Munk og to mand vendte hjem til Danmark året efter - uden at have løst opgaven.

Senere sendtes flere skibsekspeditioner til fjerne og ukendte egne for at finde nyt land i Vestindien, Afrika og Asien, hvor Danmark kunne oprette kolonier.

I 1800- og 1900-tallet udforskede danske ekspeditioner Grønland og Polarområdet, mens interessen for Asien gennem Ole Olufsens og Henning Haslund-Christensens ekspeditioner til Centralasien bragte ny viden og rige samlinger til Danmark.

Der går en lige linje fra de tidlige ekspeditioner til dagens Danmark. 

På Nationalmuseet, De Naturhistoriske Museer, Moesgård, Rigsarkivet, Det Kongelige Bibliotek m.v. findes i dag enestående skatte, som danske ekspeditioner har hjembragt gennem århundreder. Disse samlinger bruges stadig i forskningen og virker som inspiration for nye generationer af studerende og forskere. 

Inden for særligt havforskningen var Danmark hurtigere ude end de fleste andre europæiske lande, bl.a. fordi vi er en søfartsnation, og fordi der tidligt udviklede sig en tradition for tæt samarbejde mellem videnskaben og flåden. 

I den lange række af store, danske ekspeditioner træder de to Galathea ekspeditioner tydeligt frem. Dels på grund af deres format, dels på grund af deres udbytte, og dels fordi de havde flere fælles destinationer, hvor udviklingen over et århundrede blev målt. 

Den seneste store danske havforskningsekspedition var Galathea 2, som sejlede Jorden rundt i 1950-52.

Korvetten Galathea 1 sejlede på verdenshavene fra 1845 til 1847 på befaling af kong Christian VIII. Ekspeditionens hovedformål var ud over undersøgelsen af Nicobarerne at overdrage kolonierne Trankebar og Frederiksnagore i Indien til Det Britisk-Ostindiske Kompagni, at udbygge Kina-handelen og at oprette nye handelstraktater.

Galathea 2 drog på dybvandsekspedition fra 1950 til 1952, og de videnskabelige resultater oversteg på mange punkter forventningerne. Blandt aktiviteterne på Galathea 2 var også etnografiske undersøgelser.

Ekspeditionen blev folkeeje, og mere end 20.000 danskere mødte op på Langelinie, da Galathea 2 vendte hjem den 29. juni 1952.