Sitemap | Avanceret søgning |

Regler for Onlinespillet VM Explorer

VM Explorer er også et onlinespil, som tager dig med på en rejse ned gennem Afrika til Sydafrika.

I spillet følges du med tre journalister fra Jyllands-Postens JP Explorer redaktion. Journalisterne besøger undervejs syv lande - og de stiller i hvert land deltagerne i spillet overfor en række udfordringer.

Nogle af udfordringerne i spillet handler om viden. Du skal svare på spørgsmål om fodbold, men også om alt muligt andet. Svarene finder du blandt andet i journalisternes artikler.

Du har kun én chance for at svare på videnspørgsmålene. Hvis du svarer forkert første gang, så får du ingen point.

Men det er ikke nok at have viden - du skal også være heldig for at vinde. Undervejs på rejsen møder du en række chancespørgsmål, hvor du kan vælge at sætte dine point på spil. Enten nogle få eller dem alle sammen. Svarer du rigtigt i chancespørgsmålene, så fordobler du det antal point, du har satset. Svarer du forkert, er de tabt. Dele af indholdene i chancespørgsmålene er konstrueret.

Undervejs gennem spillet stiger belønningen for rigtige svar. I Marokko, hvor rejsen begynder, får du 10 point for et rigtigt svar, i Mali giver rigtige svar 25, i Burkina Faso får du 60 point, i Ghana 150 point, i Elfenbenskysten 400 point, i Cameroun 700 point og i Sydafrika 1000 point.

Du har også mulighed for at udfordre dine venner i spillet. Det sker ved, at du vælger funktionen "udfordre en ven" og indtaster din vens navn og e-mail. Når din ven accepterer udfordringen, er dysten i gang.

Spilpladen er et kort over Afrika. De røde nåle er faktaspørgsmål, og de gule nåle er chancespørgsmål. Nålene dukker op på kortet, efterhånden som spillet skrider frem.

Der er også to andre typer nåle på kortet. De grønne er de daglige logbøger fra de rejsende journalister, og med de blå nåle kan du se billedserier fra ekspeditionen.

Du skal oprette en profil for at spille med.

Fodbolde til Afrika

På rejsen til Sydafrika lagde VM Explorer vejen forbi Ghana, hvor udviklingsorganisationen IBIS bruger fodbold som motivation for eleverne i landsbyskolerne. Under overskriften "Få Afrikas børn på banen" indsamlede Jyllands-Posten og IBIS penge til organisationens fodboldprojekt i landsbyerne i Ghana.
Læs om JP og IBIS' indsamling

Landefakta

Find fakta om historie, geografi, miljø, kommunikation og infrastruktur, befolkning, sundhed samt økonomi om de 7 lande, JPs exploratører besøger på deres ekspedition tværs gennem Afrika.
Gå til landefakta

Afrikas mørke hemmeligheder

Kakao og olie kaldes også for det brune og det sorte guld. Det er de største indtægtskilder for både Elfenbenskysten og Cameroun. Men det er ikke småbønderne, der tjener på kakaobønnerne.
Læs temaartiklen

Undervisning

I en række temaer sættes fokus på aktuelle emner fra globalisering og klimaændringer til AIDS og truede dyr. Temaerne omfatter baggrundsartikler, temaer, fakta og undervisningsforløb med lærervejledninger og konkrete opgaver.
Gå til JPs undervisningstemaer

Fast arbejde som ni-årig

Titusinder af børn bliver købt og og solgt som en handelsvare i Cameroun. De ender i miner, kakaoplantager, som hushjælp eller bliver tvunget til at dyrke sex for penge.
Læs temaartiklen fra Cameroun