Sitemap | Avanceret søgning |

Ligestilling "Made in Morocco"

Marokkanske kvinder har formelt set de bedste rettigheder i den arabiske verden. Stærke kvindeorganisationers arbejde gennem årtier har resulteret i en meget omtalt "familielov", der ifølge fortalerne viser, at kvinders rettigheder og islamisk retstradition godt kan forenes. Men i praksis er der langt til ligestilling mange steder i det marokkanske samfund.

Af Julie Breinegaard
Publiceret 06-01-2010


Nadia Mzaouir, dommer.
11 marokkanske dommere var i 2009 i Danmark for at lære konfliktmægling til brug ved konflikter i marokkanske familier. Nadia Mzaouir var en af de deltagende dommere.
Foto: Emil Ryge Christoffersen

Marokko bliver ofte fremhævet som foregangsland i Mellemøsten og Nordafrika, når det gælder ligestilling. Siden landets familielov blev reformeret i 2004, har marokkanske kvinder nemlig på papiret de bedste rettigheder i den arabiske verden. Det betyder blandt andet ret til skilsmisse og begrænsning af flerkoneri (polygami) og ægteskaber med børn. Men mens den meget omtalte og roste familielov inspirerer kvindebevægelser i resten af regionen, lyder der i Marokko kritiske røster: Efter mere end fem år med formelt forbedrede rettigheder, er det stadig langt fra alle kvinder i landet, der mærker noget til dem.

En lov med modstandere og smuthuller
Reformen af Marokkos familielov, mudawa'en, i 2004 var ikke blot en landvinding for kvinders rettigheder, men i høj grad også med til at skabe landets image som en model for demokratisering. Loven var således et led i en række reformer vedtaget efter, at kong Mohammed VI overtog tronen i 1999.

Den nye mudawa har formelt givet kvinder væsentligt forbedrede rettigheder i forhold til ægteskab og skilsmisse. Nu kan kvinder for eksempel gifte sig uden at skulle have tilladelse fra en mandlig slægtning. Før reformen kunne en kvinde kun få tilkendt skilsmisse, hvis hun kunne bevise for en religiøs dommer, at hun led fysisk overlast i ægteskabet. I dag har kvinder ret til at søge skilsmisse på samme vilkår som mænd. Samtidig kan mænd ikke som før uden videre få ophævet et ægteskab, men må gå til en domstol for at lade sig skille.

Modstanderne af reformen har argumenteret for, at den var en trussel mod ægteskabet: At skilsmisse-raten ville ryge i vejret, og at mange mænd helt ville lade sig afskrække fra at indgå giftermål på grund af de skrappere regler. Tal fra det marokkanske justitsministerium tegner imidlertid et andet billede. Ifølge ministeriet er registrerede ægteskaber faktisk steget med 30 procent i de første fire år, efter loven blev ændret, mens antallet af skilsmisser er forblevet stabilt, med en lille stigning på 3 procent i samme periode.

Flerkoneri (polygami) er også kommet under juridisk kontrol, men kan stadig tillades undtagelsesvis - hvis en dommer og den første hustru godkender det. På samme måde kan dommere give dispensation fra den lovpligtige giftealder, der er sat op fra 15 til 18 år. Og dette smuthul har resulteret i en bekymrende stigning i giftermål med mindreårige piger i Marokkos mere konservative landområder, påpeger flere af landets kvindeorganisationer. I 2007 var ét ud af 10 ægteskaber således med en mindreårig brud. Kvindeorganisationerne peger også på diskrimination af kvinder i forældremyndigheds- og arvesager som områder, hvor der er problemer med at overholde loven.

"Made in Morocco" - feminister fortolker sharia
Reformen af familieloven var resultatet af mange års hårdt arbejde i de marokkanske kvindeorganisationer. Et af de mere sensationelle eksempler var, da det på initiativ af Union de l'Action Feminine i 1992 lykkedes at samle 1 million underskrifter mod den tidligere familielov - en kampagne, der resulterede i visse forbedringer af loven året efter, og som for nylig har inspireret iranske kvinderetsaktivister til en lignende underskriftindsamling for reform af deres familielov. Også i resten af Mellemøsten har det marokkanske eksempel givet genlyd og energi til kvinders kamp for forbedrede rettigheder.

Og hvordan kan den marokkanske kvindebevægelses succes så forklares? Svaret er, at den er "Made in Morocco", som lederen af Union de l'Action Feminine, Latifa Jbabdi, sagde med en humoristisk henvisning til sit lands store tekstilindustri, da hun sammen med andre fremtrædende repræsentanter for kvindeorganisationer gjorde status over familielovens første fem år i amerikanske The Huffington Post i efteråret 2009.

Med andre ord voksede de marokkanske kvinders krav om forandring frem lokalt - og i dialog med muslimsk tradition og retssystem. Ifølge aktivisterne selv lykkedes det at holde debatten i kog i årevis og sikre relativt bred opbakning i befolkningen, netop fordi de ikke bare overtog en vestlig feminisme, men argumenterede for reform og retfærdighed inden for en muslimsk ramme. Det krævede en genlæsning og nutidig fortolkning af de islamiske retsregler - sharialove - som Marokko følger i familiesager. Sharia er ikke et entydigt eller automatisk regelsæt, men en forholdsvis sammensat tradition der rummer muligheder for fleksibilitet og fortolkning. Og Marokkos familielovsreform blev mulig netop gennem en ny fortolkning af de traditionelle retsregler.

Forholdet mellem universelle krav om ligestilling og sharias forskrifter vedrørende kvinders status og rettigheder har dog skabt brydningspunkter også efter Marokkos hyldede reform. Landet har, ligesom Danmark, for længst ratificeret FN's Kvindekonvention - men med forbehold over for FN's konvention, så dens artikler kun gælder, hvis de ikke er i modstrid med sharia-lovene. Efter pres fra marokkanske kvindeorganisationer har regeringen gentagne gange lovet at afskaffe forbeholdene - senest i december 2008, hvor verden fejrede 60-året for FN's Menneskerettighedserklæring. Men en af Marokkos mest indflydelsesrige kvindeorganisationer, Association Démocratique des Femmes du Maroc, der har drevet kampagne for at få ophævet forbeholdene, efterlyser stadig konkrete tiltag.

Fra lov til praksis
Kvindeorganisationernes kritik går ikke kun på Marokkos træghed i forhold til at efterleve internationale konventioner. Også de rettigheder, som kvinder formelt er sikret i landets egen familielov, går det langsomt med at få det ført ud i livet.

En gængs forklaring lyder, at mange kvinder især i de fattige landområder slet ikke kender til deres rettigheder. Når halvdelen af landets kvinder er analfabeter, er det vanskeligt at udbrede viden om de nye muligheder i loven. Derfor må udviklingen nødvendigvis begynde blandt den mere veluddannede middelklasse i byerne, hvor kvinder i dag da også kender og udnytter deres rettigheder, mener nogle iagttagere og maner til tålmodighed.

Men den væsentligste barriere er ikke kvinderne selv, siger menneskerettighedsorganisationer: Det er dommerne ved landets familiedomstole, som reelt ikke følger loven.  

»Der er tendens til, at dommere følger deres egne moralske overbevisning, som om de var på en moralsk mission for at redde den patriarkalske families gamle værdier,« sagde en repræsentant for den marokkanske menneskerettighedsorganisation AMDH til International Press Service i anledning af 5-året for loven.

AMDH peger også på manglende politisk opbakning til at gennemføre det i praksis og giver eksempler på politikere, der offentligt hævder, at samfundet i virkeligheden ikke er rigtig klar til de ændringer, loven skulle skabe.

Landets stærke kvindeorganisationer, der kæmpede for den banebrydende ændring af loven i årevis, arbejder derfor fortsat for at sikre, at loven også bliver gennemført i praksis. Blandt andet i samarbejde med danske partnere under Udenrigsministeriets Arabiske Initiativ, hvor Marokko har valgt gennemførelse af familieloven og kvinders rettigheder som et centralt indsatsområde.

I 2009 har Familiestyrelsen for eksempel gennemført et kursus i konfliktmægling for dommere ved marokkanske familiedomstole, i samarbejde med landets institut for dommeruddannelse. For at forbedre domstolenes service til borgerne har jurister fra Marokko også i 2009 været på kursus i informations- og kommunikationsarbejde i Danmark, hvor de blandt andet besøgte København Retshjælp og Københavns Byret, som er samarbejdspartnere med familiedomstolen i Sale i Marokko.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Marokko og kvinderne
Marokkanske kvinder har på papiret de bedste rettigheder i den arabiske verden. Stærke kvindeorganisationers arbejde gennem årtier har resulteret i en meget omtalt "familielov". Nu bryder nogle kvinder gennem glasloftet til de høje og prestigefyldte stillinger i samfundet, men lønnet arbejde og skolegang er stadig kun forbeholdt de få.
Gå til tema
Landefakta
Marokko
Marokko ligger i Nordafrika mellem Algeriet og Vestsahara, med kystlinie til det nordlige Atlanterhav og Middelhavet. Hovedstaden hedder Rabat.
Landeportræt