Galathea 1 (1845-47)
14. maj 1845 modtog Det Kongelige Videnskabernes Selskab et brev fra kong Christian VIII, der blandt andet var kendt for sin store naturhistoriske interesse. "Vi have besluttet at afsende Corvetten Galathea til de ostindiske Øer og navnlig de nicobariske Øer, over hvilke Vi have Højhedsret, for at foretage en vindenskabelig Undersøgelse over denne Øgruppes Naturproducter og anvendelse til Dyrkning og handel." Dette var begyndelsen på den første Galathea-ekspedition. I sin instruks opfordrer kongen selskabet til at udpege "Naturkyndige med disses medhjælpere". Ekspeditionens hovedformål var ud over undersøgelsen af Nicobarerne at overdrage kolonierne Trankebar og Frederiksnagore i Indien til det britisk-ostindiske kompagni, at udbygge Kina-handelen og at knytte nye handelstraktater. Andre søfartsnationer havde allerede da udsendt kombinerede sømilitære og videnskabelige ekspeditioner, med "Beagle"'s togt som det mest kendte. Det var her, Charles Darwin lagde grunden til sin bog "Arternes oprindelse". Galathea-ekspeditionen blev organiseret på imponerende kort tid. "Galathea" var ikke flådens største skib: Kun 43 meter langt, og ved afrejsen stuvet med 231 mand, 36 kanoner og proviant til et år. Der må have været trangt. Korvetten Galatheas jordomrejse var sin tids største eventyr - en ekspedition, som i sin imponerende opsætning brød alle kendte rammer og stadfæstede Danmarks position som en førende søfartsnation og til dels også kolonimagt. Budgettet var stort - næsten en halv million rigsdaler svarende til tre pct. af statens årlige indtægt. Kommandørkaptajn Steen Billes beretning om de to års ekspedition er fascinerende læsning, et farverigt og detaljeret øjebliksbillede fra den tid. Det var en hård rejse: 20 danske søfolk døde undervejs, nogle afmønstrede i utide, og Steen Bille selv var benhård i sin disciplin over for søfolkene, som blev afstraffet med pisk.Kaptajnens beretning
Her gengives et uddrag af Steen Andersen Billes beretning fra den første Galathea-ekspedition.
Side 250-327 som PDF
Side 327-403 som PDF
Side 404-477 som PDF
Side 250-327 som PDF
Side 327-403 som PDF
Side 404-477 som PDF

