Afmønstret - og alligevel på Vædderen

Vi, Søren , Victor og jeg, afmønstrede her til morgen. Vores tid på Vædderen blev officielt afsluttet, men der lød nu ikke nogen brag fra kanon?

 

Det var en underlig oplevelse at give forskerne knus og sige farvel. En afsked der minder mig om at jeg vil komme til at savne dem alle - Ole, Birgit, Dorte og min ligestillede unge forskerspire Malene. En dejlig flok mennesker, som jeg kun kan rose til skyerne - eller rettere ned til havbunden! Tak for nogle helt ubeskrivelig dage med oplevelser jeg aldrig havde drømt om.

Kære forskere: Kom til Ebeltoft så giver jeg en kop Kaffe.

 

Med vemod forlod mine to Andenpiloter skibet sammen med mig, og gjorde det straks klart at de MEGET gerne ville blive. Faktisk ville Søren gerne ro tilbage til Vædderen fra Danmark - måske en udtalelse jeg skal holde ham op på!
For at få de to herrer op i humør tog jeg dem med på en tur tværs over St. Croix. Fra Frederiksted til Christinansted. Her mønstrede vi et nyt skib - en katamaran, der for sejl bragte os ud på åbent vand. Super skønt.

 

Vi kom til Buck Island (udtales bok præcis som en høne siger), og her fik de to knægte et møde med en ægte hvid tropisk strand. Det var bestemt et godt alternativ til Vædderen. Humøret steg til nye højder, mens drengen badede i de lyseblå bølger. Det var en rar følelse for os alle tre. Et vellykket forsøg på at gøre dem glade, og det glæder læreren.

 

Efter mødet med de blå bølger sejlede vi videre til et smukt koralrev, hvor drengene og jeg lå i vandet og så nedad på fisk og havets smukke skabninger. Søren og Victor syntes begge det var en "kanon" tur, og vi kunne vende hjemad med en god følelse i maven. De havde fået en på "opleveren".

 

Tilbage i Frederiksted, hvor Vædderen ligger til kaj, kom vi atter ombord. En lykkefølelse spredt sig hos drengene, noget der kunne ses med det blotte øje. Ombord på Vædderen deltog vi i en reception for de "høje herrer" der alle var i meget pænt tøj og uniformer. Vi kom i beskidt sommertøj - specielt Søren skilte sig ud med lilla sodavand over alt på trøjen. Men vi hyggede os, selvfølgelig gjorde vi det. Det behøver man hverken striber eller stjerner for at kunne. Man skal bare være glad og have hovedet fyldt med gode oplevelser. Det er lige os.

 

Det er slut nu. Nu tager vi fra borde og sover en sidste nat på St. Croix, før vi i mogen begynder den meget lange tur hjem.
Det bliver dejligt at komme hjem, men samtidig underligt at lægge dette eventyr bag sig. Men lysten til at komme hjem er nu størst, og jeg glæder mig til at hygge hjemme ved brændeovnen på sofaen med en latterlig amerikansk serie kørende i fjernsynet.

 

Thomas - Caribien