Sitemap | Avanceret søgning |

Axel Dalberg Poulsen

Fødselsår
1961

Uddannelse
Biolog fra Aarhus Universitet, ph.d. 

Her er jeg ansat
Den Kongelige Botaniske Have i Edinburgh, Skotland.

Derfor blev jeg forsker
Jeg er nysgerrigt anlagt og elsker at rejse. I mit barndomshjem havde vi altid mange dyr og planter. Jeg blev biolog, fordi mine forældre ofte tog mig med ud i naturen som barn (jagt, fiskeri eller for at samle bær og svampe). Jeg blev forsker, fordi jeg syntes, der var meget mere at lære, efter jeg blev færdig med min grunduddannelse, og jeg blev inspireret af mine lærere til at fortsætte studierne.

Det mest spændende ved mit arbejde
Det er at lede efter (og finde) spændende planter, og at jeg kommer til fjerne egne af Jorden og møder mennesker fra en anden baggrund og kultur, som også interesserer sig for planter.

Fritidsinteresser
Overlevelsesture, vandreture, fotografering, madlavning, svømning, tegne og male samt blive hjemme.

Min familie
Dem, jeg er nærmest beslægtet med, bor hovedsageligt i Danmark. Jeg er desuden optaget i flere familier på Borneo.

Navn, fødselsår og uddannelse på øvrige deltagere i projektet
Billy Bau, botaniker og forstmand, Papua Ny Guinea.

Vores udstyr, hvad det skal bruges til, og hvad det koster
Vigtigst er gamle aviser til at presse planter i. Derudover bruges der grensaks, kniv, pose, snor, alkohol, notesbog, kamera, højdemåler, GPS (til at finde den nøjagtige position med), kompas og kort. Udstyret koster ikke så meget.

Sådan forbereder vi os til ekspeditionen
Vi har forsøgt at få så mange oplysninger om mulige gode steder, som det er muligt, fra litteraturen og fra, hvad kolleger fortæller, de har erfaret, f.eks. hvornår planterne blomstrer. Før man går i gang, må man naturligvis også have den nødvendige økonomiske støtte, forskningstilladelse og visa.

Bagefter skal vi bruge resultaterne til
Indsamlingerne kan bruges til at dokumentere vilde ingefær i et område af Asien ud for Ny Guinea, som har været meget lidt undersøgt. Vi samler givetvis nogle arter for første gang.

Undersøgelserne hjælper til at forstå, hvilke arter findes hvor, hvad de hedder, hvordan man kender forskel på dem, og hvad de bruges til. Dette er vigtigt for at lære om de forskellige øers mangfoldighed og for at forstå, hvilke områder der er særligt interessante. Dna-prøverne kan bruges til at forstå arternes slægtskab.

Derfor er vores forskning vigtig
Vilde ingefær er en vigtig naturresource. Mange arter er kendt som krydderi (ingefærrod, kardemomme, gurkemeje), men endnu flere nyttige ingefærarter, især i Asiens tropeskove, er endnu ikke kendte i Europa. Mange arter kan også spises som grøntsag eller har mulig medicinsk anvendelse. Endvidere er de enormt flotte og kan anvendes som prydplanter i tropiske haver, væksthuse eller som afskårne blomster.

Viden om arternes slægtskab kan sige noget om, hvor unikke de enkelte øer er i forhold til ingefærarternes udvikling. Sammenholdt med oplysninger om arternes forekomst og udbredelse kan dette bruges ved fremtidig planlægning af udnyttelse og naturbevarelse.



Foto: Deden Girmansyah

Forskningsprojekt