Sitemap | Avanceret søgning |

Danske iskort hjælper skibe ved Antarktis

Søkort fremstillet i Danmark sikrer, at både Galathea og den internationale skibstrafik ved Antarktis kan slippe helskindet gennem den kraftige is og de vilde storme i området.

Af Lars From
Publiceret 20-01-2007

Det sydlige Stillehav, Antarktis

Ved hjælp fra satellitter, infrarøde måleinstrumenter og danske søkort manøvrerer "Vædderen" og Galathea 3-ekspeditionen sig i disse timer og dage gennem et af de farligste og mest urolige farvande på kloden.


Isfordelingen omkring Antarktis
Sådan ser isfordelingen omkring Antarktis ud netop nu. Det er sommer dernede, og isen er under smeltning. De violette områder viser de stedet, hvor isen er tættest. Derefter følger de røde-orange-gule. De grønne er mere spredt is, mens de blå nuancer er mest åbent vand. Billedet er lavet af Danmarks Rumcenter, DTU ud fra data fra NASA. De firkantede felter viser, hvor der onsdag i denne uge blev optaget højopløselige radardata.
Foto: Danmarks Rumcenter, DTU

Galathea 3-ekspeditionen befinder sig lige nu midt ude i Det sydlige Stillehav i et område, der er kendt for at være blandt de mest urolige i verden. 90 pct. af tiden blæser vinden med kulingstyrke eller derover. Samtidig er vandet fyldt med kæmpe isbjerge, der helst ikke må ramme skroget af skibet, hvor der er monteret alle mulige former for elektronik og måleudstyr. Udstyr, der bl.a. skal måle temperaturen i havet og luften, og skal være med til at sikre vigtige resultater fra den største danske forskningsekspedition i mere end 50 år.

200 meters nøjagtighed

Iskortene bliver dog lavet via satellit.

»Her kan man med 200 meters nøjagtighed se, hvordan isen ligger omkring Antarktis. F.eks. kan man se, at Peters Øy, som "Vædderen" har kurs mod, er omgivet af is, der begynder cirka 20 kilometer ud for øen,« forklarer lektor Leif Toudal fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, der er hovedmanden bag de mange kort, hvoraf de fleste findes på Internettet på adressen www.satelliteeye.dk

»Tilsvarende laver vi også kort over bølgehøjder og vindhastigheder. Vi har simpelthen dannet et operationelt center for isforhold omkring Antarktis, som der er mange, der bruger. Vi leverer f.eks. data til Norsk Polarinstitut, British Antarctic Survey og Alfred Wegener Instituttet i Tyskland, ligesom vi hjælper med data til en række skibe fra Australien, Tyskland, England og Norge.«

»Skibene bruger vores kort til at få overblik. Til at se, om de skal gå langs kysten eller længere ud til havs. Derfor er iskortene meget relevante,« forklarer Leif Toudal.

Bølgekort

Man kan også finde bølgekort på hjemmesiden. De er dog ikke fra i dag.

»Kortene er tre-fire dage gamle, fordi vi har brug for flere data til at kunne lave et bølgekort. Selve kortet laves af Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, ved hjælp af satellitter og radar. Man ser simpelthen på, hvordan radarsignalet kommer tilbage, når det har ramt en bølgedal. Hvis man kun får signalet tilbage, er havet blankt. Er det derimod udtværet, siger det noget om, hvor høje bølgerne har været. Problemet er, at man ikke laver egentlige billeder, men kun får en profil. Derfor er vi nødt til at have satellitbilleder fra flere steder. Og vi er ofte nødt til at vente på, at flere satellitter har passeret et bestemt sted.«

Udover iskort er skibene også meget interesserede i forudsigelser af vinden.

»Is er nok vigtigst. Men skibsfarten er som regel også interesseret i forudsigelser af vinden. Derfor bruger vi vinddata fra USA's Meteorologiske Institut til at lave computerberegninger over vejret - bl.a. omkring Antarktis,« forklarer Leif Toudal, der samtidig understreger, at systemet er tilgængeligt for alle - også dem, der ikke sejler, kan gå ind på hjemmesiden og se billeder m.m. kvit og frit.

10.000-15.000 mennesker besøger hver måned DTU's hjemmeside.

Galathea er med

Galathea 3-ekspeditionen er også koblet på projektet. Dels benytter man de mange data, når man skal sejle uden for Danmark, dels indgår "Vædderen" i hele Galathea 3-ekspeditionen.

»Vi benytter Galathea til at krydstjekke, om vi kan lave temperatur-målinger hele vejen. Der bliver også foretaget en række målinger af vandtemperaturen hele vejen rundt.«

»Undervejs har vi målt data hver time samt lavet målinger med infrarødt lys hvert minut. Disse data stiller vi nu til rådighed for skoler,« forklarer Leif Toudal, der samtidigt bekræfter, at "Vædderen" nu er inde i et meget koldt område.

»Generelt kan vi se på vores udstyr på skibet, at vandet er meget koldere her end ved Grønland. Den seneste måling viser 1,2 grader. Men for nogle timer siden var vandtemperaturen minus 0,05 grader. Til sammenligning kom vandtemperaturen på Grønland aldrig under tre-fire grader.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten