Bakterier fra Havets Dyb

Der udføres mange forskningsprojekter på Galathea 3 ekspeditionen. Nikolaj Blom fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) deltager i et af dem. Nikolaj og hans kolleger undersøger arvematerialet fra bakterier, som de henter op fra Nordatlantens dybe kolde vand. Polarhavets DNA hedder projektet, og et af formålene er at aflure naturen opskriften på nye stoffer, som kan bruges til fremstilling af for eksempel lægemidler eller vaskepulver.

 

Alle levende organismer er bygget op af proteiner. Man kan sige, at proteinerne er livets byggesten. Nogle proteiner bruges til konstruktionen af kroppens celler, og nogle proteiner medvirker i de mange kemiske processer, der holder livet i gang. Når en organisme omdanner sukker til energi, så sker det, fordi forskellige proteiner holder stofskiftet i gang. Alt liv er bygget op af proteiner, og proteinerne medvirker i alle livsprocesserne. Det betyder, at hvis naturen skal lave en byggevejledning til for eksempel en bakterie, så skal den i virkeligheden ”bare” lave en byggevejledning til alle de proteiner, som bakterien er bygget op af.

 

Og det er netop det, arvematerialet er. Menneskets arvemateriale er faktisk en byggevejledning i, hvordan alle menneskekroppens proteiner er opbygget. Det er selvfølgeligt mere indviklet end som så. Men vores arvemateriale, vores DNA, består af en masse gener, og hvert gen er opskriften på, hvordan man bygger et enkelt af de mange proteiner, vores krop består af.

 

Og det, Nikolaj og hans kolleger er på jagt efter, det er opskriften på et protein, som kan bruges i en kemisk proces, som vi mennesker kan udnytte. Det kan være et protein, der gør, at vi kan vaske tøj i koldt vand, eller et protein, som kan bruges til et nyt lægemiddel. På Galathea henter forskerne vand nede fra havdybderne. Vandet hentes op med et apparat som kaldes en CTD. Dette apparat er konstrueret således, at der kan hentes vand op fra forskellige havdybder. Når vandet er hentet op, filtreres det med et meget fintmasket filter. Filtret holder de bakterier, der er i vandet tilbage, og forskerne kan nu fryse filtret med bakterierne ned og tage det med tilbage til København.

 

Hjemme i København er det planen, at man vil analysere bakteriernes arvemateriale og se, om man kan finde opskrifter på proteiner, man ikke kender til. Man kan sige, at man prøver at aflure havbakterierne nogle hemmeligheder. Man prøver at finde opskriften på nye biologiske stoffer. Biologiske stoffer, som man kan fremstille på en fabrik og bruge i mennesket tjeneste.

 

Og så kan man spørge sig selv; hvorfor skal man dog helt til Grønland for at finde bakterier. Hvorfor kan man ikke bare bruge nogen bakterier, man finder hjemme i Danmark. Det er jo bakterier overalt. Svaret på dette spørgsmål er lige til. De bakterier, som man finder her ved Grønland, har ikke været undersøgt før. Man skal langt væk og dybt ned for at finde prøver, der indeholder mange forskellige typer af ukendte bakterier.

 

Så på nuværende tidspunkt tegner projektet til at blive en succes. Alt tyder på, at der ligger mange ukendte bakterier i filterpapirprøverne i fryseren. Nu er det arbejdet i laboratoriet, det gælder. Og først når det er klart, så ved man endeligt, om projektet har været en succes.  Først da ved man, om man har afluret polarhavets bakterier hemmeligheden om fremtidens lægemiddel.