''Vædderen'' var ekspeditionsskib
Søværnets inspektionsskib "Vædderen" var den sejlende ramme om Galathea 3-ekspeditionen. Inspektionsskibene er bygget til at afpatruljere Nordatlanten omkring Grønland og Færøerne. Det kan uden problemer pløje sig gennem havisen, og det kan blive nødvendigt, når Galathea 3-ekspeditionen som den første danske forskningsekspedition sætter kurs mod Antarktis. Men "Vædderen" er et krigsskib - så inden afrejsen gennemgik det en større ombygning for at kunne fungere som forskningsskib. Mest iøjnefaldende var helikopterdækket ombygget til en forskerby med laboratoriecontainere, fryseplads, spil, kraner og fiskeredskaber. Under skibet blev monteret nye instrumenter, og i hele skibet blev trukket nye netværkskabler til de avancerede datasystemer. Forude i skibet var indrettet nye lukafer, så antallet af køjepladser øges til 99. Ombygningerne blev gennemført i Skagen og Göteborg. "Vædderen" er bygget på Svendborg Skibsværft i 1990 og overgik til flåden i 1992 som den ene af i alt fire enheder i Thetis-klassen. Den er 112 meter lang og godt 14 meter bred.| Skibstype | Inspektionsskib af Thetis-klassen |
| Byggeår | 1990 |
| Bredde | 14,5 meter |
| Længde | 112,5 meter |
| Dybgang | 6 meter |
| Besætning | 99 søfolk, forskere og formidlere |
| Bevæbning | 76 mm kanon |
| Deplacement | 3780 t |
| Fart | 20 knob |
Virtuel tur på ''Vædderen''
Følg med da skibschef Carsten Schmidt inden afsejlingen viste Peter Lund Madsen rundt på "Vædderen" - så kan du selv finde vej på skibet.Download her
''Vædderen'' på værft
Inspektionsskibet "Vædderen" har været på værft for at blive ombygget til forskerskib.
Se billederne fra arbejdet på Karstensens Skibsværft i Skagen.
Billedserie
Se tegning af "Vædderen".
Vis som PDF
Se billederne fra arbejdet på Karstensens Skibsværft i Skagen.
Billedserie
Se tegning af "Vædderen".
Vis som PDF

