Voodoo eneste lyspunkt

Af Jørgen Ullerup
Publiceret 31-10-2006

Lomé

Hofiana Dogbla var 15 år gammel, da hun pludselig blev svimmel og faldt om med høj feber. Hendes forældre bragte hende til hospitalet, hvor lægernes første diagnose lød, at hun havde malaria.

Men efter to ugers hospitalsophold var sygdommen ikke kureret, og lægerne opfordrede hende til at søge hjælp hos en af Togos mange voodoo-præster, der bl.a. bruger deres åbne linje til ånder og forfædre til at helbrede syge.

Hofiana Dogbla
Hofiana Dogbla er en af de mange afrikanske kvinder, der må leve fra hånden til munden. Og voodoo-præsten har reddet hendes liv, mener hun.
Foto: Carsten Ingemann

»Mine forældre havde kolanødder med til præsten. Han accepterede dem og sagde, at han ville være i stand til at helbrede mig,« fortæller Hofiana. »Det er klart, at jeg var forhekset. Ingen kunne afgøre, hvad sygdommen var. Men efter fire måneder her var jeg helbredt. Så jeg skylder ånden og voodoo-præsten mit liv.«

Som mange andre i Afrika ved Hofiana ikke helt nøjagtigt, hvornår hun er født. Hun ved kun, at hun er 56 år gammel, men har ingen officielle papirer til at bevise det. Og da hun i forvejen roder en del rundt i årstallene, kan vi ikke være helt sikre.

Hun blev født i en fattig bondefamilie med seks børn, hvoraf de fire døde som små. Tilbage var kun Hofiana og hendes søster, og begge piger blev hurtigt sat i arbejde.

»Nej, jeg har aldrig gået i skole. Jeg kan ikke læse og skrive, og det er jeg ked af i dag,« siger hun.

Som ung pige fik hun heller ikke opfyldt et brændende ønske om at blive syerske. Forældrene havde ikke penge til at betale for en lærekontrakt, som det kræves i det lille og fattige vestafrikanske land.

I stedet blev hun gift som 17-årig med en mand, der var 30 år ældre end hun selv. Også det er et tilbagevendende fænomen for afrikanske kvinder årgang 1950, hvor kærlighed ofte må vige for pengene, når det handler om ægteskab.

Og som Hofiana forklarer med et smil, er det ofte de gamle, der har pengene. Men siden sin mands død for tre år siden har hun levet på et eksistensminimum.

»Jeg lever af at leje tre værelser i mit hus ud for i alt 9.000 afrikanske francs (ca. 100 kr.) om måneden. Samtidig dyrker jeg grøntsager, og af og til får jeg lidt hjælp fra min datter på 30«.

Alle hendes tre børn har taget studentereksamen. Det er hun stolt over. Hun virker heller ikke fornærmet over, at de alle også har vendt voodoo-traditionerne ryggen og er gået ind i en af de kristne vækkelsesbevægelser, der blomstrer i Afrika. Datteren er præst, og også sønnerne arbejder for kirken.

»De tror ikke på voodoo, men vi har det alligevel godt sammen. For mig er voodoo alting. Den reddede mit liv, og jeg skylder den alt,« siger Hofiana Dogbla, som vi - ikke overraskende - møder i færd med tilberede mad til en stor voodoo-fest.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten