Sargassohavet er fyldt med ålelarver

Af Lars From
Publiceret 03-04-2007

Åleforskerne om bord på "Vædderen" jubler.

Arbejdet med at bevise, at den europæiske ål yngler i Sargassohavet - og kun der - går rigtig godt.

Det strømmer ind med små levende ålelarver. Indtil videre er 90 små blanke glasål gået i nettet.

En måske nysgerrig ålelarve kigger ud af sit bur
Forskerne om bord på "Vædderen" glæder sig over, at arbejdet med at bevise, at den europæiske ål udelukkende yngler i Sargassohavet, går strygende.
Foto: Peter Pedersen

»Det er dobbelt så mange, som vi på forhånd havde turdet håbet på,« fastslår dr. scient. Henrik Sparholt fra det internationale havforskningsråd, ICES.

Hver gang det store sommerfuglenet om bord på "Vædderen", det såkaldte Big Mik, bliver trukket ind, får forskerne en spand fyldt med ålelarver og andre smådyr fra havet at arbejde med.

Herefter følger en lille time inde i laboratoriet, hvor hver en dråbe vand skal gennemgås for at finde de små gennemsigtige ålelarver. Det foregår under tidspres, da ålene dør og derfor ikke kan bruges rent forskningsmæssigt, når der er gået omkring 45 minutter.

Til gengæld er mange af åleforskerne blevet søsyge af at sidde i en lille container og finde ålelarver, tælle hvor mange ryghvirvler de har osv.

Familien kan spores

Forskningen i larverne er så avanceret, at man ved hjælp af dna-prøver faktisk kan afsløre, hvorvidt de enkelte ålelarver er direkte i familie med hinanden - om de har samme forældre.

»Det kan således være ganske få ål, der har gydet et bestemt sted og derved skabt en hel sky af larver i vandet,« forklarer forskningsprofessor Michael Møller Hansen fra Danmarks Fiskeriundersøgelser.

Nogle åleforskere mener, at det er genetisk forudbestemt, hvor de små ålelarver skal hen, når de er kommet til verden. Om de f.eks. skal til Danmark, Irland eller Spanien. Andre mener, at det er mere tilfældigt.

»Ved hjælp af vores forskning kan vi finde ud af en masse om ålens gydeadfærd,« konstaterer Michael Møller Hansen.

De fangede ålelarver er meget forskellige i størrelse. De største er over 40 millimeter lange og kom formentlig til verden allerede sidste år, mens de mindste er omkring 8 millimeter og kun er nogle få dage gamle.

Rovfisk med ål

Næste spændende punkt i åleforskningen er, om det vil lykkes at fange nogle større rovfisk med gydemodne ål i maven.

Der er netop sat en flere hundrede meter lang line med i alt 90 kroge i vandet. Håbet er at fange en haj, en barracuda eller en anden større rovfisk med en gydende ål i sig.

»Hvis der er gydende ål i området, og de kommer tilbage med jævne mellemrum, må der også være nogle rovfisk, der spiser løs af dem,« siger Michael Møller Hansen.

Går sådan en kæmpefisk på krogen, er det planen at indrette operationsbord ude på agterdækket, så man kan skære bugen op og se på indholdet i maven.

Ifølge åleforskerne er der faktisk engang fundet en kaskelothval med en ål i maven, men sådan en størrelse er der trods alt ikke plads til på "Vædderens" agterdæk. En kaskelothval kan veje op til 70 tons.

Ud over fangsten af ålelarver kan åleforskerne også glæde sig over, at det nu er lykkedes at reparere det ødelagt net på den trawler, der er lejet i tre uger til at hjælpe med åleforskningen.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten