Kåre Jansbøl

Fødselsår
1962

Uddannelse
Antropolog, ph.d.

Her er jeg ansat
Institut for Antropologi, Københavns Universitet.

Derfor blev jeg forsker
Den vigtigste grund til, at jeg blev forsker, er nok, at jeg er nysgerrig og vil forstå den verden, som jeg lever i. Da jeg er mest interesseret i samfunds- og kulturforhold, valgte jeg at blive antropolog.

Det mest spændende ved mit arbejde
En af de mest spændende ting ved mit arbejde er, at det giver lejlighed til at møde og forsøge at forstå mennesker, som er meget forskellige fra mig selv. I dette projekt møder jeg på det otte måneder lange feltarbejde således nicobaresere, som lever deres liv på helt andre måder, end danskere gør. Det er også spændende at indgå i det faglige fællesskab med andre forskere, ligesom det er spændende at undervise og fortælle om forskningen.

Fritidsinteresser
Min største fritidsinteresse er nok at støve rundt på biblioteket, hvor jeg låner enormt meget musik og en del bøger. Jeg spiller også gerne skak og andre spil.

Min familie
Sammen med jurist Eva Bo Christensen har jeg to voksne børn, som er flyttet hjemmefra. Vi har en hund, otte høns og en dejlig have, som vi bruger en del tid på at passe.

Navn, fødselsår og uddannelse på øvrige deltagere i projektet
Jeg er den eneste deltager i projektet, men på Nicobarerne ansætter jeg en eller flere tolke.

Vores udstyr, hvad det skal bruges til, og hvad det koster
Det vigtigste udstyr er blyant, notesblok og computer, som jeg bruger til at notere de ting, jeg oplever på Nicobarerne, samt de ting, som nicobareserne siger til mig under uformelle samtaler og i interviews. Derudover har jeg anskaffet et videokamera, således at jeg kan filme mennesker og forhold på Nicobarerne. Udstyret koster mindre end 50.000 kr.

Sådan forbereder vi os til ekspeditionen
Min forberedelse har bestået i at læse den eksisterende litteratur om kultur- og samfundsforhold på Nicobarerne. Da den indiske regering kontrollerer øerne, har en anden del af forberedelserne bestået i at forhandle med de indiske myndigheder om vilkårerne for forskningen på øerne. Endelig har fysisk træning indgået som en del af min forberedelse, således at jeg er i nogenlunde god fysisk form til feltarbejdets mulige strabadser.

Bagefter skal vi bruge resultaterne til
Når jeg kommer hjem fra ekspeditionen, skal jeg analysere mine data. På baggrund af feltarbejdet vil jeg skrive om, hvordan nicobareserne håndterede de forfærdelige forhold under og efter tsunamien i 2004. Jeg vil se på effektiviteten af den hjælp, som private og statslige hjælpearbejdere ydede. Analysen kan forhåbentligt også sige noget mere generelt om hjælpearbejde i forbindelse med katastrofer.

Derfor er vores forskning vigtig
Denne forskning er vigtig, fordi den giver viden om, hvordan mennesker forholder sig til risikable forhold. Det giver bedre forståelse for, hvordan lignende farlige situationer i fremtiden kan behandles. Derudover giver forskningen viden om en gruppe stort set ukendte mennesker og dermed større forståelse og tolerance over for de enorme forskelle i levevis og handlinger, som der har været og stadig er mellem Jordens mange folkeslag og mennesker.

Læs mere
Der er ikke skrevet så meget om nicobareserne. De tre bedste bøger om de forhold, som jeg beskæftiger mig med, er:

Singh, S. J. (2003). In the Sea of Influence: a World System Perspective of the Nicobar Islands. Lund, Lund University.

Justin, A. (1990). The Nicobarese. Calcutta, Seagull Books.

Rizvi, S. N. H. (1990). The Shompen: a Vanishing Tribe of the Great Nicobar Island. Calcutta, Seagull Press.

På dansk har antropolog Inger Wulff skrevet en artikel om nicobareserne:

Wulff, I. (1957). Nicobarerne - en gammel dansk koloni og dens befolkning. Trykt i: Birket-Smith, K. (red.). Menneskets mangfoldighed. København, Danske Bogsamleres Klub.

Hvis man er interesseret i en generel indføring i antropologi, kan følgende norske bog anbefales:

Eriksen, T. H. (1994). Små steder - store spørgsmål: Innføring i socialantropologi. Oslo, Universitetsforlaget.