Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Bøger

På jordomrejse med Galathea 3
Diverse forfattere. - Jyllands-Postens Forlag, 2007
"På jordomrejse med Galathea 3" beretter om forskernes forsøg på at løse videnskabens gåder og om livet om bord på "Vædderen". Samtidig tager bogen os med til mange af de lande, som ekspeditionen passerer undervejs. Bogen er skrevet af Morgenavisen Jyllands-Postens reportere, som var med om bord og rejste parallelt med "Vædderen" inde på land. I alt 2 bind - rigt illustreret.

Corvetten Galathea's Reise omkring Jorden i 1845, 46 og 47
Steen Bille. - Reitzel, 1930
Kaptajnens beretning om det knap to år lange togt Jorden rundt. Egentlig havde kongen, Christian den Ottende, gerne set en stor videnskabelig beretning om ekspeditioen, men desværre døde han inden arbejdet kom rigtigt i gang. Og samtidig blev Danmark kastet ud i krige, der fjernede fokus fra det videnskabelige arbejde. Derfor er Steen Billes rejseberetning et af de få skriftlige eftermæler ekspeditionen fik.
3. forkortede udgave ved Kaj Birket-Smith. I alt 2 bind.

Danas togt omkring Jorden 1928-1930
Johannes Schmidt. - Nordisk Forlag, 1932
Denne ekspedition havde som sin hovedopgave at undersøge ålenes yngleforhold, men også adskillige andre emner blev undersøgt. Bogen er skrevet af lederen professor Johannes Schmidt og nogle af deltagerne, men er ikke egentlig videnskabelig i sin tilgang. Der redegøres for de foreløbige videnskabelige resultater, men bogen indeholder også flere kapitler, der mere har karakter af rejsebeskrivelser.

Danske ekspeditioner på verdenshavene
Torben Wolff. - Rhodos, 1967
En udførlig og meget rigt illustret gennemgang af dansk havforskning gennem 200 år. Forfatteren har selv deltaget i adskillige ekspeditioner herunder Galathea 2, hvor han var souschef. Denne er derfor udførligt behandlet. Bogen er på både dansk og engelsk.

Fregatten Galathea Gæstebog
Hakon Mielche. - Förlagshuset Norden, 1960
Bogen er udgivet som en jubilæumshilsen i anledning af 10-året for ekspeditionens begyndelse. Mielche har skrevet en indledning om turen, men bogen består primært af hans tegninger samt selvfølgelig underskrifter fra de i alt ca. 3000 personer, der har fået bogen forelagt under et besøg på fregatten. Frederik IX ønsker indledningsvis godt togt og skriver til slut velkommen hjem. Indeholder oversigt over de ekspeditionsrelaterede publikationer, der udkom i perioden 1952-59.

Galathea i Østen
Hakon Mielche. - Steen Hasselbalchs Forlag, 1952
En rejseberetning, der omhandler den anden del af Galatheas togt fra afgang fra Mombasa marts 1951 til ankomst i Australien i september samme år. Forfatteren var leder af skibets kommunikations- og informationstjeneste. Han sendte ugentligt beretninger hjem til bl.a. Familie Journalen, og bogen bygger i høj grad på disse artikler. 2. bind af 3.

Galathea lægger ud
Hakon Mielche. - Steen Hasselbalchs Forlag, 1952
En rejseberetning, der omhandler den første del af Galatheas togt fra København, afgang 15. oktober 1950, til Mombasa, ankomst marts 1951. Forfatteren var leder af skibets kommunikations- og informationstjeneste. Han sendte ugentligt beretninger hjem til bl.a. Familie Journalen, og bogen bygger i høj grad på disse artikler. 1. bind af 3.

Galathea vender hjem
Hakon Mielche. - Steen Hasselbalch, 1953
En rejseberetning, der omhandler den sidste del af Galatheas togt fra Australien i september 1951 til anløbet ved Langelinie den 29. juni 1952. Forfatteren var leder af skibets kommunikations- og informationstjeneste. Han sendte ugentligt beretninger hjem til bl.a. Familie Journalen, og bogen bygger i høj grad på disse artikler. 2. bind af 3.

Galatheas forunderlige rejse - Jorden rundt 1845-47
Søren Koustrup. - Lindhardt og Ringhof, 2006
Galatheas forunderlige rejse er en underholdende beretning fra en forsvunden verden. En spændende, dramatisk, pinlig og til tider sørgelig beretning om livet om bord på en dansk korvet, om blomstrende dansk forskning og dygtigt dansk diplomati, men også om jalousi, intriger, tamperi, duellering og maritimt stivstikkeri.

Galatheas jordomsejling 1950-1952
Red.: A.F. Bruun, Sv. Greve, H. Mielche og R. Spärck. - J.H. Schultz Forlag, 1953
Den danske Dybhavsekspedition og dens resultater beskrevet af deltagerne. Bogen har fokus på arbejdet om bord og de foreløbige videnskabelige resultater. Indeholder en liste over ekspeditionens deltagere og de havne, skibet besøgte undervejs.

Jorden rundt med Galathea 1845-1847
Any Thyregod. - Munksgaard, 1972
En meget let læst og fint illusteret bog om den første Galatheaekspedition.

Skizzer optagne på Corvetten Galatheas Jordomsejling
Christian Thornam. - C. W. Stincks Forlag,

Skizzer optagne på Corvetten Galathes Jordomsejling
Christian Thornam. - C. W. Stincks Forlag, 1852