Forskningsprojekter

Antifryseproteiner
Undersøgelse af antifryseproteiner i antarktiske fisk med fokus på en særlig antarktisk sølvfisk, hvis blod ofte er på frysepunktet i det iskolde vand.

Bundfauna i Salomonhavet
Dette projekt indsamler bl.a. bundfauna fra kontinentalskråningerne i Salomonhavet, da denne er forholdsvis ukendt.

Bæredygtig brug af ressourcer
Om klima, levebrød og produktion i det sydvestlige Stillehav. Hvad betyder befolkningstilvækst, globale markedskræfter og klimaændringer for små afgrænsede øsamfund i Stillehavet? Forskerne undersøger f.eks., om bedre indtjeningsmuligheder andre steder vil få beboere til at forlade øerne og svigte de lokale produktionssystemer.

Dolkhaler
Dolkhaler har levet på jorden i over 400 mio. år, men er nu truet af flere årsager. Resultaterne fra undersøgelserne vil kunne bruges til at udpege særlige kyster og havområder, som er værd at beskytte for at bevare dolkhalerne.

Dybvandsfisk
Så mange fisk som muligt fanges på dybder mellem 500-4.000 m for derefter at blive analyseret for at fastslå deres evolutionshistorie. Fiskene fanges i antarktiske og subantarktiske farvande.

Dyreplanktonparasitter
Parasitterne inficerer op mod halvdelen af æggene fra fisk som makrel og torsk og har derfor stor betydning for bestandenes størrelse og sundhed. I dag ved forskerne ikke, hvilke faktorer der regulerer dyreplanktonets parasitter.

Fiskefysiologi
Komparative studier af hvid- og rødblodede antarktiske fisks fysiologi og kardiovaskulare anatomi.

Fluorescerende proteiner
Et grønt fluorescerende protein (GFP), der tidligere er fundet i en vandmand, har stor cellebiologisk anvendelse. Identifikation af nye fluorescerende proteiner forventes at åbne op for nye biomedicinske muligheder.

Fuglediversifikation
Projektet indsamler spurvefugle fra hidtil uudforskede steder i Indonesien og Melanesien. Indsamlingen bidrager til Zoologisk Museums globale analyse af evolution af spurvefugle.

Furealger
De fleste studier om disse alger er efterhånden mere end 50 år gamle, selv om de har en vigtig økologisk betydning i de tropiske havområder.

Geologisk rekognoscering, Malaita
På øen Malaita ved Salomonøerne kommer mange bjergarter dybt inde fra jorden. De indeholder mineraler, som er fulde af informationer fra Jordens indre.

Globalisering
Projektet sammenkobler fortid og nutid ved at sammenholde Lapita-kulturen i det 2. årtusinde f.Kr. med en analyse af nyere tids kanosejladser. Begge fænomener stammer fra området omkring Papua New Guinea og er udtryk for forskellige perioders globalisering.

Havets bakteriestjerner
Undersøgelserne beskriver, hvordan bakterierne i havet konkurrerer og samarbejder med andre af havets organismer.

Havets opløste organiske stoffer
Projektet har et globalt perspektiv på opløst organisk stof og verdens mindste organismer. For at forstå omsætningen af kulstof på Jorden undersøger projektet opløst organisk stof i havet. I den forbindelse bliver der kigget særligt på koncentration, sammensætning og egenskaber.

Havgræs
I Caribien spiser både søkøer og havskildpadder af de store undersøiske savanner, men havgræssernes vigtigste funktion er i virkeligheden som opholdssted for fiskeyngel, hvor de kan skjule sig for rovfisk. Dette projekt fokuserer på havgræssernes samspil med havbunden.

Havskildpadder i de store havsystemer
En ukendt mængde havskildpadder fanges som bifangst ved fiskeri, hvoraf de fleste dør eller bliver alvorligt såret. For at kunne imødegå dette er det nødvendigt at have kendskab til hele deres livscyklus og vandringsruter. Projektet undersøger unge havskildpadders vandringsmønstre i Atlanterhavet, Det Indiske Ocean og Stillehavet vha. satellittelemetri.

Havslanger
Havslanger har den stærkeste gift af alle slanger, og enkelte dødsfald finder også sted i Asien pga. havslanger. Disse undersøgelser indhenter oplysninger om slangernes udbredelse, levevis, slægtskab og epidemiologi ved at indsamle og studere de giftige dyr.

Iltfattige zoner
Selv om disse iltsvindszoner kun optager cirka 2 pct. af havenes areal, spiller de en stor rolle i Jordens kredsløb, men på trods af dette har vi ringe viden om dem. Dette projekt undersøger, hvordan disse zoner i havet fungerer, og hvad de består af.

Immunsystemets oprindelse
Projektet undersøger forskellige fisks immunforsvar for at se, hvordan det beskytter mod infektioner. Herved håber forskerne at få værdifulde oplysninger om, hvorledes man kan forbedre den forebyggende behandling af sygdomme hos opdrættede fisk, landbrugsdyr og mennesker.

Ingefær
Undersøgelsen dokumenterer alle ingefærarter i området omkring Ny Guinea. Arbejdet omfatter bl.a. dna-prøver, fotos og oplysninger om lokal anvendelse.

Karbonatbanker
Forståelsen af bankernes dannelse er vigtig for at forstå strømforholdene og deres variationer gennem de seneste par mio. år, hvor is- og mellemistider hyppigt vekslede. Undersøgelserne omfatter seismiske målinger, kernetagning, strømmålinger, vandprøver samt videooptagelser af havbundsforholdene for den sydaustralske bugt Great Australian Bight.

Kulstofkredsløbet
Under hele sejlturen foretages målinger fra skibet, som udforsker, hvilken rolle havet spiller mht. at optage CO₂, der er blevet sendt ud i atmosfæren som følge af menneskelige aktiviteter. Herigennem kan man komme frem til et globalt skøn, så man kan blive bedre til at forudsige fremtidige koncentrationer af CO₂ i atmosfæren.

Kultur og katastrofe
I 2004 dræbte tsunamien op mod to tredjedele af befolkningen på Nicobarerne. Projektet undersøger nicobaresernes håndtering af risiko i forbindelse med katastrofen.

Kvartærgeologi ud for Sisimiut
Med seismiske målinger af den vestgrønlandske kontinentalsokkel ved Sisimiut forsøger forskerne at opnå billeder af lagstrukturerne, så de havniveausvingninger, som er forbundet med istider og mellemistider, kan kortlægges. Derved håber forskerne at kunne anslå antallet af istider og mellemistider, der har givet ophav til lagene.

Luftens kviksølv
Formålet med projektet er at undersøge, hvor meget kviksølv der findes i atmosfæren på forskellige steder, og hvilke kilder der kan være årsag til tilstedeværelsen.

Lyd i oceanerne
Lyde fra fisk, sæler, delfiner og hvaler, som skibet støder på, bliver optaget løbende på hele ekspeditionen, så forskerne kan forbedre forståelsen af dyrenes biologi.

Miljø og klimaændringer, Sydgrønland
Undersøgelserne belyser Grønlands klimahistorie og geologiske udvikling efter istidens afslutning, bl.a. i lyset af den udbredte smeltning af havis.

Miljøfremmede stoffer og metaller
Indsamling af havbund og bunddyr og analyse heraf kan give en indikation om mængden af forurening fra menneskelige aktiviteter.

Mysteriet om ålen
Trods mere end 100 års forskning er store dele af den europæiske åls livshistorie og gydebiologi fortsat et mysterium. Samtidig er bestanden af både europæiske og amerikanske ål i katastrofal tilbagegang, og mangel på viden om ålenes biologi gør det vanskeligt at forstå årsagen til dette.

Nationalmuseets Trankebar Initiativ
Projektet handler både om fortiden i kraft af udforskningen af den fælles dansk-indiske kulturarv og nutiden i form af undersøgelser af de igangværende forandringer, som det moderne Trankebar gennemgår i disse år.

Nedsænkede marker
Forskning i disse marktyper i Perus ørkensand skal lære os om marker mange andre steder i verden.

Oplysning af offentligheden
Hvordan fortæller havforskere om deres arbejde til folk, som ikke selv er eksperter? Projektet ser på, hvordan det blev gjort på den tidligere Galathea 2-ekspedition, hvordan australske forskere præsenterer deres forskning, og hvorledes det bliver gjort på Galathea 3.

Pladetektonik, jordskælv mv.
I havet ud for det tidligere Dansk Vestindien overstiger havoverfladetemperaturen indimellem 27 ºC, hvilket kan forårsage orkaner. Samme sted er også placeret oven på to jordskorpeplader, som kan støde sammen, hvilket f.eks. kan føre til tsunamier. Projektet kigger på den regionale pladetektonik og dennes indflydelse på tsunamier samt bl.a. på orkaners påvirkning af klimaet på de nordlige breddegrader.

Plankton i tropiske have
Havets mindste organismer - planktonet - er bestemmende for stofomsætningen i havet og er fundamentet for liv på højere niveauer såsom fisk og pattedyr. I dette projekt undersøger vi planktonets omsætning i troperne og beskriver, hvordan de fysiske forhold og dyrenes fødenet adskiller sig fra det, vi kender fra de tempererede (nordlige) have. Under Galathea 3's togtben fra Cape Town til Perth går vi i dybden med planktonets særlige tilpasninger og artssammensætning.

Plantepopulationer
Forskerne indsamler og observerer forskellige plantearter på Galápagosøerne og Isla de la Plata. Det sker bl.a. med henblik på at identificere fredede og truede arter.

Polarhavenes dna
Projektet foretager en genanalyse af et mikrobiologisk miljø og får derved et "fingeraftryk" af flere forskellige dyrkbare mikroorganismer.

Protister
Disse undersøgelser af encellede organismer med cellekerner kan ændre vores opfattelse af, hvordan livet udviklede sig i starten på Jorden.

Slaver og medicin
Forskerne fokuserer på de "afro-caribiske" slavers helbredelsesformer og på, hvordan dansk og vestlig medicin interagerede.

Som de så det - som vi ser det
En sammenligning af den måde, man så og ser verden på under ekspeditionerne Galathea 1 i 1845 og Galathea 3 i 2006/2007. Herigennem vil vi også få indblik i, hvordan verden så ud dengang, og hvilke forandringer der er sket siden.

St. Croix i fortid og nutid
Forskerne undersøger gennem dialog, hvordan bæredygtig udnyttelse af både kulturelle og naturens ressourcer kan forbedres og sammentænkes.

''Stemmer fra graven''
Projektet undersøger nyligt udgravede skeletrester fra afrikanske og afro-caribiske slaver i de caribiske kolonier omkring St. Croix og US Virgin Islands. Formålet med projektet er at vurdere hver enkelt af de afdøde personers alder på dødstidspunktet, køn og etniske oprindelse via biologiske, retsmedicinske og antropologiske analyser.

Svovl og salpeter
For at forstå brugen af kanoner i Europa under middelalderen kortlægger og beskriver projektet de middelalderlige svovl- og salpterforekomster og ser nærmere på de internationale handelssystemer, som måtte opbygges, for at den europæiske krigsmaskine kunne fungere.

Søers biologi
Dette projekt undersøger biodiversiteten i forskellige søer så langt fra hinanden som på Azorerne, Tasmanien og de vestindiske øer. Undersøgelsen anvendes til en vurdering af, hvordan ændringer i klimaet vil påvirke biodiversiteten samt udviklingen i de biologiske samspil og den økologiske tilstand i søerne.

Tidligt liv i Antarktis
For at forstå kontinentets geologiske historie undersøger et forskerhold de tidligste flercellede organismer fra Antarktis. Fossilerne går over 500 mio. år tilbage i historien.

Tuberkulose
Med specielt fokus på det danske perspektiv belyser projektet medicinske, sociale og kulturelle processer, som tuberkulosebekæmpelse i 1948-1978 i det uafhængige Indien førte med sig. Projektet er dermed også en analyse af et tidligt eksempel på dansk udviklingsbistand.

Tyngdemåling
Forskerteamet undersøger, hvad der gemmer sig i Jordens indre under havbunden, og bestemmer havstrømme og tidevand langs ruten. Undersøgelserne afspejler også ændringer i havets dybde, da denne stadig er forholdsvis ukendt i store dele af oceanerne. Undersøgelserne omhandler bl.a. undersøiske bjerge på havbunden i det sydlige Stillehav og en efterforskning af revner i isen på Antarktis vha. laseropmålinger.

Ø-biologi
Dette forskningsprojekt undersøger, hvordan forskellige arter påvirker hinandens evolution. Det foregår bl.a. på Salomonøerne, som er ideelle til sammenlignende studier.