Andreas Egelund Christensen

Fødselsår
1972

Uddannelse
Cand. scient. i geografi fra Københavns Universitet med speciale inden for landbrugssystemer, naturressourceforvaltning og udviklingsstudier.

Her er jeg ansat
Ansat som ph.d.-studerende ved Geografisk Institut, Københavns Universitet.

Derfor blev jeg forsker
I virkeligheden tror jeg, at det er en tilfældighed, at jeg er forsker i dag - men jeg har altid været meget nysgerrig, hvilket jeg tror er drivkraften i min forskning. Jeg har altid rejst så meget, jeg kunne komme til det - og det var nok i forbindelse med mine rejser, at min interesse for sammenhænge mellem mennesker og natur blev vakt. Valget af geografistudiet var derfor oplagt. At forske er i virkeligheden at få lov til at fordybe sig i et emne, som man finder interessant - og forsøge at forstå sammenhænge og koblinger mellem forskellige fænomener - og det er præcis det, som for mig gør forskningen rigtig spændende.

Det mest spændende ved mit arbejde
Det er mødet med andre mennesker og kulturer - at kunne spejle sig selv i alt det fremmede, lytte til andres livshistorier samt forsøge at forstå, hvordan tingene hænger sammen. Og selvfølgelig er rejserne og feltarbejdet under fremmede himmelstrøg med til at gøre mit arbejde rigtig spændende.

Fritidsinteresser
Jeg er en ivrig fuglekigger og lystfisker. Desuden elsker jeg at dykke og snorkle, vandre i fjeldene samt hænge ud med vennerne.

Navn, fødselsår og uddannelse på øvrige deltagere i projektet
Vi er en stor gruppe af forskere og studerende fra Københavns Universitet, Danmarks Meteorologiske Institut og University of the South Pacific på Fiji og Salomonøerne:

Anette Reenberg, professor, Geografisk Institut, Københavns Universitet

Ashley Namona, projektansat i Honiara, Salomonøerne

Bjarne Fog, ekspert i Geografiske Informationssystemer, Geografisk Institut, Københavns Universitet

Bo Elberling, professor, Geografisk Institut, Københavns Universitet

Henrik Breuning-Madsen, professor, Geografisk Institut, Københavns Universitet

Jens Grundtmann, ekspert i it, Geografisk Institut, Københavns Universitet

Jerry Tengemoana, økonomistuderende, University of the South Pacific

Jytte Agergaard, lektor, Geografisk Institut, Københavns Universitet

Kate Gough, lektor, Geografisk Institut, Københavns Universitet

Kjeld Rasmussen, lektor, Geografisk Institut, Københavns Universitet

Lars Krogh, lektor, Geografisk Institut, Københavns Universitet

Matias Fernandez, studerende, Geografisk Institut, Københavns Universitet

Melchior Mataki, programchef, University of the South Pacific

Nina Holst, studerende, Roskilde Universitetscenter

Ole Mertz, lektor, Geografisk Institut, Københavns Universitet

Randy Thaman, professor, University of the South Pacific

Sabrina Rothausen, studerende, Geografisk Institut, Københavns Universitet

Signe Plange, studerende, Roskilde Universitetscenter

Sofus Christiansen, professor emeritus, Geografisk Institut, Københavns Universitet

Søren P. Kristensen, lektor, Geografisk Institut, Københavns Universitet

Thilde Bech Bruun, ph.d.-studerende, Geografisk Institut, Københavns Universitet

Thomas Birk, studerende, Geografisk Institut, Københavns Universitet

Thomas Rathje, studerende, Geografisk Institut, Københavns Universitet

Torben Birch-Thomsen, lektor, Geografisk Institut, Københavns Universitet

Willi May, forsker, Danmarks Meteorologiske Institut

Vores udstyr, hvad det skal bruges til, og hvad det koster
Mit vigtigste udstyr er mine notesbøger, skriveredskaber og diktafon. Ellers har projektet ikke meget udstyr med, men benytter bl.a. satellitbilleder i kombination med GPS til opmåling af landbrugsjord samt en del mindre udstyr til at udtage jordbundsprøver.

Sådan forbereder vi os til ekspeditionen
Fire af os har været på Salomonøerne for at få det hele på plads. Det er en stor udfordring at få logistikken til at fungere med så mange mennesker - ikke mindst i et land, hvor det kan være meget vanskeligt at komme rundt fra ø til ø.

Bagefter skal vi bruge resultaterne til
At forstå, hvordan små øsamfund klarer sig i en verden, hvor "globaliseringen" tager fart - forlader folk øerne for at finde arbejde, fungerer landbruget stadigvæk, og vil klimaforandringerne gøre det umuligt at bo på øerne i fremtiden? På de tre øer, vi undersøger, blev der i 1950'erne til 1970'erne udført lignende studier, så vi har god mulighed for at se, hvordan situationen har ændret sig. Resultaterne kan forhåbentlig hjælpe øerne og regeringen i Salomonøerne til at tage de rigtige beslutninger om udviklingen i de små øsamfund.

Derfor er vores forskning vigtig
De små øer kan være en slags "miniaturemodel" for udfordringerne i større samfund og måske endda hele kloden, der også er et "isoleret system". Det er fascinerende at se, hvordan man i århundreder har klaret sig på ganske små øer beliggende fjernt fra andre øer og fastland - med streng kontrol af landbrug og befolkningsvækst.