Sitemap | Avanceret søgning |

Mali på støtten

Som et af verdens allerfattigste lande er Mali dybt afhængig af hjælp udefra. Statens udgifter til de vigtigste regninger og de mest nødvendige investeringer er simpelthen meget større, end det beløb den kan hente hos borgere og virksomheder.

Af Kirsten Larsen, UNDP
Publiceret 16-02-2007


Månedligt sundhedstjek
Alle børn i landsbyen Yanfolila skal tjekkes. På cementbænkene i det overdækkede ventelokale sidder mødrene linet op som en farvepalet i de mest lysende og strålende farver.
Foto: Carsten Ingemann
 
Siden 1989 har staten modtaget gennemsnitligt 200 milliarder CFA Franc om året - to tredjedele som forskellige former for gavebistand, en tredjedel som lån.

Samtidigt skylder landet mange penge væk - i 1991 seks gange mere end statens årlige indtægt. En devaluering af CFA Franc'en i 1994 forøgede gældsbyrden og siden 1996 har staten år for år betalt stadigt mere i renter og afdrag på gælden for at kvalificere sig til at få en del af den slettet. Afbetalingerne er fra 1996 til 2001 vokset fra ca. 38 milliarder CFA Franc til 76 milliarder.

Ved at følge en meget stram økonomisk linie er det lykkedes landet at blive kendt værdig til at få en del af gælden slettet, men det har haft sine omkostninger. Afbetalingerne har som sådan ikke nedbragt gælden, da Mali hele tiden har måttet tage nye lån for at kunne klare dem. Og da en stor del af gavebistanden har været rettet mod bestemte formål - ofte er den blevet givet som et på forhånd udarbejdet eller aftalt projekt - er det begrænset hvad regeringen selv har kunne bestemme over. Ifølge UNDP's seneste udviklingsrapport for Mali har myndighederne, på trods af gode intentioner, ikke været i stand til at bruge tilstrækkeligt på udvikling og dermed på indbyggernes uddannelse og velfærd.

Der har endda været nogenlunde og til tider ganske god økonomisk vækst de seneste 10 år. Især satte devalueringen af valutaen skub i økonomien, fordi Malis få produkter pludselig blev meget billigere for udlandet at købe. Så hvad det angår var det en åbenlys fordel for landet, at mønten blev mindre værd. Og der har været fremgang for samtlige Malis eksportvarer - det vil i det store og hele sige alle tre - nemlig bomuld, guld og kvæg. Men det har samtidigt været ganske foruroligende, at den økonomiske vækst ikke har hjulpet på fattigdom eller ulighed.

Det hænger ifølge UNDP i høj grad sammen med udviklingsbistanden, som nok har været rettet mod landbrugssektor og sociale områder, som også har haft en målbar indvirken på modtagernes levevilkår, men som har været rettet mod befolkningsgrupper, der i forvejen havde midler og forholdsvis gunstige sociale vilkår. Det er en meget lille del af hjælpen som er nået frem til de svageste, de fattigste og de udstødte.

Planer skal følges
Der er blevet udarbejdet mange gode planer for kampen mod den yderste fattigdom, der jo også i Mali har været med til at udløse uro og optøjer. Men der skal være større sammenhæng mellem planer og handling. Man skal følge planerne i praksis.

En hæmsko for myndighedernes egen indflydelse på hjælpeprogrammer og udviklingen i det hele taget er, at administrationen og og de nationale institutioner i det unge demokrati er svage, og at medarbejderne ikke kan overkomme mere. Forandringerne i den økonomiske politik og store politiske reformer med decentralicering og meget større folkelig deltagelse i udvikling, har tæret på kræfterne siden 1991, og det går ud over fattigdomsbekæmpelsen.

Men Mali fik i år 2000 bevilget en afskrivning af omtrent halvdelen af gælden over 30 år, på betingelse af at den stramme økonomiske politik bliver videreført på tilfredsstillende vis. Det frigiver ekstra penge, men UNDP's vurdering lyder, at gældssaneringen formentlig ikke kommer til at gøre den store forskel. For det første er beløbet der bliver eftergivet, for småt. For det andet er det et forhold, der helt og holdent afgøres i udlandet. Den forandrer i sig selv ikke det malesiske samfund, det fjerner ikke årsagerne til armoden. Erfaringerne fra andre lande viser, at gældsslettelse alene ikke forbedrer forholdene på lang sigt.

Mali skal ud af afhængighedsforholdet, landet skal udvikle sine egne ressourcer - menneskelige, naturlige og finansielle. Bistand og lån må kun være et tilskud ikke en afgørende del af økonomien, sådan som det er nu. Der er ikke andet at gøre end at se at komme af støtten. Det vil ikke kunne lade sig gøre i de kommende mange år, men det positive er, at planerne peger i den rigtige retning, ruten er rigtig, spørgsmålet er om der er kræfter til at gennemføre den.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Udvikling og økonomi
Mali og fattigdom
Som et af verdens allerfattigste lande er Mali dybt afhængig af hjælp udefra. Statens udgifter til de vigtigste regninger og de mest nødvendige investeringer er simpelthen meget større end det beløb, den kan hente hos borgere og virksomheder.
Gå til tema
Landefakta
Mali
Vidste du, at hovedstaden i Mali hedder Bamako, at landets areal er på 1,24 millioner kvadratkilometer, og at befolkningstallet er på ca. 11,3 millioner?
Landeportræt
Hvis du vil vide mere