Laboratoriet ligger i rygsækken

Af Else Boelskifte
Publiceret 20-02-2007

Kysten ud for Peru

En lang rejse over havene fra Antofagasta til København? Wauw.

Målinger
Bente Lomstein måler solens skader på biologisk materiale vha. udstyr, der nemt kan ligge i en rygsæk.
Foto: Esben Nielsen

Den amerikanske forsker Lynn Rotschild øjner alle tiders chance for målinger af ultraviolet lys, da Bente Lomstein over en middag i november 2006 fortæller sin forskerkollega, at hun skal deltage i Galathea Ekspeditionen.

»Jeg kan pakke en rygsæk til dig med alt, hvad du skal bruge, og komme til Antofagasta med den,« siger Lynn Rotschild.

Bente Lomstein er lektor, lic. scient. ved Aarhus Universitets afdeling for Mikrobiologi. Hun slår til i begejstring for den spontant opståede idé.

Plast eller kvartsglas

Formålet med forsøget er at konstatere, hvor simpelt man kan måle virkningen af solens ultraviolette stråler på biologisk materiale, dvs. dna-prøver. Og om der er overensstemmelse mellem den UV-stråling, som satellitter sædvanligvis måler, og den man kan måle ved jordoverfladen.

Lynn Rotschild har foretaget målinger i Yellowstone i USA, i Bolivias bjerge og i Kenya. Chancen for at få stribevis af målinger hen over Stillehavet, Det Caraibiske Hav og Atlanterhavet er for god at lade gå fra sig.

I fem små plastposer har Bente Lomstein fyldt et dna-præparat og sat dem fast med tape på en plade. På pladen står desuden en æske med fire cm lange kvartsglas, halvdelen med samme dna-præparat som i poserne og halvdelen med et andet.

»Kvartsglas har den fordel, at det er næsten 100 pct. gennemskinneligt, men de små cuvetter her er dyre. De koster 90 US dollars pr. styk. Derfor benytter vi også lejligheden til at undersøge, om man i virkeligheden lige så godt kan bruge plastposerne, selv om de ikke er lige så gennemskinnelige. Hvis det er tilfældet, vil det være en uhyre billig og nem transportabel undersøgelsesmetode,« siger Bente Lomstein.

Tiltro til metoden

Selv om overmod kan give nemesis, tør hun og Lynn Rotschild godt gætte på, at mindst én af de to metoder er anvendelige til at afsløre UV-skader på biologisk materiale.

Bente Lomstein indledte forsøget i weekenden og vil nu tre-fire gange i løbet af udvalgte måledage aflæse skibets position på en håndholdt GPS og strålingsintensiteten på et måleinstrument af samme handy størrelse.

»Tallene noterer jeg på papir og overfører dem til min personlige computer,« siger hun.

"Keine Hexerei, nur Behändigkeit" - prøverne skal blot opbevares mørkt. Så kan de holde sig. De bliver sendt til NASA til nærmere analyse, så snart "Vædderen" er i havn i Danmark. Når materialet er undersøgt, publicerer Lynn Rothschild og Bente Lomstein et videnskabeligt papir.

Dna-prøverne er fremme fra solopgang til solnedgang på visse dage. Aftalen mellem hende og Lynn Rotschild er at foretage målinger med ca. fem breddegraders mellemrum henover ækvator og videre nordvestpå.

Mere nøjagtigt kan det ikke blive, for Bente Lomstein medvirker i Galathea Ekspeditionens store iltsvindsprojekt, og på de dage, hvor der tages prøver fra havbunden, må UV-eksperimentet blive i rygsækken.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten