Sitemap | Avanceret søgning |

Negative konsekvenser af FN-intervention

Når FN sender fredsbevarende styrker til et konfliktområde, er formålet at skabe fred og sikkerhed for den civilbefolkning, som rammes af konflikten. Heldigvis lykkes det ofte for FNs udsendte at forbedre situationen, men desværre er det ikke altid, at FN-interventioner kun har positive konsekvenser.

Af Steen Nordstrøm
Publiceret 11-07-2005

Der er i øjeblikket syv fredsbevarende FN-missioner i Afrika. Den længstvarende er missionen i Vestsahara, hvor der har været FN-styrker siden 1991. De andre missioner i Afrika har ikke varet nær så længe. FN-styrker har været i DR Congo siden 1999, i Liberia siden 2003, i Elfenbenskysten siden 2004, i Sudan siden foråret 2005 og på grænsen mellem den Central Afrikanske Republik og Chad siden 2007, og samme år kom FN-styrkerne også til Dafur.

Når udenlandske styrker tilbringer lang tid, nogle gange flere år, i konfliktområder, kan det medføre en række problemer af social og økonomisk karakter.


MONUC i aktion
I DR Congo har FN siden 1999 været til stede med store styrker for at forhindre borgerkrigen i at udvikle sig yderligere. MONUC er navnet på FNs mission i DR Congo.
Foto: UN Photo/Christophe Boulierac

FN-styrker i blandt andet DR Congo er blevet beskyldt for at have udnyttet børn til prostitution. Der er kommet meget begrænset information ud om, hvad der præcis er sket, men situationen synes at have været værst i DR Congo, hvor FN har måttet undersøge 150 anklager mod ca. 50 soldater om pædofili, voldtægt og prostitution. Nogle af soldaterne er anklaget for at have lokket børn ned til 12 år til sex med løfte om nogle få dollars eller mad. I 20 af sagerne fandt FNs undersøgelseskommission beviser mod de anklagede, som blev overladt til myndighederne i de lande, soldaterne kom fra.

Den slags sager forårsager stor skade på både forholdet mellem en FN-mission og værtslandet og på FNs omdømme generelt. Derfor indførte FNs daværende generalsekretær, Kofi Annan, i 2003 en nul-tolerance politik, som indebærer, at fredsbevarende styrker ikke må købe sig til sex hos lokalbefolkningen og under ingen omstændigheder have seksuel omgang med børn under 18.

Der er dog den hage ved FNs regler, at de kun gælder for FN-ansatte. Fredsbevarende tropper er formelt ansat af det land, de kommer fra, og ikke af FN. Derfor kan FN ikke gøre andet end at sende de soldater hjem, som mistænkes for misbrug. Om hjemlandet så vælger at retsforfølge de pågældende, kommer an på landets lovgivning.

Tilstedeværelsen af en fredsbevarende mission kan også skabe økonomiske problemer i et land. Hensigten med en intervention er naturligvis at skabe sikkerhed på kort sigt og på længere sigt gøre det berørte land i stand til at klare sig selv. Problemet med FN-styrker kan imidlertid være, at der kommer penge til landet hurtigere end ellers, samtidig med at efterspørgslen efter hoteller, transport, mad og lignende stiger. Kampen om de ekstra penge kan skabe korruption, øget kriminalitet og prisstigninger, som rammer den fattigste del af befolkningen hårdest. Konsekvensen bliver, at det tager længere tid end nødvendigt, før et land kan klare sig selv.

For det meste er de negative konsekvenser af en FN-intervention små i forhold til gevinsten ved at opnå fred. Alligevel er det nødvendigt at være opmærksom på, hvor FN kan forbedre sig, så man fremover bedre kan indsætte fredsbevarende styrker uden at skade den civilbefolkning, som det er målet at beskytte.

Opdateret 03-02-2010

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Elfenbenskysten og forsoning
Når et ægtepar har haft et alvorligt skænderi, kan der ske to ting: Enten går de fra hinanden, eller de tilgiver hinanden. Når et land prøver at slutte en borgerkrig, er mulighederne de samme. Elfenbenskystens modparter ser ud til at have valgt kærligheden. Måske.
Gå til tema
Landefakta
Elfenbenskysten
Vidste du, at Elfenbenskysten også hedder Cote d'Ivoire, og at det officielle sprog er fransk, men der findes 60 oprindelige dialekter i landet.
Landeportræt
Hvis du vil vide mere