Forskere
Alf Skovgaard
Alf Skovgaard er uddannet cand.scient i biologi og har derudover en ph.d. i marinbiologi. Om bord på "Vædderen" laver han med forskningsprojektet Dyreplanktonparasitter sammen med en kollega en genetisk identifikation og klassificering af encellede parasitter, som tages op fra havet i dyreplankton.
Alf Skovgaard er uddannet cand.scient i biologi og har derudover en ph.d. i marinbiologi. Om bord på "Vædderen" laver han med forskningsprojektet Dyreplanktonparasitter sammen med en kollega en genetisk identifikation og klassificering af encellede parasitter, som tages op fra havet i dyreplankton.
Andreas Egelund Christensen
Andreas Egelund Christensen er geograf og ph.d.-studerende. På ekspeditionen undersøger han sammen med sine kolleger, hvad der er af størst betydning for overlevelsen og landbrugsproduktionen på Salomonøerne: klimaændringer, nedbrydning af jorden, udvandring, beskæftigelsesmuligheder, verdensmarkedets dynamik eller en kombination af alle disse faktorer.
Andreas Egelund Christensen er geograf og ph.d.-studerende. På ekspeditionen undersøger han sammen med sine kolleger, hvad der er af størst betydning for overlevelsen og landbrugsproduktionen på Salomonøerne: klimaændringer, nedbrydning af jorden, udvandring, beskæftigelsesmuligheder, verdensmarkedets dynamik eller en kombination af alle disse faktorer.
Anne Lif Lund Jacobsen
Anne Lif Lund Jacobsen er historiker med speciale i miljø- og maritim historie og er ph.d.-studerende ved School of Geography & Environmental Studies i Hobart, Australien. Med projektet Oplysning af offentligheden undersøger hun, hvordan havforskere har kommunikeret deres forskning til offentligheden siden begyndelsen af det 20. århundrede.
Anne Lif Lund Jacobsen er historiker med speciale i miljø- og maritim historie og er ph.d.-studerende ved School of Geography & Environmental Studies i Hobart, Australien. Med projektet Oplysning af offentligheden undersøger hun, hvordan havforskere har kommunikeret deres forskning til offentligheden siden begyndelsen af det 20. århundrede.
Arne Vestergaard Olesen
Arne Vestergaard Olesen har en ph.d.-grad i geofysik. Med projektet Tyngdemåling laver han og hans kolleger målinger af tyngden og havets højde vha. et gravimeter samt en GPS og en laser, hvorved man kan bestemme, hvad der gemmer sig i Jordens indre under havbunden, og bestemme havstrømme og tidevand langs ruten.
Arne Vestergaard Olesen har en ph.d.-grad i geofysik. Med projektet Tyngdemåling laver han og hans kolleger målinger af tyngden og havets højde vha. et gravimeter samt en GPS og en laser, hvorved man kan bestemme, hvad der gemmer sig i Jordens indre under havbunden, og bestemme havstrømme og tidevand langs ruten.
Axel Dalberg Poulsen
Axel Dalberg Poulsen er biolog og ph.d. På togtbenet Sydney-Honiara dokumenterer han så mange ingefærarter som muligt i øhavet omkring Ny Guinea. Indsamlingen omfatter bl.a. dna-prøver, fotos og oplysninger om lokal anvendelse.
Axel Dalberg Poulsen er biolog og ph.d. På togtbenet Sydney-Honiara dokumenterer han så mange ingefærarter som muligt i øhavet omkring Ny Guinea. Indsamlingen omfatter bl.a. dna-prøver, fotos og oplysninger om lokal anvendelse.
Birgit Olesen
Birgit Olesen er uddannet biolog og har en ph.d.-grad i ålegræssets økologi. På ekspeditionen undersøger hun og hendes kolleger med projektet Havgræs de tropiske havgræssers samspil med havbunden.
Birgit Olesen er uddannet biolog og har en ph.d.-grad i ålegræssets økologi. På ekspeditionen undersøger hun og hendes kolleger med projektet Havgræs de tropiske havgræssers samspil med havbunden.
Bo Ejstrud
Bo Ejstrud er uddannet cand.phil. og har en ph.d. i forhistorisk arkæologi. Han koncentrerer sig med projektet St. Croix i fortid og nutid om, hvorledes man tidligere, i dag og i fremtiden har imødegået/imødegår/vil imødegå menneskers påvirkning af havet og kysten ud for St. Croix med al deres landbrug, fiskeri, transport, akvakultur, rekreation, turisme og industri.
Bo Ejstrud er uddannet cand.phil. og har en ph.d. i forhistorisk arkæologi. Han koncentrerer sig med projektet St. Croix i fortid og nutid om, hvorledes man tidligere, i dag og i fremtiden har imødegået/imødegår/vil imødegå menneskers påvirkning af havet og kysten ud for St. Croix med al deres landbrug, fiskeri, transport, akvakultur, rekreation, turisme og industri.
Bo Thamdrup
Bo Thamdrup er uddannet biolog og har bifag i kemi. Med projektet Iltfattige zoner undersøger han sammen med sine kolleger de såkaldte ISZ-regioner i Det Arabiske Hav og ud for Peru - zoner i åbne havområder med vedvarende iltmangel, hvor kun mikroorganismer kan leve.
Bo Thamdrup er uddannet biolog og har bifag i kemi. Med projektet Iltfattige zoner undersøger han sammen med sine kolleger de såkaldte ISZ-regioner i Det Arabiske Hav og ud for Peru - zoner i åbne havområder med vedvarende iltmangel, hvor kun mikroorganismer kan leve.
Brian Dall Schyth
Brian Dall Schyth er biolog og ph.d.-studerende i molekylær medicin anvendt i fisk. På ekspeditionen forsker han i oprindelsen til hvirveldyrs immunsystem.
Brian Dall Schyth er biolog og ph.d.-studerende i molekylær medicin anvendt i fisk. På ekspeditionen forsker han i oprindelsen til hvirveldyrs immunsystem.
Christian Mac Ørum Rasmussen
Christian Mac Ørum Rasmussen er cand.scient. med speciale i invertebrat palæontologi og ph.d.-studerende. Med forskningsprojektet Tidligt liv i Antarktis undersøger han sammen med sine kolleger fossiler og sedimenter i bjergkæderne i det nordøstlige Antarktis.
Christian Mac Ørum Rasmussen er cand.scient. med speciale i invertebrat palæontologi og ph.d.-studerende. Med forskningsprojektet Tidligt liv i Antarktis undersøger han sammen med sine kolleger fossiler og sedimenter i bjergkæderne i det nordøstlige Antarktis.
David A. T. Harper
David A. T. Harper er uddannet B.Sc., ph.d. og D.Sc. og er professor i palæontologi. Sammen med sine kolleger på forskningsprojektet Tidligt liv i Antarktis flyver han med helikopter ind i bjergkæderne i det nordøstlige Antarktis for at studere fossiler og sedimenter og dermed få større indsigt i bl.a. kontinentets geologisk historie.
David A. T. Harper er uddannet B.Sc., ph.d. og D.Sc. og er professor i palæontologi. Sammen med sine kolleger på forskningsprojektet Tidligt liv i Antarktis flyver han med helikopter ind i bjergkæderne i det nordøstlige Antarktis for at studere fossiler og sedimenter og dermed få større indsigt i bl.a. kontinentets geologisk historie.
Dennis Hansen
Dennis Hansen er biolog med en ph.d.-grad i tropisk økologi. Han er med i projektet Ø-biologi og undersøger, hvordan planter og deres bestøvere og frøspredere interagerer på tropiske øer - herunder på Salomonøerne, hvor en klatrende kæmpeskink formodes at spise mange frugter i nattens mulm og mørke.
Dennis Hansen er biolog med en ph.d.-grad i tropisk økologi. Han er med i projektet Ø-biologi og undersøger, hvordan planter og deres bestøvere og frøspredere interagerer på tropiske øer - herunder på Salomonøerne, hvor en klatrende kæmpeskink formodes at spise mange frugter i nattens mulm og mørke.
Dorte Krause-Jensen
Dorte Krause-Jensen er biolog og har en ph.d. i vandplanters økologi. Hun er på ekspeditionen en del af forskningsprojektet Havgræsser, hvor hun sammen med sine kolleger undersøger havgræssernes samspil med havbunden.
Dorte Krause-Jensen er biolog og har en ph.d. i vandplanters økologi. Hun er på ekspeditionen en del af forskningsprojektet Havgræsser, hvor hun sammen med sine kolleger undersøger havgræssernes samspil med havbunden.
Erik Jeppesen
Erik Jeppesen er professor, cand.scient., dr.scient. og en del af forskningsprojektet Søers biologi. Han foretager sammen med sine kolleger analyser af søer på Azorerne, Tasmanien og de vestindiske øer for at tilvejebringe ny viden om biodiversitet, biologiske samspil og biodiversitetens indflydelse herpå i søer beliggende i forskellige klimazoner og med forskellig artsrigdom.
Erik Jeppesen er professor, cand.scient., dr.scient. og en del af forskningsprojektet Søers biologi. Han foretager sammen med sine kolleger analyser af søer på Azorerne, Tasmanien og de vestindiske øer for at tilvejebringe ny viden om biodiversitet, biologiske samspil og biodiversitetens indflydelse herpå i søer beliggende i forskellige klimazoner og med forskellig artsrigdom.
Esther Fihl
Esther Fihl undersøger sammen med sine kolleger kulturmøder i den danske kolonitid samt i det moderne Trankebar i Indien.
Esther Fihl undersøger sammen med sine kolleger kulturmøder i den danske kolonitid samt i det moderne Trankebar i Indien.
Frank Landkildehus
Frank Landkildehus er biolog, cand.scient. og er tilknyttet projektet Søers biologi. Sammen med sine kolleger foretager han analyser af søer på Azorerne, Tasmanien og de vestindiske øer for at tilvejebringe ny viden om biodiversitet, biologiske samspil og biodiversitetens indflydelse herpå i søer beliggende i forskellige klimazoner og med forskellig artsrigdom.
Frank Landkildehus er biolog, cand.scient. og er tilknyttet projektet Søers biologi. Sammen med sine kolleger foretager han analyser af søer på Azorerne, Tasmanien og de vestindiske øer for at tilvejebringe ny viden om biodiversitet, biologiske samspil og biodiversitetens indflydelse herpå i søer beliggende i forskellige klimazoner og med forskellig artsrigdom.
Gabriel Strykowski
Gabriel Strykowski er cand.scient. og ph.d. i geofysik. Sammen med sine kolleger på forskningsprojektet Tyngdemåling laver han målinger af tyngden og havets højde vha. et gravimeter samt en GPS og en laser, hvorved man kan bestemme, hvad der gemmer sig i Jordens indre under havbunden, samt bestemme havstrømme og tidevand langs ruten.
Gabriel Strykowski er cand.scient. og ph.d. i geofysik. Sammen med sine kolleger på forskningsprojektet Tyngdemåling laver han målinger af tyngden og havets højde vha. et gravimeter samt en GPS og en laser, hvorved man kan bestemme, hvad der gemmer sig i Jordens indre under havbunden, samt bestemme havstrømme og tidevand langs ruten.
Hans Ramløv
Hans Ramløv er cand.scient. samt lic.scient./ph.d. i zoologi. Om bord på "Vædderen" undersøger han med forskningsprojektet Antifryseproteiner de såkaldte antifryseproteiner i fisk, der gør dem i stand til at leve i polare og tempererede have, uden at deres kropsvæsker fryser til is.
Hans Ramløv er cand.scient. samt lic.scient./ph.d. i zoologi. Om bord på "Vædderen" undersøger han med forskningsprojektet Antifryseproteiner de såkaldte antifryseproteiner i fisk, der gør dem i stand til at leve i polare og tempererede have, uden at deres kropsvæsker fryser til is.
Helle Vandkilde
Helle Vandkilde er arkæolog og projektleder. Sammen med sine kolleger, der er involveret i forskningsprojektet Globalisering i fortid og nutid, undersøger hun materiel kultur og identitet i Melanesien.
Helle Vandkilde er arkæolog og projektleder. Sammen med sine kolleger, der er involveret i forskningsprojektet Globalisering i fortid og nutid, undersøger hun materiel kultur og identitet i Melanesien.
Henning S. Jensen
Henning S. Jensen har en ph.d.-grad i akvatisk økologi, og på ekspeditionen studerer han sammen med sine kolleger tilknyttet forskningsprojektet Havgræsser tropiske havgræssers samspil med havbunden.
Henning S. Jensen har en ph.d.-grad i akvatisk økologi, og på ekspeditionen studerer han sammen med sine kolleger tilknyttet forskningsprojektet Havgræsser tropiske havgræssers samspil med havbunden.
Henrik Sparholt
Henrik Sparholt er fiskeribiolog, cand.scient. i biologi, dr.scient. i marinbiologi og er en del af forskningsprojektet Mysteriet om ålen. Bestanden af både den europæiske og den amerikanske ål er i katastrofal tilbagegang, og Henrik Sparholt forsøger sammen med sin kollega at indsamle viden om ålenes biologi, der kan gøre dem i stand til at forstå denne tilbagegang.
Henrik Sparholt er fiskeribiolog, cand.scient. i biologi, dr.scient. i marinbiologi og er en del af forskningsprojektet Mysteriet om ålen. Bestanden af både den europæiske og den amerikanske ål er i katastrofal tilbagegang, og Henrik Sparholt forsøger sammen med sin kollega at indsamle viden om ålenes biologi, der kan gøre dem i stand til at forstå denne tilbagegang.
Jan Audun Rasmussen
Jan Audun Rasmussen er cand.scient. og ph.d. Som en del af forskningsprojektet Tidligt liv i Antarktis flyver han sammen med sine kolleger med helikopter ind over bjergkæderne i det nordøstlige Antarktis for at studere fossiler og sedimenter og dermed få større indsigt i bl.a. kontinentets geologisk historie.
Jan Audun Rasmussen er cand.scient. og ph.d. Som en del af forskningsprojektet Tidligt liv i Antarktis flyver han sammen med sine kolleger med helikopter ind over bjergkæderne i det nordøstlige Antarktis for at studere fossiler og sedimenter og dermed få større indsigt i bl.a. kontinentets geologisk historie.
Janne Jørgensen Liburd
Janne Jørgensen Liburd er antropolog. Med forskningsprojektet St. Croix i fortid og nutid undersøger hun sammen med sine kolleger, hvorledes man tidligere, i dag og i fremtiden har imødegået/imødegår/vil imødegå menneskers påvirkning af havet og kysten ud for St. Croix med al deres landbrug, fiskeri, transport, akvakultur, rekreation, turisme og industri.
Janne Jørgensen Liburd er antropolog. Med forskningsprojektet St. Croix i fortid og nutid undersøger hun sammen med sine kolleger, hvorledes man tidligere, i dag og i fremtiden har imødegået/imødegår/vil imødegå menneskers påvirkning af havet og kysten ud for St. Croix med al deres landbrug, fiskeri, transport, akvakultur, rekreation, turisme og industri.
Jeanette Varberg
Jeanette Varberg er uddannet mag.art. i forhistorisk arkæologi ved Aarhus Universitet 2006. Sammen med sine kolleger, der er involveret i forskningsprojektet Globalisering i fortid og nutid, undersøger hun materiel kultur og identitet i Melanesien.
Jeanette Varberg er uddannet mag.art. i forhistorisk arkæologi ved Aarhus Universitet 2006. Sammen med sine kolleger, der er involveret i forskningsprojektet Globalisering i fortid og nutid, undersøger hun materiel kultur og identitet i Melanesien.
Jens Olesen
Jens Olesen er økolog med interaktioner mellem arter som forskningsområde. Han har især arbejdet på tropiske øer og i regnskove, hvor han sammenlagt har tilbragt flere år af sin karriere.
Jens Olesen er økolog med interaktioner mellem arter som forskningsområde. Han har især arbejdet på tropiske øer og i regnskove, hvor han sammenlagt har tilbragt flere år af sin karriere.
Jens Tang Christensen
Jens Tang Christensen er cand.scient. i biologi og har en ph.d.-grad. Sammen med sine kolleger på forskningsprojektet Kulstofkredsløbet udforsker han, hvilken rolle havet spiller mht. at optage "ekstra" kuldioxid, dvs. CO2, der er blevet sendt ud i atmosfæren som følge af menneskelige aktiviteter.
Jens Tang Christensen er cand.scient. i biologi og har en ph.d.-grad. Sammen med sine kolleger på forskningsprojektet Kulstofkredsløbet udforsker han, hvilken rolle havet spiller mht. at optage "ekstra" kuldioxid, dvs. CO2, der er blevet sendt ud i atmosfæren som følge af menneskelige aktiviteter.
John Fleng Steffensen
John Fleng Steffensen er projektleder og laver sammen med sine kolleger komparative studier af hvid- og rødblodede antarktiske fisks fysiologi og kardiovaskulare anatomi - mere præcist, om hjerte-kar-systemet hos hvidblodede fisk udviser fysiologiske og anatomiske afvigelser eller kompensationer for deres mangel på røde blodlegemer og respiratoriske pigmenter i forhold til nært beslægtede arter, der har bevaret begge disse.
John Fleng Steffensen er projektleder og laver sammen med sine kolleger komparative studier af hvid- og rødblodede antarktiske fisks fysiologi og kardiovaskulare anatomi - mere præcist, om hjerte-kar-systemet hos hvidblodede fisk udviser fysiologiske og anatomiske afvigelser eller kompensationer for deres mangel på røde blodlegemer og respiratoriske pigmenter i forhold til nært beslægtede arter, der har bevaret begge disse.
Jon Fjeldså
Jon Fjeldså er uddannet biolog og forsker på ekspeditionen i fuglediversifikation. Med en helikopter flyver han til uudforskede steder i Indonesien og Melanesien for at insamle data til Zoologisk Museums globale analyse af evolution af spurvefugle.
Jon Fjeldså er uddannet biolog og forsker på ekspeditionen i fuglediversifikation. Med en helikopter flyver han til uudforskede steder i Indonesien og Melanesien for at insamle data til Zoologisk Museums globale analyse af evolution af spurvefugle.
Jørgen O. Leth
Jørgen O. Leth er cand.scient. og ph.d. i geologi fra Aarhus Universitet. På ekspeditionen deltager han i det store forskningsprojekt om pladetektonik ved de caribiske øer.
Jørgen O. Leth er cand.scient. og ph.d. i geologi fra Aarhus Universitet. På ekspeditionen deltager han i det store forskningsprojekt om pladetektonik ved de caribiske øer.
Kai Finster
Kai Finster er lic.scient. i biologi med speciale i mikrobiologi. Om bord på "Vædderen" undersøger han sammen med sine forskerkolleger iltfattige zoner i Det Arabiske Hav og ud for Peru - de såkaldte ISZ-regioner, som er zoner i åbne havområder med vedvarende iltmangel, hvor kun mikroorganismer kan leve.
Kai Finster er lic.scient. i biologi med speciale i mikrobiologi. Om bord på "Vædderen" undersøger han sammen med sine forskerkolleger iltfattige zoner i Det Arabiske Hav og ud for Peru - de såkaldte ISZ-regioner, som er zoner i åbne havområder med vedvarende iltmangel, hvor kun mikroorganismer kan leve.
Karen Marie Hilligsøe
Karen Marie Hilligsøe har et treårigt postdocstipendium fra Carlsbergfondet og er ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser. På ekspeditionen deltager hun i forskningsprojektet Kulstofkredsløbet og er med hele Jorden rundt.
Karen Marie Hilligsøe har et treårigt postdocstipendium fra Carlsbergfondet og er ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser. På ekspeditionen deltager hun i forskningsprojektet Kulstofkredsløbet og er med hele Jorden rundt.
Katherine Richardson
Katherine Richardson er uddannet BA og har en ph.d.-grad. Hun er med på ekspeditionen som en del af forskningsprojektet Kulstofkredsløbet og undersøger sammen med sine kolleger, hvilken rolle havet spiller mht. at optage "ekstra" kuldioxid, dvs. CO2, der er blevet sendt ud i atmosfæren som følge af menneskelige aktiviteter.
Katherine Richardson er uddannet BA og har en ph.d.-grad. Hun er med på ekspeditionen som en del af forskningsprojektet Kulstofkredsløbet og undersøger sammen med sine kolleger, hvilken rolle havet spiller mht. at optage "ekstra" kuldioxid, dvs. CO2, der er blevet sendt ud i atmosfæren som følge af menneskelige aktiviteter.
Katja Einer-Jensen
Katja Einer-Jensen har en ph.d.-grad i molekylær biologi. På ekspeditionen forsker hun i oprindelsen til hvirveldyrs immunsystem.
Katja Einer-Jensen har en ph.d.-grad i molekylær biologi. På ekspeditionen forsker hun i oprindelsen til hvirveldyrs immunsystem.
Kirsten Habicht
Kirsten Habicht er biolog og har en ph.d.-grad i biogeokemi og mikrobiologi. Hun er en del af forskningsprojektet Iltfattige zoner og studerer sammen med sine kolleger iltfattige zoner i Det Arabiske Hav og ud for Peru - de såkaldte ISZ-regioner, som er zoner i åbne havområder med vedvarende iltmangel, hvor kun mikroorganismer kan leve.
Kirsten Habicht er biolog og har en ph.d.-grad i biogeokemi og mikrobiologi. Hun er en del af forskningsprojektet Iltfattige zoner og studerer sammen med sine kolleger iltfattige zoner i Det Arabiske Hav og ud for Peru - de såkaldte ISZ-regioner, som er zoner i åbne havområder med vedvarende iltmangel, hvor kun mikroorganismer kan leve.
Kirsten Seestern Christoffersen
Kirsten Seestern Christoffersen er biolog og lic.scient./ph.d. i ferskvandsbiologi. Hun er en del af forskningsprojektet Søers biologi og foretager analyser af søer på Azorerne, Tasmanien og de vestindiske øer for at tilvejebringe ny viden om biodiversitet, biologiske samspil og biodiversitetens indflydelse herpå i søer beliggende i forskellige klimazoner.
Kirsten Seestern Christoffersen er biolog og lic.scient./ph.d. i ferskvandsbiologi. Hun er en del af forskningsprojektet Søers biologi og foretager analyser af søer på Azorerne, Tasmanien og de vestindiske øer for at tilvejebringe ny viden om biodiversitet, biologiske samspil og biodiversitetens indflydelse herpå i søer beliggende i forskellige klimazoner.
Kirstine Haidarz
Kirstine Haidarz er biologistuderende og er med på ekspeditionen som en del af forskningsprojektet Kulstofkredsløbet. Sammen med sine kolleger studerer hun, hvilken rolle havet spiller mht. at optage "ekstra" kuldioxid, dvs. CO2, der er blevet sendt ud i atmosfæren som følge af menneskelige aktiviteter.
Kirstine Haidarz er biologistuderende og er med på ekspeditionen som en del af forskningsprojektet Kulstofkredsløbet. Sammen med sine kolleger studerer hun, hvilken rolle havet spiller mht. at optage "ekstra" kuldioxid, dvs. CO2, der er blevet sendt ud i atmosfæren som følge af menneskelige aktiviteter.
Klaus Peter Brodersen
Klaus Peter Brodersen er biolog med en ph.d.-grad i søers bunddyr og palæoøkologi. Han er med som en del af forskningsprojektet Søers biologi og foretager analyser af søer på Azorerne, Tasmanien og de vestindiske øer for at tilvejebringe ny viden om biodiversitet, biologiske samspil og biodiversitetens indflydelse herpå i søer beliggende i forskellige klimazoner.
Klaus Peter Brodersen er biolog med en ph.d.-grad i søers bunddyr og palæoøkologi. Han er med som en del af forskningsprojektet Søers biologi og foretager analyser af søer på Azorerne, Tasmanien og de vestindiske øer for at tilvejebringe ny viden om biodiversitet, biologiske samspil og biodiversitetens indflydelse herpå i søer beliggende i forskellige klimazoner.
Kurt Buchmann
Kurt Buchmann er dr.med.vet. og cand.scient. Han deltager i forskningsprojektet Immunsystemets oprindelse.
Kurt Buchmann er dr.med.vet. og cand.scient. Han deltager i forskningsprojektet Immunsystemets oprindelse.
Kåre Jansbøl
Kåre Jansbøl er antropolog og har en ph.d.-grad. Med sit forskningsprojekt Kultur og katastrofe undersøger han nicobaresernes håndtering af risiko i forbindelse med tsunamien, som i december 2004 dræbte op mod to tredjedele af befolkningen på øerne. Projektet skaber samtidig viden om en stort set uudforsket befolkningsgruppe.
Kåre Jansbøl er antropolog og har en ph.d.-grad. Med sit forskningsprojekt Kultur og katastrofe undersøger han nicobaresernes håndtering af risiko i forbindelse med tsunamien, som i december 2004 dræbte op mod to tredjedele af befolkningen på øerne. Projektet skaber samtidig viden om en stort set uudforsket befolkningsgruppe.
Lars Hoffmann Barfod
Lars Hoffmann Barfod er pyrotekniker og kunstfyrværker. Hans projekt Svovl og salpeter går ud på at kortlægge og beskrive de middelalderlige svovl- og salpeterforekomster ved Ga'sir på Island og at se nærmere på de internationale handelssystemer, som måtte opbygges, for at den europæiske krigsmaskine kunne fungere.
Lars Hoffmann Barfod er pyrotekniker og kunstfyrværker. Hans projekt Svovl og salpeter går ud på at kortlægge og beskrive de middelalderlige svovl- og salpeterforekomster ved Ga'sir på Island og at se nærmere på de internationale handelssystemer, som måtte opbygges, for at den europæiske krigsmaskine kunne fungere.
Lars Peter Nielsen
Lars Peter Nielsen er lic.scient. i biologi og tilknyttet projektet Iltfattige zoner. På ekspeditionen jager han efter dyr og bakterier, som kan ånde med nitrat og derfor ikke behøver ilt. Hvem er de, hvordan fungerer de, og hvad betyder de?
Lars Peter Nielsen er lic.scient. i biologi og tilknyttet projektet Iltfattige zoner. På ekspeditionen jager han efter dyr og bakterier, som kan ånde med nitrat og derfor ikke behøver ilt. Hvem er de, hvordan fungerer de, og hvad betyder de?
Lars Stemmerik
Lars Stemmerik er cand.scient., lic.scient. og dr.scient. og er med på ekspeditionen som en del af forskningsprojektet Tidligt liv på Antarktis. Sammen med sine kolleger flyver han med helikopter ind i bjergkæderne i det nordøstlige Antarktis for at studere fossiler og sedimenter for dermed at få større indsigt i bl.a. kontinentets geologiske historie.
Lars Stemmerik er cand.scient., lic.scient. og dr.scient. og er med på ekspeditionen som en del af forskningsprojektet Tidligt liv på Antarktis. Sammen med sine kolleger flyver han med helikopter ind i bjergkæderne i det nordøstlige Antarktis for at studere fossiler og sedimenter for dermed at få større indsigt i bl.a. kontinentets geologiske historie.
Lone Gram
Lone Gram er cand.brom. fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og har en ph.d.-grad. Sammen med sine kolleger på forskningsprojektet Havets bakteriestjerner undersøger hun de mekanismer, der afgør, hvordan havets mindste og mest almindelige organismer, bakterierne, konkurrerer og samarbejder med andre af havets organismer.
Lone Gram er cand.brom. fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og har en ph.d.-grad. Sammen med sine kolleger på forskningsprojektet Havets bakteriestjerner undersøger hun de mekanismer, der afgør, hvordan havets mindste og mest almindelige organismer, bakterierne, konkurrerer og samarbejder med andre af havets organismer.
Mads Ravn
Mads Ravn er arkæolog og har en ph.d. ved University of Cambridge. Sammen med sine kolleger, der er involveret i forskningsprojektet Globalisering i fortid og nutid, undersøger han materiel kultur og identitet i Melanesien.
Mads Ravn er arkæolog og har en ph.d. ved University of Cambridge. Sammen med sine kolleger, der er involveret i forskningsprojektet Globalisering i fortid og nutid, undersøger han materiel kultur og identitet i Melanesien.
Mai Murmann Jespersen
Mai Murmann Jespersen studerer biologi på Syddansk Universitet og er en del af forskningsprojektet Iltfattige zoner. Hun formidler undervejs til børn på 10-11 år og fortæller i en weblog om sine oplevelser.
Mai Murmann Jespersen studerer biologi på Syddansk Universitet og er en del af forskningsprojektet Iltfattige zoner. Hun formidler undervejs til børn på 10-11 år og fortæller i en weblog om sine oplevelser.
Maibritt Bager
Maibritt Bager er historiker. Sammen med sine kolleger på forskningsprojektet St. Croix i fortid og nutid studerer hun, hvorledes man tidligere, i dag og i fremtiden har imødegået/imødegår/vil imødegå menneskers påvirkning af havet og kysten ud for St. Croix med al deres landbrug, fiskeri, transport, akvakultur, rekreation, turisme og industri.
Maibritt Bager er historiker. Sammen med sine kolleger på forskningsprojektet St. Croix i fortid og nutid studerer hun, hvorledes man tidligere, i dag og i fremtiden har imødegået/imødegår/vil imødegå menneskers påvirkning af havet og kysten ud for St. Croix med al deres landbrug, fiskeri, transport, akvakultur, rekreation, turisme og industri.
Marianne Holmer
Marianne Holmer er havbiolog og har en ph.d.-grad. Sammen med sine kolleger, der er involveret i forskningsprojektet Havgræsser, kigger hun på de tropiske havgræssers samspil med havbunden.
Marianne Holmer er havbiolog og har en ph.d.-grad. Sammen med sine kolleger, der er involveret i forskningsprojektet Havgræsser, kigger hun på de tropiske havgræssers samspil med havbunden.
Martin Røssel Larsen
Martin R. Larsen har en ph.d. i molekylær cellebiologi og proteinkemi og er ansat ved Syddansk Universitet. På ekspeditionen forsker han i fluorescerende proteiner og dykker bl.a. om natten for at finde koraller, der fluorescerer, dvs. udsender grønt, gult eller rødt lys, når man lyser på dem med uv-lys.
Martin R. Larsen har en ph.d. i molekylær cellebiologi og proteinkemi og er ansat ved Syddansk Universitet. På ekspeditionen forsker han i fluorescerende proteiner og dykker bl.a. om natten for at finde koraller, der fluorescerer, dvs. udsender grønt, gult eller rødt lys, når man lyser på dem med uv-lys.
Martin Søndergaard
Martin Søndergaard er cand.scient. og lic.scient. Som en del af forskningsprojektet Søers biologi foretager han sammen med sine kolleger analyser af søer på Azorerne, Tasmanien og de vestindiske øer for at tilvejebringe ny viden om biodiversitet, biologiske samspil og biodiversitetens indflydelse herpå i søer beliggende i forskellige klimazoner og med forskellig artsrigdom.
Martin Søndergaard er cand.scient. og lic.scient. Som en del af forskningsprojektet Søers biologi foretager han sammen med sine kolleger analyser af søer på Azorerne, Tasmanien og de vestindiske øer for at tilvejebringe ny viden om biodiversitet, biologiske samspil og biodiversitetens indflydelse herpå i søer beliggende i forskellige klimazoner og med forskellig artsrigdom.
Mathias Middelboe
Mathias Middelboe er cand.scient. i biologi og har en ph.d.-grad i mikrobiel økologi. Han er på ekspeditionen med i to forskningsprojekter: Havets opløste organiske stoffer, hvor han undersøger havets indhold af opløst organisk stof, og Iltfattige zoner, hvor han undersøger såkaldte ISZ-regioner - zoner i åbne havområder med vedvarende iltmangel, hvor kun mikroorganismer kan leve.
Mathias Middelboe er cand.scient. i biologi og har en ph.d.-grad i mikrobiel økologi. Han er på ekspeditionen med i to forskningsprojekter: Havets opløste organiske stoffer, hvor han undersøger havets indhold af opløst organisk stof, og Iltfattige zoner, hvor han undersøger såkaldte ISZ-regioner - zoner i åbne havområder med vedvarende iltmangel, hvor kun mikroorganismer kan leve.
Michael Møller Hansen
Michael Møller Hansen er cand.scient., ph.d. og dr.scient. i biologi. På ekspeditionen forsker han i Mysteriet om ålen. Bestanden af både den europæiske og den amerikanske ål er i katastrofal tilbagegang, og han forsøger sammen med sin kollega at indsamle viden om ålenes biologi, der kan gøre os i stand til at forstå denne tilbagegang.
Michael Møller Hansen er cand.scient., ph.d. og dr.scient. i biologi. På ekspeditionen forsker han i Mysteriet om ålen. Bestanden af både den europæiske og den amerikanske ål er i katastrofal tilbagegang, og han forsøger sammen med sin kollega at indsamle viden om ålenes biologi, der kan gøre os i stand til at forstå denne tilbagegang.
Morten Karnøe Søndergaard
Morten Karnøe Søndergaard er historiker og er tilknyttet forskningsprojektet St. Croix i fortid og nutid. Sammen med sine kolleger studerer han, hvordan man tidligere, i dag og i fremtiden har imødegået/imødegår/vil imødegå menneskers påvirkning af havet og kysten ud for St. Croix med al deres landbrug, fiskeri, transport, akvakultur, rekreation, turisme og industri.
Morten Karnøe Søndergaard er historiker og er tilknyttet forskningsprojektet St. Croix i fortid og nutid. Sammen med sine kolleger studerer han, hvordan man tidligere, i dag og i fremtiden har imødegået/imødegår/vil imødegå menneskers påvirkning af havet og kysten ud for St. Croix med al deres landbrug, fiskeri, transport, akvakultur, rekreation, turisme og industri.
Mårten Flø Jørgensen
Mårten Flø Jørgensen er biolog og ph.d.-studerende. Som en del af forskningsprojektet Protister undersøger han sammen med en kollega artsrigdommen af encellede organismer med cellekerner - såkaldte protister - for at blive klogere på, hvordan det tidlige liv har udviklet sig på Jorden.
Mårten Flø Jørgensen er biolog og ph.d.-studerende. Som en del af forskningsprojektet Protister undersøger han sammen med en kollega artsrigdommen af encellede organismer med cellekerner - såkaldte protister - for at blive klogere på, hvordan det tidlige liv har udviklet sig på Jorden.
Naja Mikkelsen
Naja Mikkelsen er cand.scient. i geologi og har en ph.d.-grad. Med forskningsprojektet Miljø og klimaændringer, Sydgrønland belyser hun Grønlands klimahistorie og geologiske udvikling efter istidens afslutning med udgangspunkt i geologiske data fra havbundskerner samt data fra geofysiske undersøgelser.
Naja Mikkelsen er cand.scient. i geologi og har en ph.d.-grad. Med forskningsprojektet Miljø og klimaændringer, Sydgrønland belyser hun Grønlands klimahistorie og geologiske udvikling efter istidens afslutning med udgangspunkt i geologiske data fra havbundskerner samt data fra geofysiske undersøgelser.
Niels Brimnes
Niels Brimnes er cand.mag. i historie og idéhistorie og har en ph.d.-grad. Med forskningsprojektet Tuberkulose undersøger han de medicinske, sociale og kulturelle processer, som tuberkulosebekæmpelsen i det uafhængige Indien, som blev anført af UNICEF, WHO og tre skandinaviske nødhjælpsorganisationer og ledet fra København, førte med sig.
Niels Brimnes er cand.mag. i historie og idéhistorie og har en ph.d.-grad. Med forskningsprojektet Tuberkulose undersøger han de medicinske, sociale og kulturelle processer, som tuberkulosebekæmpelsen i det uafhængige Indien, som blev anført af UNICEF, WHO og tre skandinaviske nødhjælpsorganisationer og ledet fra København, førte med sig.
Niels Christian Nielsen
Niels Christian Nielsen er naturgeograf og er tilknyttet forskningsprojektet St. Croix i fortid og nutid. Sammen med sine kolleger undersøger han, hvordan man tidligere, i dag og i fremtiden har imødegået/imødegår/vil imødegå menneskers påvirkning af havet og kysten ud for St. Croix med al deres landbrug, fiskeri, transport, akvakultur, rekreation, turisme og industri.
Niels Christian Nielsen er naturgeograf og er tilknyttet forskningsprojektet St. Croix i fortid og nutid. Sammen med sine kolleger undersøger han, hvordan man tidligere, i dag og i fremtiden har imødegået/imødegår/vil imødegå menneskers påvirkning af havet og kysten ud for St. Croix med al deres landbrug, fiskeri, transport, akvakultur, rekreation, turisme og industri.
Niels Daugbjerg
Niels Daugbjerg er biolog og har en ph.d.-grad i molekylær systematik. Med forskningsprojektet Furealger studerer han sammen med en kollega furealger uden et panser af celluloseplader for at øge forståelsen af tropiske, fritlevende furealger, der spiller en vigtig økologisk rolle i de kæmpemæssige tropiske havområder.
Niels Daugbjerg er biolog og har en ph.d.-grad i molekylær systematik. Med forskningsprojektet Furealger studerer han sammen med en kollega furealger uden et panser af celluloseplader for at øge forståelsen af tropiske, fritlevende furealger, der spiller en vigtig økologisk rolle i de kæmpemæssige tropiske havområder.
Niels Jørgen Olesen
Niels Jørgen Olesen er dyrlæge med speciale i molekylær medicin anvendt i fisk. På ekspeditionen forsker han i oprindelsen til hvirveldyrs immunsystem.
Niels Jørgen Olesen er dyrlæge med speciale i molekylær medicin anvendt i fisk. På ekspeditionen forsker han i oprindelsen til hvirveldyrs immunsystem.
Niels Peter Revsbech
Niels Peter Revsbech er biolog og har en ph.d.-grad i mikrobiologi. Med forskningsprojektet Iltfattige zoner undersøger han sammen med sine kolleger de såkaldte ISZ-regioner i Det Arabiske Hav og ud for Peru - zoner i åbne havområder med vedvarende iltmangel, hvor kun mikroorganismer kan leve.
Niels Peter Revsbech er biolog og har en ph.d.-grad i mikrobiologi. Med forskningsprojektet Iltfattige zoner undersøger han sammen med sine kolleger de såkaldte ISZ-regioner i Det Arabiske Hav og ud for Peru - zoner i åbne havområder med vedvarende iltmangel, hvor kun mikroorganismer kan leve.
Niels-Ulrik Frigaard
Niels-Ulrik Frigaard har en ph.d.-grad i biokemi. Han er med på ekspeditionen som deltager i forskningsprojektet Iltfattige zoner og undersøger sammen med sine kolleger de såkaldte ISZ-regioner i Det Arabiske Hav og ud for Peru - zoner i åbne havområder med vedvarende iltmangel, hvor kun mikroorganismer kan leve.
Niels-Ulrik Frigaard har en ph.d.-grad i biokemi. Han er med på ekspeditionen som deltager i forskningsprojektet Iltfattige zoner og undersøger sammen med sine kolleger de såkaldte ISZ-regioner i Det Arabiske Hav og ud for Peru - zoner i åbne havområder med vedvarende iltmangel, hvor kun mikroorganismer kan leve.
Nikolaj Blom
Nikolaj Blom er biokemiker og har en ph.d.-grad i bioinformatik. Med projektet Polarhavenes dna fokuserer han og hans kollega på den forholdsvis uudforskede mikrobiologiske diversitet i de polare havmiljøer og demonstrerer, hvordan nye opdagelser på dna-niveau kan blive anvendt i praksis.
Nikolaj Blom er biokemiker og har en ph.d.-grad i bioinformatik. Med projektet Polarhavenes dna fokuserer han og hans kollega på den forholdsvis uudforskede mikrobiologiske diversitet i de polare havmiljøer og demonstrerer, hvordan nye opdagelser på dna-niveau kan blive anvendt i praksis.
Nils Willumsen
Nils Willumsen er laborant. På ekspeditionen er han med i forskningsprojektet Havets opløste organiske stoffer. Her undersøger han sammen med sine kolleger havets indhold af opløst organisk stof.
Nils Willumsen er laborant. På ekspeditionen er han med i forskningsprojektet Havets opløste organiske stoffer. Her undersøger han sammen med sine kolleger havets indhold af opløst organisk stof.
Ole Baltazar Andersen
Ole Baltazar Andersen er cand.scient. i geofysik og har en ph.d.-grad i geofysik og oceanografi. Han og hans kolleger laver med deres forskningsprojekt Tyngdemåling målinger af tyngden og havets højde vha. et gravimeter samt en GPS og en laser. Herved kan man bestemme, hvad der gemmer sig i Jordens indre under havbunden, samt bestemme havstrømme og tidevand langs ruten.
Ole Baltazar Andersen er cand.scient. i geofysik og har en ph.d.-grad i geofysik og oceanografi. Han og hans kolleger laver med deres forskningsprojekt Tyngdemåling målinger af tyngden og havets højde vha. et gravimeter samt en GPS og en laser. Herved kan man bestemme, hvad der gemmer sig i Jordens indre under havbunden, samt bestemme havstrømme og tidevand langs ruten.
Ole Mertz
Ole Mertz er lektor og ph.d. i geografi og undersøger på togtbenet Sydney-Honiara, hvad der er af størst betydning for overlevelsen og landbrugsproduktionen på Salomonøerne: klimaændringer, nedbrydning af jorden, udvandring, beskæftigelsesmuligheder, verdensmarkedets dynamik eller en kombination af alle disse faktorer.
Ole Mertz er lektor og ph.d. i geografi og undersøger på togtbenet Sydney-Honiara, hvad der er af størst betydning for overlevelsen og landbrugsproduktionen på Salomonøerne: klimaændringer, nedbrydning af jorden, udvandring, beskæftigelsesmuligheder, verdensmarkedets dynamik eller en kombination af alle disse faktorer.
Ole Pedersen
Ole Pedersen er biolog og har en ph.d.-grad i vandplanters økologi og fysiologi. Han er på ekspeditionen en del af forskningsprojektet Havgræsser og undersøger sammen med sine kolleger havgræssernes samspil med havbunden.
Ole Pedersen er biolog og har en ph.d.-grad i vandplanters økologi og fysiologi. Han er på ekspeditionen en del af forskningsprojektet Havgræsser og undersøger sammen med sine kolleger havgræssernes samspil med havbunden.
Ole Thastrup
Ole Thastrup er iværksætter og medicinudvikler med en grunduddannelse i farmaci. På ekspeditionen foretager han sammen med sine kolleger på forskningsprojektet Fluorescerende proteiner natdykninger ned til koralrev ved Salomonøerne og omkring de vestindiske øer for at finde nye fluorescerende proteiner.
Ole Thastrup er iværksætter og medicinudvikler med en grunduddannelse i farmaci. På ekspeditionen foretager han sammen med sine kolleger på forskningsprojektet Fluorescerende proteiner natdykninger ned til koralrev ved Salomonøerne og omkring de vestindiske øer for at finde nye fluorescerende proteiner.
Paul Knutz
Paul Knutz er cand.scient. i geologi fra Aarhus Universitet og ph.d. fra Cardiff University, Wales, Storbritannien. På ekspeditionen deltager han i det store forskningsprojekt om pladetektonik ved de caribiske øer.
Paul Knutz er cand.scient. i geologi fra Aarhus Universitet og ph.d. fra Cardiff University, Wales, Storbritannien. På ekspeditionen deltager han i det store forskningsprojekt om pladetektonik ved de caribiske øer.
Paul Martin Holm
Paul Martin Holm er geolog. Med projektet Geologisk rekognoscering, Malaita ønsker han på øen Malaita i Salomonøerne at identificere nye, uopdagede forekomster af bjergarter, der indeholder de enestående mineraler marjorite og silikatperovskit, som kan give vigtige, direkte informationer om det kemiske miljø, der hersker på store dybder i Jordens indre.
Paul Martin Holm er geolog. Med projektet Geologisk rekognoscering, Malaita ønsker han på øen Malaita i Salomonøerne at identificere nye, uopdagede forekomster af bjergarter, der indeholder de enestående mineraler marjorite og silikatperovskit, som kan give vigtige, direkte informationer om det kemiske miljø, der hersker på store dybder i Jordens indre.
Peter Funch
Peter Funch har en ph.d.-grad i zoologi. Med forskningsprojektet Dolkhaler undersøger og sammenligner han økofysiologi og populationsstruktur hos de fire arter af dolkhaler. Resultaterne fra undersøgelserne vil kunne bruges i arbejdet med at bevare de bemærkelsesværdige dyr og deres genetiske diversitet.
Peter Funch har en ph.d.-grad i zoologi. Med forskningsprojektet Dolkhaler undersøger og sammenligner han økofysiologi og populationsstruktur hos de fire arter af dolkhaler. Resultaterne fra undersøgelserne vil kunne bruges i arbejdet med at bevare de bemærkelsesværdige dyr og deres genetiske diversitet.
Peter G. Bushnell
Peter G. Bushnell laver sammen med sine kolleger komparative studier af hvid- og rødblodede antarktiske fisks fysiologi og kardiovaskulare anatomi - mere præcist, om hjerte-kar-systemet hos hvidblodede fisk udviser fysiologiske og anatomiske afvigelser eller kompensationer for deres mangel på røde blodlegemer og respiratoriske pigmenter i forhold til nært beslægtede arter, der har bevaret begge disse.
Peter G. Bushnell laver sammen med sine kolleger komparative studier af hvid- og rødblodede antarktiske fisks fysiologi og kardiovaskulare anatomi - mere præcist, om hjerte-kar-systemet hos hvidblodede fisk udviser fysiologiske og anatomiske afvigelser eller kompensationer for deres mangel på røde blodlegemer og respiratoriske pigmenter i forhold til nært beslægtede arter, der har bevaret begge disse.
Peter Roepstorff
Peter Roepstorff har en kandidatgrad i fysiologisk kemi og er desuden civilingeniør i kemi. Med forskningsprojektet Fluorescerende proteiner studerer han de såkaldte bioluminescerende og fluorescerende proteiner, specielt green fluorescent protein (GFP), som bruges i molekylærbiologisk og biomedicinsk forskning. Projektet vil senere isolere og karakterisere GPF fra marine organismer og skabe et link mellem akademisk forskning og industriel anvendelse.
Peter Roepstorff har en kandidatgrad i fysiologisk kemi og er desuden civilingeniør i kemi. Med forskningsprojektet Fluorescerende proteiner studerer han de såkaldte bioluminescerende og fluorescerende proteiner, specielt green fluorescent protein (GFP), som bruges i molekylærbiologisk og biomedicinsk forskning. Projektet vil senere isolere og karakterisere GPF fra marine organismer og skabe et link mellem akademisk forskning og industriel anvendelse.
Peter Skov
Peter Skov er forskningsadjunkt på Marinbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet. Han laver sammen med sine kolleger komparative studier af hvid- og rødblodede antarktiske fisks fysiologi og kardiovaskulare anatomi - mere præcist, om hjerte-kar-systemet hos hvidblodede fisk udviser fysiologiske og anatomiske afvigelser eller kompensationer for deres mangel på røde blodlegemer og respiratoriske pigmenter i forhold til nært beslægtede arter, der har bevaret begge disse.
Peter Skov er forskningsadjunkt på Marinbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet. Han laver sammen med sine kolleger komparative studier af hvid- og rødblodede antarktiske fisks fysiologi og kardiovaskulare anatomi - mere præcist, om hjerte-kar-systemet hos hvidblodede fisk udviser fysiologiske og anatomiske afvigelser eller kompensationer for deres mangel på røde blodlegemer og respiratoriske pigmenter i forhold til nært beslægtede arter, der har bevaret begge disse.
Pia Bennike
Pia Bennike er antropolog og har en ph.d.-grad (lic.med.) i palæopatologi. Med sit forskningsprojekt Stemmer fra graven ønsker hun vha. biologiske, retsmedicinske og antropologiske analyser af nyligt udgravede skeletrester af afdøde afrikanske og afro-caribiske slaver bl.a. at uddybe vores viden om, under hvilke forhold disse slaver levede, og hvor gamle de blev.
Pia Bennike er antropolog og har en ph.d.-grad (lic.med.) i palæopatologi. Med sit forskningsprojekt Stemmer fra graven ønsker hun vha. biologiske, retsmedicinske og antropologiske analyser af nyligt udgravede skeletrester af afdøde afrikanske og afro-caribiske slaver bl.a. at uddybe vores viden om, under hvilke forhold disse slaver levede, og hvor gamle de blev.
Rasmus Blom
Rasmus Blom er cand.scient. i biologi og kommunikation. På ekspeditionen undersøger han sammen med en kollega på forskningsprojektet Polarhavenes dna den forholdsvis uudforskede mikrobiologiske diversitet i de polare havmiljøer og demonstrerer, hvordan nye opdagelser på dna-niveau kan blive anvendt i praksis.
Rasmus Blom er cand.scient. i biologi og kommunikation. På ekspeditionen undersøger han sammen med en kollega på forskningsprojektet Polarhavenes dna den forholdsvis uudforskede mikrobiologiske diversitet i de polare havmiljøer og demonstrerer, hvordan nye opdagelser på dna-niveau kan blive anvendt i praksis.
Reinhardt Møbjerg Kristensen
Reinhardt Møbjerg Kristensen er professor, ph.d. og hon.dr.scient. Med projektet Bundfauna i Salomonhavet undersøger han fra "Vædderen" kontintentalskrænternes og dybhavets bundfauna i Salomonhavet. På land laver han en undersøgelse af lavtvandsfaunaen i Salomon-gruppen.
Reinhardt Møbjerg Kristensen er professor, ph.d. og hon.dr.scient. Med projektet Bundfauna i Salomonhavet undersøger han fra "Vædderen" kontintentalskrænternes og dybhavets bundfauna i Salomonhavet. På land laver han en undersøgelse af lavtvandsfaunaen i Salomon-gruppen.
Rene Forsberg
Rene Forsberg er cand.scient. i geofysik og mag.scient. i geodæsi. Han er en del af forskningsprojektet Tyngdemåling og laver sammen med sine kolleger målinger af tyngden og havets højde vha. et gravimeter samt en GPS og en laser. Herved kan man bestemme, hvad der gemmer sig i Jordens indre under havbunden, samt bestemme havstrømme og tidevand langs ruten.
Rene Forsberg er cand.scient. i geofysik og mag.scient. i geodæsi. Han er en del af forskningsprojektet Tyngdemåling og laver sammen med sine kolleger målinger af tyngden og havets højde vha. et gravimeter samt en GPS og en laser. Herved kan man bestemme, hvad der gemmer sig i Jordens indre under havbunden, samt bestemme havstrømme og tidevand langs ruten.
Ronnie N. Glud
Ronnie N. Glud er biolog og har en ph.d.-grad. På ekspeditionen er han engageret i forskningsprojektet om iltfattige zoner. Sammen med sine kolleger undersøger han de såkaldte ISZ-regioner i Det Arabiske Hav og ud for Peru - zoner i åbne havområder med vedvarende iltmangel, hvor kun mikroorganismer kan leve.
Ronnie N. Glud er biolog og har en ph.d.-grad. På ekspeditionen er han engageret i forskningsprojektet om iltfattige zoner. Sammen med sine kolleger undersøger han de såkaldte ISZ-regioner i Det Arabiske Hav og ud for Peru - zoner i åbne havområder med vedvarende iltmangel, hvor kun mikroorganismer kan leve.
Steffen Dalsgaard
Steffen Dalsgaard er cand.mag. og arbejder på Aarhus Universitet. Han undersøger sammen med sine kolleger, der er involveret i forskningsprojektet Globalisering i fortid og nutid, materiel kultur og identitet i Melanesien.
Steffen Dalsgaard er cand.mag. og arbejder på Aarhus Universitet. Han undersøger sammen med sine kolleger, der er involveret i forskningsprojektet Globalisering i fortid og nutid, materiel kultur og identitet i Melanesien.
Susanne Lildal Amsinck
Susanne Lildal Amsinck er cand.scient. og har en ph.d.-grad. Hun er en del af forskningsprojektet Søers biologi og foretager sammen med sine kolleger analyser af søer på Azorerne, Tasmanien og de vestindiske øer for at tilvejebringe ny viden om biodiversitet, biologiske samspil og biodiversitetens indflydelse herpå i søer beliggende i forskellige klimazoner og med forskellig artsrigdom.
Susanne Lildal Amsinck er cand.scient. og har en ph.d.-grad. Hun er en del af forskningsprojektet Søers biologi og foretager sammen med sine kolleger analyser af søer på Azorerne, Tasmanien og de vestindiske øer for at tilvejebringe ny viden om biodiversitet, biologiske samspil og biodiversitetens indflydelse herpå i søer beliggende i forskellige klimazoner og med forskellig artsrigdom.
Tage Dalsgaard
Tage Dalsgaard er biolog og er tilknyttet projektet Iltfattige zoner. Sammen med sine kolleger undersøger han de såkaldte ISZ-regioner i Det Arabiske Hav og ud for Peru - zoner i åbne havområder med vedvarende iltmangel, hvor kun mikroorganismer kan leve.
Tage Dalsgaard er biolog og er tilknyttet projektet Iltfattige zoner. Sammen med sine kolleger undersøger han de såkaldte ISZ-regioner i Det Arabiske Hav og ud for Peru - zoner i åbne havområder med vedvarende iltmangel, hvor kun mikroorganismer kan leve.
Thilde Bech Bruun
Thilde Bech Bruun er ph.d.-studerende på Geografisk Institut ved Københavns Universitet. Sammen med sine kolleger forsøger hun at fastslå, hvad der er af størst betydning for overlevelsen og landbrugsproduktionen på Salomonøerne: klimaændringer, nedbrydning af jorden, udvandring, beskæftigelsesmuligheder, verdensmarkedets dynamik eller en kombination af alle disse faktorer.
Thilde Bech Bruun er ph.d.-studerende på Geografisk Institut ved Københavns Universitet. Sammen med sine kolleger forsøger hun at fastslå, hvad der er af størst betydning for overlevelsen og landbrugsproduktionen på Salomonøerne: klimaændringer, nedbrydning af jorden, udvandring, beskæftigelsesmuligheder, verdensmarkedets dynamik eller en kombination af alle disse faktorer.
Ton Otto
Ton Otto er professor på Afdeling for Antropologi og Etnografi på Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik, Aarhus Universitet. Han undersøger sammen med sine kolleger, der er involveret i forskningsprojektet Globalisering i fortid og nutid, materiel kultur og identitet i Melanesien.
Ton Otto er professor på Afdeling for Antropologi og Etnografi på Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik, Aarhus Universitet. Han undersøger sammen med sine kolleger, der er involveret i forskningsprojektet Globalisering i fortid og nutid, materiel kultur og identitet i Melanesien.
Torben Linding Lauridsen
Torben Linding Lauridsen er M.Sc. og har en ph.d. Han er engageret i forskningsprojektet Søers biologi og foretager sammen med sine kolleger analyser af søer på Azorerne, Tasmanien og de vestindiske øer for at tilvejebringe ny viden om biodiversitet, biologiske samspil og biodiversitetens indflydelse herpå i søer beliggende i forskellige klimazoner og med forskellig artsrigdom.
Torben Linding Lauridsen er M.Sc. og har en ph.d. Han er engageret i forskningsprojektet Søers biologi og foretager sammen med sine kolleger analyser af søer på Azorerne, Tasmanien og de vestindiske øer for at tilvejebringe ny viden om biodiversitet, biologiske samspil og biodiversitetens indflydelse herpå i søer beliggende i forskellige klimazoner og med forskellig artsrigdom.
Xenia Salomonsen
Xenia Salomonsen er BS i biologi og er involveret i to forskningsprojekter. Med projektet Dyreplanktonparasitter laver hun sammen med en kollega en genetisk identifikation og klassificering af encellede parasitter, som tages op fra havet i dyreplankton. Projektet Protister indebærer undersøgelser af artsrigdommen af encellede organismer med cellekerner - såkaldte protister - for at blive klogere på, hvordan det tidlige liv har udviklet sig på Jorden.
Xenia Salomonsen er BS i biologi og er involveret i to forskningsprojekter. Med projektet Dyreplanktonparasitter laver hun sammen med en kollega en genetisk identifikation og klassificering af encellede parasitter, som tages op fra havet i dyreplankton. Projektet Protister indebærer undersøgelser af artsrigdommen af encellede organismer med cellekerner - såkaldte protister - for at blive klogere på, hvordan det tidlige liv har udviklet sig på Jorden.

Beretninger fra Galathea
Morgenavisen Jyllands-Posten, som tog initiativ til ekspeditionen og udviklede ideen, havde det største mediehold med på ekspeditionen. Her er reporternes hundreder af artikler fra de 257 døgn.Læs mere

257 logbøger
Under Galathea Ekspeditionen skrev Morgenavisen Jyllands-Postens deltagere hver dag en logbog om hverdagen derude. Læs samlingen på 257 logbøger fra eventyret.Læs mere

Weblogs fra ekspeditionen
En lang række deltagere - fra Søværnets besætning, forskere og formidlere til undervisningsministeren - førte dagbog undervejs.Læs mere

Ny DVD om Galathea 3
"Jorden rundt på 80 minutter med Galathea 3" er dokumentarfilmen om ekspeditionen, som på 257 døgn bragte "Vædderen" til klodens fjerneste afkroge. Filmen fortæller historien om de mange forventningsfulde videnskabsfolk, hverdagen på "Vædderen" og mødet med eventyret i det fremmede.Køb DVD her

Nye resultater klar
Nu er de første forskningsresultater klar, og vi har besøgt en lang række af Galathea-forskerne. Besøgene er udgangspunkt for et nyt undervisningsmateriale, der åbner mulighed for at inddrage forskningsresultaterne aktivt i undervisningen.Læs mere












































































