Sitemap | Avanceret søgning |

Weblogs

Under ekspeditionen webloggede en lang række ekspeditionsdeltagere her på sitet, hvor de tilsammen skrev mere end 1000 indlæg. Læs her de digitale dagbøger  fra reportere, formidlingspiloter, forskere og Søværnets besætningsmedlemmer.

Afgræns deltagere på type

Agnete Holk
Agnete Holk er nyhedsgrafiker og leder af den redaktionelle tegnestue på Morgenavisen Jyllands-Posten. Hun var som den eneste grafiker med på Galathea for at visualisere indviklede sammenhænge i forskningen. Det var Agnetes første ekspedition, og hun sejlede med på togtbenet fra St. Croix til Boston.
Andreas Egelund Christensen
Andreas Egelund Christensen er geograf og ph.d.-studerende. På Galathea Ekspeditionen skulle han sammen med sine kolleger undersøge, hvad der er af størst betydning for overlevelsen og landbrugsproduktionen på Salomonøerne: klimaændringer, nedbrydning af jorden, udvandring, beskæftigelsesmuligheder, verdensmarkedets dynamik eller en kombination af alle disse faktorer.
Andrias Eriksen
Andrias Eriksen er 14 år og fra Færøerne. Han går i 8. klasse i Vestmanna Skole og vandt sin plads på ekspeditionen i den færøske del af skolekonkurrencen. Andrias sejlede med som andenpilot fra Perth til Sydney i Australien via Hobart i Tasmanien.
Axel Dalberg Poulsen
Axel Dalberg Poulsen er uddannet biolog på Aarhus Universitet og ansat i Den Kongelige Botaniske Have i Edinburgh, Skotland. Han deltog på det landbaserede projekt om vild ingefær. 
Barry Richards
Barry Richards er marineoverkonstabel i Søværnet og tilhører V-sek (våbendivisionen). Han kommer fra Fredericia og sejlede med "Vædderen" på første halvdel af Galathea Ekspeditionen - fra København til Sydney i Australien.
Benedikte Hove
Benedikte Hove er messegast i officersmessen, og sejlede med på den sidste halvdel af togtet fra Sydney til København.
Bertel Haarder
Bertel Haarder sidder i Folketinget for partiet Venstre. Han har en lang politisk karriere bag sig og har været undervisningsminister af flere omgange. Senest har han været undervisningsminister siden 2005. Bertel Haarder sejlede med "Vædderen" fra Accra i Ghana til Cape Town i Sydafrika.
Birthe Zimmermann
Birthe Zimmermann underviser i biologi og engelsk på Amtsgymnasiet i Sønderborg. Hun vandt sin plads på Galathea i Jyllands-Postens skolekonkurrence og var med på togtbenet fra Cape Town i Sydafrika til Perth i Australien.
Björk van Dijk Madsen
Björk van Dijk Madsen er 9 år og dermed ekspeditionens yngste officielle deltager. Hun er datter af Anders Lund Madsen og sejlede med på togtbenet fra Nuuk i Grønland via Azorerne til Accra i Vestafrika. Hun skulle formidle til de yngre skolebørn og holde skarpt udkig efter søslanger.
Camilla J. Sørensen
Camilla J. Sørensen er messegast i officersmessen, og sejlede med på den sidste halvdel af togtet fra Sydney til København.
Carsten U. Larsen
Carsten U. Larsen er direktør for Nationalmuseet og sidder i bestyrelsen for Dansk Ekspeditionsfond. Han var togtleder på ekspeditionen fra Gizo til Christchurch i New Zealand.
Christian Klarskov Andersen
Christian Klarskov Andersen er konstabel i Søværnet. Han er fra Thisted og tilhører F-div (forvaltnings-divisionen). Han var med på første halvdel af Galathea Ekspeditionen - fra København til Sydney i Australien.

 

Christian Riisager-Pedersen
Christian Riisager-Pedersen er 16 år og går i 1.g på Helsinge Gymnasium. Han vandt sin plads på Galathea 3 i skolekonkurrencen og sejlede med til Antarktis på togtbenet fra Christchurch i New Zealand til Valparaiso i Chile som andenpilot.
Christian V. Andersen
Christian V. Andersen er radiogast og sejlede med på den sidste halvdel af togtet fra Sydney til København.
Dennis Hansen og Jens Olesen
Dennis er cand.scient. i biologi 2001 fra Afdeling for Genetik og Økologi, Aarhus Universitet med speciale i tropisk økologi; ph.d. i tropisk økologi fra Institut for Miljøvidenskab, Zürich Universitet, Schweiz, med speciale i tropisk bestøvnings- og frøspredningsbiologi. Jens Olesen er økolog med interaktioner mellem arter som forskningsområde. Han har især arbejdet på tropiske øer og i regnskove, hvor han sammenlagt har tilbragt flere år af sin karriere.
Henrik Bille-Hansen
Henrik Bille-Hansen er TV-billedjournalist på Morgenavisen Jyllands-Posten og dækkede ekspeditionen i både levende og faste billeder. Han var med på ekspeditionen fra afsejlingen fra København til anløbet i Nuuk.
Henrik Herold
Henrik Herold er direktør for Randers Regnskov og rejste med på ekspeditionen i flere omgange. Han sejlede med "Vædderen" fra Færøerne til Narsarsuaq i Grønland. Senere mødte han ekspeditionen igen i Broome i Australien, hvor han rejste på land.
Henrik L. Møller
Henrik L. Møller er marineoverkonstabel i Søværnet. Han er fra Reykjavik i Island og tilhører F-div (forvaltnings-divisionen). Han var med på første halvdel af Galathea Ekspeditionen - fra København til Sydney i Australien.
Ida Andersen Tambjerg
Ida Andersen Tambjerg er 16 år. Hun går i 1.g på Århus Katedralskole og rejste med som 2. formidlingspilot. Hun vandt sin plads på Galathea 3 i skolekonkurrencen og sejlede med til Antarktis på togtbenet fra Christchurch i New Zealand til Valparaiso i Chile som andenpilot.
Inger Juhl
Inger Juhl er 14 år og går i 8. klasse på Sdr. Bjert Centralskole ved Kolding. Hun vandt sin plads på Galathea i skolekonkurrencen og sejlede med som andenpilot på togtbenet fra Cape Town i Sydafrika til Perth i Australien.
Jacob Lund Madsen
Jacob Lund Madsen er 12 år og skulle på Galathea Ekspeditionen lave materiale til de yngste børn. Han er søn af Peter Lund Madsen og sejlede med fra Sydney i Australien til Gizo på Salomonøerne - og han fejrede jul om bord på "Vædderen".
Jeanette Varberg
Jeanette Varberg deltog i forskningsprojektet 'Globalisering'. Hun er ansat som forskningsassistent på afdelingen for forhistorisk arkæologi på Århus Universitet.
Jens Ehlers
Jens Ehlers er 20 år og begyndte på Danmarks Journalisthøjskole i februar. Med Galathea Ekspeditionen tog han forskud på journalistuddannelsen, da han sejlede med som formidlingspilot mellem Perth og Hobart i Australien.
Jens Martin Hedegaard
Jens Martin Hedegaard er kabysgast og sejlede med på den sidste halvdel af togtet fra Sydney til København.
Jess Trosbjerg
Jess Trosbjerg er marineoverkonstabel i O-div (operations-divisionen). Han kommer fra Kalundborg og var med på første halvdel af Galathea Ekspeditionen - fra København til Sydney.
Johnny Rosenkvist Dam
Johnny Rosenkvist Dam er folkeskolelærer i Helsingør og vandt sin plads på Galathea Ekspeditionen i den store lærerkonkurrence. Han påmønstrede Galathea i Perth i Australien og sejlede via Hobart på Tasmanien med til Sydney i Australien.
Jørgen Møller
Jørgen Møller er biolog og direktør på Kattegatcentret i Grenaa. På Galathea Ekspeditionen var han formidlingspilot og påmønstrede "Vædderen" i Valparaiso i Chile. Herfra sejlede han via Antofagasta og Galapagos med til St. Thomas.
Jørgen O. Leth
Jørgen O. Leth er uddannet cand. scient. ph.d. i geologi og arbejder ved GEUS. Han var med på det store pladetektonik forskningsprojekt ved de Caraibiske-øer. 
Jørgen Ullerup
Jørgen Ullerup er korrespondent i Frankrig for Morgenavisen Jyllands-Posten. Han er en af Danmarks mest berejste journalister og har rapporteret fra alverdens steder. Samtidig er han den mest erfarne opdagelsesrejsende på JP Explorer. Han var Jyllands-Postens togtleder fra København via Tórshavn til Narsarsuaq i Grønland. Her afmønstrede han og rejste videre over land. Senere blev han landsat i Afrika for at rejse tværs over kontinentet.
Kirsten Christoffersen
Kirsten Christoffersen er cand.scient i biologi (1985) og lic.scient./ph.d. i Ferskvandsbiologi (1990) fra Københavns Universitet og ansat ved Københavns Universitet, Biologisk Institut, Ferskvandsbiologisk Laboratorium. Hun deltog i forskningsprojektet "Søers biologi".
Kirsten Habicht
Kirsten Habicht er biolog og har en ph.d.-grad i biogeokemi og mikrobiologi. Hun var en del af forskningsprojektet "Iltfattige zoner" og skulle sammen med sine forskningskolleger studere iltfattige zoner ud for Det Arabiske Hav og Peru - de såkaldte ISZ-regioner, som er zoner i åbne havområder med vedvarende iltmangel, hvor kun mikroorganismer kan leve.
Klaus Brodersen
Klaus Brodersen er biolog med en ph.d.-grad i søers bunddyr og palæoøkologi. Han var med som en del af projektet om søers biologi og skulle foretage analyser af søer på Azorerne, Tasmanien og De Vestindiske Øer.
Klaus Hjorth
Klaus Hjorth er oversergent i "Vædderen"s T-div (teknikdivisionen), og når han ikke sejler, bor han i Ishøj. Han er født og opvokset i Kølvrå ved Karup. Han var med på ekspeditionens første halvdel - fra København til Sydney i Australien.
Klaus M. Wittusen
Klaus M. Wittusen er proviantbefalingsmand og sejlede med på den sidste halvdel af togtet fra Sydney til København.
Konkurrence: Hvad er dette?
Formidlingspiloterne biologilærer Birthe og eleverne Sascha, Thomas og Inger stod bag konkurrencen "Hvad er dette?".
Lars Hagelskjær Kristensen
Lars Hagelskjær Kristensen er lærer og leder af Kattegatcentrets skoletjeneste. Lars var med på Galathea Ekspeditionen som formidlingspilot fra Valpaiso i Chile. Herfra sejlede han via Antofagasta og Galapagos med til St. Thomas.
Lars Kolind
Lars Kolind var management konsulent, underdirektør ved Forskningscenter Risø, finansdirektør og viceadministrerende direktør i Radiometer, inden han i 1988 kom til Oticon som koncernchef. Her vendte han den skrantende virksomhed til det, der nu er en af verdens førende leverandører af høreapparater. Siden han forlod Oticon i 1998, har Kolind været medlem af og formand for en række bestyrelser i Danmark og i udlandet. Han var med på Galathea Ekspeditionen fra Christchurch i New Zealand via Antarktis til Valparaiso i Chile.
Lasse Kirk Nielsen
Lasse Kirk Nielsen er marineoverkonstabel og tilhører V-sek (våbendivisionen) på "Vædderen". Han bor i Århus og sejlede med "Vædderen" på første halvdel af Galathea Ekspeditionen fra København til Sydney i Australien.
Lasse Randall Jensen
Lasse Randall Jensen er marineoverkonstabel i Søværnet. Han er fra Vordingborg og tilhører F-div (forvaltnings-divisionen). Han var med på første halvdel af Galathea Ekspeditionen - fra København til Sydney i Australien.
Laura Rasmussen
Laura Rasmussen er 17 år og fra Øster Bjerregrav ved Randers. Hun går i 1. D på Randers Statsskole og sejlede med på den sidste del af ekspeditionen fra Boston til København. 
Lærke Morell
Lærke Morell er TV-billedjournalist og instruktør på Morgenavisen Jyllands-Postens togtfilm om Galathea Ekspeditionen. Lærke var selv med på ekspeditionen fra Nuuk i Grønland til Cape Town i Sydafrika.
Mai Murmann Jespersen
Mai Murmann Jespersen studerer biologi på Syddansk Universitet og var en del af forskningsprojektet "Iltfattige zoner". Hun skulle undervejs formidle til børn på 10-11 år og fortalte i en weblog om sine oplevelser.
Martin Teddy Nielsen
Martin Teddy Nielsen er marineoverkonstabel og tilhører V-sek (våbendivisionen) på "Vædderen". Han bor i Middelfart og sejlede med "Vædderen" på første halvdel af Galathea Ekspeditionen fra København til Sydney i Australien.
Martin V. Jensen
Martin V. Jensen er maskingast og sejlede med på den sidste halvdel af togtet fra Sydney til København.
Matilde Hansen
Matilde Hansen er marineoverkonstabel fra Vanløse og tilhører O-div (operationsdivisionen) på "Vædderen". Hun sejlede med på første halvdel af Galathea Ekspeditionen - fra København til Sydney.
Michael Møller Hansen
Michael Møller Hansen er cand.scient., ph.d. og dr.scient. i biologi. På Galathea-ekspeditionen var han projektleder for projektet "Mysteriet om ålen".
Morten J. Kühnel
Morten J. Kühnel er våbenofficer og sejlede med på den sidste halvdel af togtet fra Sydney til København.
Niels Christian Nielsen
Niels Christian Nielsen er naturgeograf og var tilknyttet forskningprojektet "St. Croix i fortid og nutid".
Niels Nørgaard
Niels er biolog og ph.d. og ansat i Randers Regnskov. Han var med som formidlingspilot og påmønstrede togtbenet fra Narsarsuaq til Nuuk i Grønland. Senere påmønstrede han igen i Caribien - denne gang på togtbenet, der udgik fra St. Thomas og endte på St. Croix.
Niels og Peter
Da formidlingspiloterne Niels og Peter var med på ekspeditionen fra Narsarsuaq til Nuuk i Grønland, stillede de alle, der fulgte ekspeditionen på prøve: Kunne man svare rigtigt og inden for 24 timer på dagens spørgsmål, var man med i konkurrencen om en præmie, personligt og omhyggeligt udvalgt af Peter og Niels.
Se alle de rigtige svar fra konkurrencen og de unikke præmier fra Grønland her - det kan ikke udelukkes, at de i fremtiden vil blive værdifulde samleobjekter ...
Nikolaj Bomann Mertz
Nikolaj Bomann Mertz er 14 år og går på Hellebækskolen, som ligger nær Helsingør i Nordsjælland. Nikolaj rejste til Salomonøerne med sin onkel Ole Mertz. Han skulle deltage i forskningsprojektet Bæredygtig brug af ressourcer. 
Nina Collatz Christensen
Nina Collatz Christensen er biolog og formidlingschef i Odense Zoo. Hun var med på Galathea Ekspeditionen som formidlingspilot og påmønstrede i Christchurch i New Zealand. Herfra sejlede hun via Antarktis med til Valparaiso i Chile.
Ole B. Andersen
Ole Baltazar Andersen er cand.scient. i geofysik og har en ph.d.-grad i geofysik og oceanografi. Han og hans kolleger ville med deres projekt "Tyngdemåling" lave målinger af tyngden og havets højde ved hjælp af et gravimeter samt GPS og laser. Herved kan man bestemme, hvad der gemmer sig i Jordens indre under havbunden samt bestemme havstrømme og tidevand langs ruten.
Ole Mertz
Agronom fra Landbohøjskolen og ph.d. i Geografi fra Københavns Universitet.
Ole Pedersen
Ole Pedersen er biolog og har en ph.d.-grad i vandplanters økologi og fysiologi. Han var på Galathea-ekspeditionen med forskningsprojektet "Havgræsser" og ville sammen med sine kolleger undersøge havgræssernes samspil med havbunden.
Paul Knutz
Paul er uddannet cand. scient (geologi) ved Aarhus Universitet, ph.d. ved Cardiff University, Wales, Storbritannien og arbejder på GEUS. Han var med på det store pladetektonik forskningsprojekt ved de Caraibiske-øer.
Peter Lund Madsen
Peter Lund Madsen er læge, hjerneforsker og foredragsholder. Han var med på Galathea Ekspeditionen som formidlingspilot på togtbenene fra Narsarsuaq til Nuuk og senere på togtbenet fra Hobart og Sydney til Gizo på Salomonøerne. Peter fejrede jul om bord på "Vædderen".
Peter Rask Møller
Peter Rask Møller er ph.d., fiskeekspert og leder af Zoologisk Museums fiskeafdeling. På Galathea 3 var han ansvarlig for projektet om polare dybhavsfisks evolution. Han deltog på ekspeditionen ved Antarktis.     
Peter Skov
Peter Skov er forskningsadjunkt ved Marinbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet og deltog på forskningsprojektet om fiskefysiologi mens Galathea Ekspeditionen var ved Antarktis.
Peter Wilson
Peter Wilson, aged 46, has been involved with studying antifreeze for many years and although he is currently employed as a high school teacher he still manages to do some research. Peter is Head of the Science Department at Otago Girls' High School in Dunedin.
Pia Borup Jacobsen
Pia Borup Jacobsen er marineoverkonstabel i T-div (teknikdivisionen) på "Vædderen". Hun kommer fra Gørlev og sejlede med på Galathea Ekspeditionens første halvdel - fra København til Sydney i Australien.
René Hansen
René Hansen er elektronikmekaniker og sejlede med på den sidste halvdel af togtet fra Sydney til København.
Rikke Svane Laursen
Rikke Svane Laursen er 16 år og går i 10. klasse på Laursens realskole i Århus. Hun var som andenpilot med fra Perth i Australien via Hobart til Sydney. Hun vandt sin plads på Galathea Ekspeditionen i skolekonkurrencen.
Ronni K. H. Fornitz
Ronni K. H. Fornitz er messegast i sergentmessen og sejlede med på den sidste halvdel af togtet fra Sydney til København.
Sascha Schiøtt
Sascha Schiøtt er 20 år og fra Grønland. Hun vandt sin plads på ekspeditionen i den grønlandske del af skolekonkurrencen. Sascha sejlede med som andenpilot fra Cape Town i Sydafrika til Perth i Australien.
Signe Brokjær Nielsen
Signe er 16 år og går i 1.g på Rønde Gymnasium. Hun vandt sin køjeplads på Galathea Ekspeditionen i skolekonkurrencen. Signe sejlede som andenpilot med fra Christchurch i New Zealand via Antarktis til Valparaiso i Chile.
Sigrid Hansen
Sigrid Hansen er premierløjtnant i O-div (operationsdivisionen) på "Vædderen". Hun bor i Århus og sejlede med på Galathea Ekspeditionens første halvdel - fra København til Sydney.
Sune Skodborg
Sune Skodborg er kok og sejlede med på den sidste halvdel af togtet fra Sydney til København.
Susanne Amsinck
Susanne Amsinck blev cand.scient. i 1998 og tog ph.d. i 2003. Hun arbejder på Danmarks Miljøundersøgelser, Afdelingen for Ferskvandsøkologi i Silkeborg. Hun deltog i projektet om "Søers biologi".
Susanne Bang
Susanne er biolog, laborant og formidler i Zoologisk Have i København. Hun var formidlingspilot på Galathea Ekspeditionens sidste togtben - fra Boston i USA til København.
Søren Pors Grundahl
Søren Pors Grundahl er 15 år og går i 8. klasse i Bredagerskolen i Jelling. Han var med som andenpilot på togtbenet i Caribien. Han påmønstrede i Charlotte Amalie på St. Thomas og og afmønstrede på St. Croix.
Thilde Bech Bruun
Thilde Bech Bruun er ph.d.-studerende på Geografisk Institut ved Københavns Universitet. Sammen med sine kolleger ville hun forsøge at fastslå, hvad der er af størst betydning for overlevelsen og landbrugsproduktionen på Salomonøerne: klimaændringer, nedbrydning af jorden, udvandring, beskæftigelsesmuligheder, verdensmarkedets dynamik eller en kombination af alle disse faktorer.
Thomas Boel
Thomas Boel er marineoverkonstabel i F-div (forvaltningen) på "Vædderen". Han bor i Dronningmølle og sejlede med på første halvdel af Galathea Ekspeditionen - fra København til Sydney.
Thomas Kjerstein
Thomas Kjerstein er efterskolelærer på Helgenæs Naturefterskole på Djursland. Han var med på Galathea Ekspeditionen som underviser i Caribien. Han påmønstrede i Charlotte Amalie på St. Thomas og afmønstrede på St. Croix.
Thomas Rasmussen
Thomas Rasmussen læser til civilingeniør i Bioteknologi på Danmarks Tekniske Universitet og studerede fra september 2006 til januar 2007 på Stanford University i Californien. På Galathea Ekspeditionen var han med som formidlingspilot på togtbenet fra St. Croix til Boston.
Thomas Skov-Carlsen
Thomas Skov-Carlsen er 14 år og går i 8. klasse i Sdr. Bjert Centralskole ved Kolding. Han vandt en plads på Galathea Ekspeditionen i skolekonkonkurrencen og var med som andenpilotpå togtbenet fra Cape Town i Sydafrika til Perth i Australien.
Trine Jensen
Trine Jensen er projektleder på Morgenavisen Jyllands-Posten i København og blandt andet ansvarlig for Galathea-hjemmesiden www.galathea.nu . Hun deltog selv i ekspeditionen som formidlingspilot på togtets første ben - fra København til Tórshavn på Færøerne og igen i Caraibien fra St. Thomas til St. Croix.
Tue Skov
Tue Skov er specialestuderende ved DMU og Aarhus Universitet.
Ulrich Albrechtsen
Ulrich Albrechtsen er marineoverkonstabel i F-div (forvaltningen) på "Vædderen". Han bor i Thisted, og på Galathea Ekspeditionen sejlede han med på hele første halvdel af togtet - fra København til Sydney i Australien.
Ursula Bengård Hansen
Ursula er 18 år og går i 3.g på Christianshavns Gymnasium i København. Hun kvalificerede sig på et wild card til en plads på ekspeditionen og var med som andenpilot på togtbenet fra København via Tórshavn til Narsarsuaq i Grønland.
Victor Hvingelby
Victor Hvingelby er 14 år og fra Viborg. Han går i 8. klasse på Søndre Skole i Viborg. Victor var med på turen fra St. Thomas til St. Croix. 
Xenia Salomonsen
Xenia Salomonsen er B.Sc. i biologi og var involveret i to forskningsprojekter. På projektet "Dyreplanktonparasitter" ville hun sammen med en kollega lave genetisk identifikation og klassificering af encellede parasitter, som tages op fra havet i dyreplankton. Projektet "Protister" indebærer undersøgelser af artsrigdommen af encellede organismer med cellekerner - såkaldte protister - for at blive klogere på, hvordan det tidlige liv har udviklet sig på Jorden.

Beretninger fra Galathea

Morgenavisen Jyllands-Posten, som tog initiativ til ekspeditionen og udviklede ideen, havde det største mediehold med på ekspeditionen. Her er reporternes hundreder af artikler fra de 257 døgn.
Læs mere

257 logbøger

Under Galathea Ekspeditionen skrev Morgenavisen Jyllands-Postens deltagere hver dag en logbog om hverdagen derude. Læs samlingen på 257 logbøger fra eventyret.
Læs mere

Nye resultater klar

Nu er de første forskningsresultater klar, og vi har besøgt en lang række af Galathea-forskerne. Besøgene er udgangspunkt for et nyt undervisningsmateriale, der åbner mulighed for at inddrage forskningsresultaterne aktivt i undervisningen.
Læs mere

Forskere på ekspedition

Under hele ekspeditionen berettede Morgenavisen Jyllands-Postens reportere i avisen og her på galathea.nu om forskningen og forskerne. Her er alle disse artikler med billeder samlet.
Læs mere

Ny DVD om Galathea 3

"Jorden rundt på 80 minutter med Galathea 3" er dokumentarfilmen om ekspeditionen, som på 257 døgn bragte "Vædderen" til klodens fjerneste afkroge. Filmen fortæller historien om de mange forventningsfulde videnskabsfolk, hverdagen på "Vædderen" og mødet med eventyret i det fremmede.
Køb DVD her