Dybhavsrev med naturrigdomme

Sådan har forskerne sammen med søopmålerne kortlagt 300 km havbund ved Great Australien Bight (GAB) i Sydhavet lige syd for Australien. Farverige fotos med kurvede linier ligger på bordet foran geologerne. De er resultatet af flere dages pendlen over det samme område med luftkanonen bragende agterude, og søopmålernes registreringer ved hjælp af multibeamen, som viser landskabet på havbunden. Billederne viser fænomener, der er ganske interessante, især set med danske øjne.

Lige på randen af kontinentalsoklen på 200-300 meters dybde skyder nogle rygge frem i havbunden. Det er kalkbanker, der har udviklet sig over en periode på flere hundrede tusinde år. De er mellem 35 og 70 meter i højden og flere hundrede meter i bredden.

Tidlig Stevns Klint

De er særegne. Ingen andre steder i verden på nær i Danmark er man endnu stødt på banker af denne karakter. De svarer til et meget tidligt stadium i Stevns Klint, som består af blottede dybvandsbanker, der blev dannet på dybt vand i begyndelsen af Tertiær-tiden for 65 mio. år siden.

Dette spænd mellem fortid og nutid, mellem de banker der er under fabrikation og de forstenede, og mellem Danmark og Australien får geologerne til at være opmærksomme.

»Vi har undersøgt danske farvande. Og i Nordsøen, Øresund og Kattegat ser vi masser af banker, men af langt ældre dato. Og tværs gennem Jylland løber et kalkbælte. Derfor bliver det lettere for os at gætte rigtigt, når vi kan sammenligne med nutidige, og det får stor betydning for fremtiden. Ikke mindst i forhold til at finde olie og vand,« siger Holger Lykke-Andersen, lektor fra Geologisk Institut ved Aarhus Universitet.

Den nye viden om de nutidige kalkbanker kan lede forskerne på sporet af vand-, gas- og oliereservoirer i bl.a. Danmark, og det på trods af at kridt ikke regnes for noget særligt. Det vil blive anderledes i fremtiden, spår geologerne. Der er ressourcer i verdens undergrund, der blot venter på at blive pumpet op fra porøse lag i havbunden. Men for at forstå de porøse lag i bankerne må vi dvæle lidt ved deres anatomi og udvikling, som især forskere fra Geologisk Institut fra Københavns Universitet har gravet i.

Ikke ret langt ud fra Australiens kyst ligger revene. På kontinentets sokkel, der fortsætter ud under vandet, indtil den falder drastisk som skråning og på et tidspunkt bliver til dybhavet. Lige på randen af soklen og skråningen hæver bankerne sig op mod overfladen, og det er ikke tilfældigt, at de er dannet lige der.

Det er havstrømmenes skyld. I området farer den kraftige Leeuwin-strøm inde langs med kysten og fører en masse partikler med sig. Holger Lykke-Andersen forklarer:

»Strømmen langs kontinentalsoklen transporterer partikler, der hænger i vandsøjlen. Hvis strømmen er stærk, er det kun de tungeste, de mest grovkornede partikler, der falder til bunds, hvorimod de fine ting vil hænge i overfladen, indtil strømmen tager af, og de synker til bunds.«

Dermed dannes begyndelsen til bankerne. På toppen af de disse lever et dyr: mosdyret. Det er et plantelignende dyr med kalkskelet, som rejser sig og står op fra havbunden i mellem 2-10 centimeters højde. Som en anden si fanger mosdyret flere grove partikler, som daler ned, og med tidens løb vokser bankerne, der modsat de hårde koralrev bliver bløde og porøse. Om bord på ?Vædderen? har geologerne optaget undervandsfilm, som har vist, at der findes levende mosdyr på kalkbankerne, og at disse banker som sådan stadig udvikler sig og ikke er døde.

Bankernes porøsitet er interessante - både for Danmark og erhvervsfolk.

»Det har altid været et problem at finde frem til, hvor vi skal bore efter grundvand. Vi ved, at det lejrer sig, ligesom olie, i porøse lag, og hvis vi nu har lært, at vi skal lede efter dem i de grovkornede banker, så kan vi udvikle en teknik til at finde netop de porøse områder under havbunden,« siger Holger Lykke-Andersen.

Cirka 35 procent af Danmarks grundvand kommer fra reservoirer i kalken i Danmark. Og tværs over Jylland ligger et kalkbælte, som blev dannet langs den gamle rand af kontinentalsoklen, der eksisterede i Kridt-tiden, før Danmark steg op over havoverfladen. Holger Lykke-Andersen forudser, at man nu vil kunne benytte sig af landseismik, som består af vibratorer og mikrofoner, til at finde porøse banker og dermed nye steder at bore efter grundvand.

»Man har altid tænkt, at der intet er i kridt, men det kan vise sig, at der er tale om det stik modsatte,« siger geologen.

Grundvand og olie

Han glæder sig derfor over, at kommunalreformen snart træder i kraft. For efter 1. januar 2007 vil den nye institution GEUS Vest skulle koncentrere sig om metodeudvikling og forsøg på at få fat i flere grundvandsressourcer i hele landet, og der vil det være en oplagt mulighed at afprøve den nye viden.

Grundvand er ét, noget andet er olien, som vi også gerne vil finde mere af. Her kan den nye viden være et redskab. I øjeblikket leder man efter olie, hvor der er buler i lagene, fordi salt presser kridtlaget op mod overfladen.

»Men nu ved vi, hvor vi så skal kigge, når vi har opdaget alle de steder. Vi ved, at hvor mosdyrene vokser, er der formidable oliereservoirer, og deres form og beliggenhed er nu forudsigelig, fordi vi med GAB-revene har fundet ud af, hvordan de ser ud,« siger professor Finn Surlyk fra Geologisk Institut ved Københavns Universitet.

Han og kollegerne skal nu hjem og gennemarbejde data. Derefter vil der vise sig flere detaljer i deres målinger. Holger Lykke-Andersen tror på, at man i fremtiden vil kunne finde flere porøse banker.