Formål med Galathea 1 ekspeditionen
Almindelig Instruction for Togtets Route
Instrux
hvorefter
Efter den Seilordre, som Dig af Vort Admiralitets og Commisariats-Collegium nærmere skal tillægges, afseiler Du herfra med Corvetten Galathea med bestemmelse til Vore Etablissementer paa det indiske Fastland Tranquebar og Serampore, og efter omstændighederne at overvære disses Aflevering, da de ved Tractat af 22de Februar d. A. ere afhændede til det britisk-ostindiske Compagni, saavelsom for at udföre en videnskabelig Expedition til de Os tilhörende nicobariske öer m.m. Det förste Öiemed bliver saaledes snarest muligt at naae Tranquebar, og derefter bliver ikke uden absolut Nödvendighed at anlöbe mere end ét Sted underveis, helst Madera eller Teneriffe. I Tranquebar træffes Etatsraad Hansen eller Brev fra ham, og Reisen fortsættes strax til Calcutta, hvor Skibet bör indtræffe tidligt i October Maaned. Har Reisen været saa heldig, at Tiden tillader det, kan, paa Veien fra Tranquebar til Calcutta, Madras anlöbes. Skibet forbliver liggende på Ganges Floden i N. O. Monsoonens værste Periode indtil omtrendt den 10de December, og completerer sine Provisioner m.m., hvorimod Naturforskere kunne trænge ind i Landet, og Udbyttet af deres Excursioner hjemsendes derfra. Resten af December anvendes til at anlöbe de Pladser, som Etatsraad Hansen maatte finde mest passende f. Ex. Madras og Trincomalé. Kort efter Nytaar, naar Regntiden er tilende, bör Corvetten indtræffe ved Nicobarerne tilligemed en imidlertid i Calcutta hertil forbedret Tender. Januar og Februar 1846 anvendes til Undersögelse af Nicobarerne, saafremt ingen epidemisk Sygdom udbryder, da Skibet i saa tilfælde strax skal forlade öerne og antages at kunne gjöre Toure til nærliggende Puncter som Pulo Penanag, Barren Island, Jonk seylan, Atschin etc. Tenderen udförer imidlertid Opmaalingerne paa Nicobarerne. Marts, April og Halvdelen af Mai anvendes til, med de gunstige Monsooner af N.O., N.V., S.O. og S.V., at beseile Pladserne Sincapore, Batavia, Badang med Bali og Lombock, og derfra igjennem Macassar Strædet, Manila. Dette Sted forlades saa tidligt, at Skibet den 1ste Juni kan indtræffe i Canton, hvorfra eller fra Manila ligeledes Naturforskernes Udbytte kan hjemsendes. I Juni og Juli beseiles de forskjellige tilgængelige chinesiske Havne fra Canton nordefter, hvorefter Skibet omtrent den 1ste August afgaaer fra China, saavidt mulig til Sandwichs Öerne, derfra til Port Jackson paa Ny-Holland og derfra til Juan Fernandez og Valparaiso, hvor det er önskeligt, at det indtræffer omtrent medio December. Kan dette Öiemed med Rimelighed naaes, maa Skibet gjerne endvidere anlöbe Bay of island paa Ny Seeland eller hvilken som helst anden af Sydhavets Öer, som Tid og Omstændigheder maatte tillade. Efter et kort Ophold i Valparaiso afseiles til Callao, (Og efter Omstændighederne til Guanyaquil og Galapagos Öerne), hvorfra Hjemreisen omkring Cap Horn tiltrædes medion Januar, saa at Cap Horn kan antages at passeres inden Midten af Februar, og at Skibet ved Maanedens Ende kan være ved Montevideo. Opholdet her vil afhænge af de til den Tid stedfindende politiske Forhold, der maae afgjöre, hvad enten Skibet gaaer Floden höiere op, og Chefen til Buenos Ayres, eller ei. Herefter anlöbes Rio Janeiro og Bahia, fra hvilket sted Hjemreisen antages at kunne tiltrædes i Begyndelsen af Mai 1847. Alt forsaavidt at ikke Opholdet ved Sydhavs Öerne, efter den Dig ved Vort Rescript af 13de dennes givne Bemyndigelse maa blive forlænget, saaledes at Cap Horn af den Aarsag passeres 2 Maaneder senere, end her forudsat. §2.
a) Ved Ankomsten til de danske Etablissementer i Ostindien har Du at henvende Dig til Gouverneuren over bemeldte Besiddelser, Etatsraad Hansen, for med denne Embedsmand at conferere om, hvad der muligen fra Din Side kunde være at foretage i Anledning af Etablissementernes Overlevering til det brittisk-ostindiske Compagni. Forsaavidt Etatsraad Hansen ikke skulde være vendt tilbage fra sin Reise til China ved Corvettens Ankomst til Besiddelserne, vil den fungerende Chef for Etablissementet Frederiksnagore, Raadsmelem Lindhard, være instrueret fra Vort Generaltoldkammer og Commerce-Collegium med Hensyn til Fuldbyrdelsen af den ratificerede Tractat angaaende Etablissementernes Overdragelse. b) Ligeledes har du at conferere med Etatsraad Hansen, eller, hvis denne skulde paa Reisen til China udeblive længere end saadan Conference lader sig udsætte, med den fungerende chef for Frederiksnagore, ligesom og med Vor Consul i Calcutta D. c. Mackey angaaende den af Sidstnævnte i Forening med den danske Regjering foretagne Expedition til de nicobariske Öer, og navnlig Sambelong, for at de Erfaringer, som ere Resultatet af bemeldte Expedition, kunne benyttes ved de Undersögelser, som Du har at lede med Hensyn til disse Öer. Efterat have tilveiebragt et Fartöi af passende Störrelse og Indretning, som, bemandet med det fornödne Antal Lascarer eller andre Matroser, og under saadan Anförsel, som ansees hensigtsmæssig, kan benyttes til Samfærdsel imellem og Undersögelse af Nicobar Öerne, maa Corvetten, forsynet med de for dens Sendelse til disse fornödne Personer og Gjenstande, indfinde sig ved Öerne i Begyndelsen af Januar, da det bedre Veirligt indtræder, hvornæst Du foranstalter ved de medhavende Videnskabsmænd og de Midler, der forövrigt ere til Din Disposition, en saa omfattende Undersögelse af Öerne, in specie Sambelong, som Omstændighederne tillade. Navnlig vil en geognostisk Undersögelse være af störste Vigtighed, for at man kan komme til et Resultat om og hvilke Mineralier forekomme paa öerne, hvorhos Opmærksomheden især maa henvendes paa, om det er antageligt, at Stenkul der forekomme, saafremt der ikke ved directe Eftersögning kan skaffes Vished i saa Henseende. Ligelgedes maa det undersöges og beskrives hvilke nyttige Planter, der allerede forefindes og hvilke der endvidere, ifölge en Undersögelse af Jordsmonnet og efter de climatiske Forhold med Fordeel kunne dyrkes. Derhos maa det undersöges og beskrives, hvilke Dyr, der for Tiden findes paa Öerne. Af særdeles Vigtighed vil det endvidere være, at erkende en nöiagtig Beskrivelse over Öernes climatiske Forhold i de forskjellige Aarstider, tilligemed en Fremstilling af, hvorledes Climatet ved hensigtsmæssige Foranstaltninger kan forbedres, ligesom det ogsaa er af Vigtighed at erholde en Fremstilling af de paa Öerne meest gjængse Sygdomme, deres Aarsager og de Midler, der kunne tjene til at forebygge eller hæve Sygdommene. Fremdeles maae Kysterne nöie undersöges, og i Beskrivelser, saavidt muligt ledsagede af Kaart, fremstilles, hvor der findes gode Ankerpladser, Rheder og Havne, hvilke Dybder disse have, og hvad der er at iagttage ved at anlöbe dem etc. etc. Hvad den indfödte Menneskerace betræffer, maa tilveiebringes en muligst nöiagtig Beskrivelse over deres physiske Beskaffenhed, deres Levemaade, Beskjæftigelse, Tilböieligheder, Sæder, Skikke, Religionsbegreber, Cultur, sociale Tilstande o.a.d. De saaledes tilveiebragte Efterretninger har Du at indsende igjennem Vort Admiralitets- og Commissariats-Collegium til Vort Generaltoldkammer og Commerce-Collegium. Skulde Du ved din ankomst til Nicobar-Öerne finde en dansk Colonie etableret med Udsigt til at kunne bestaae, maa Du yde den al mulig og hensigtsmæssige Assistance. Ligelgedes bemyndiges Du til, hvis Conference med Etatsraad Hansen og Consul Mackey, og de senere af Dig foranstalt

