Sitemap | Avanceret søgning |

Arbejdsmarked

Peul-folket har kvæg, bambara dyrker jorden, bozo er fiskere, tuareg-folket er nomader - du bliver, hvad du er.

Af Kirsten Larsen, UNDP
Publiceret 16-02-2007


Guldvaskere i Mali
Langt de fleste arbejder inden for landbrug og fiskeri, ligesom deres forældre gjorde før dem. Men der dukker også nye industrier frem. Her er det guldgravere i Bufala i det sydlige Mali. De graver huller ned til 10 meters dybde, og ud fra de huller laver de gange ud i alle retninger. Derefter vasker de guldet væk fra det røde ler. De får 75 kroner pr. gram og kan oppebære en løn, der er højere end en skolelærerløn.
Foto: Carsten Ingemann

Tiden har i en vis grad stået stille i denne del af Afrika. Der er en klar arbejdsfordeling mellem de mange forskellige folkeslag og grupper, og om livet er godt eller skidt hænger nøje sammen med regnen og vandstanden i Nigerfloden.

Langt de fleste arbejder i den primære sektor, inden for landbrug og fiskeri, med at brødføde sig selv og deres familie og til afsætning på det lokale marked. Det er minimalt, hvad der når eksportmarkederne - bortset fra for eksempel noget guld fra Malis nye mineindustri.

Men under overfladen er der alligevel grøde i arbejdsmarkedet. Nomader bliver fastboende og folk flytter fra landet og til byerne. Behovet for arbejdspladser vokser og vokser i takt med at befolkningerne vokser. Arbejdsløshed er indtil videre noget, man først og fremmest taler om i byerne. På landet er den officielt på en procent, men det tal er ikke reelt, for det viser ikke, hvor mange, der er underbeskæftigede - hvor mange der har arbejde, men ikke arbejde nok. I Mali er det ca. to tredjedele af landarbejderne, som kun har noget at lave halvdelen af året. Det fremgår ikke af statistikkerne, men de er der, og de konkurrerer med de fuldtidsarbejdsløse om de få job der er i industrien (177.000 i Mali) og i service-sektoren (300.000 i Mali).

Mangel på arbejdspladser
Inden år 2012 ventes befolkningen i Mali at runde de 18 millioner - der skal simpelthen skaffes flere arbejdspladser for at forhindre, at der opstår en kolossal gruppe af arbejdsløse og dermed utilfredse unge. Men indtil videre er der ikke kommet ordentligt gang i den private industri, der som oftest fungerer som motor for økonomisk udvikling.

I byerne er manglen på beskæftigelse ved at være et socialt problem, som især rammer kvinder, unge uuddannede, unge nyuddannede, handicappede og tidligere soldater. Typisk er omkring halvdelen af de arbejdsløse under 24 år, og langt de fleste søger deres første job. For en ung akademiker tager det let op imod 7 år at skaffe sig arbejde første gang.

Det får mange til at søge væk - som gæstearbejdere i nabolande eller - for de uddannedes vedkommende - længere væk. Mali og Niger mister mange gode hoveder på den konto. Men samtidigt yder de mennesker, der drog ud, et tiltrængt og stort bidrag til økonomien ved at sende penge hjem.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Udvikling og økonomi
Mali og fattigdom
Som et af verdens allerfattigste lande er Mali dybt afhængig af hjælp udefra. Statens udgifter til de vigtigste regninger og de mest nødvendige investeringer er simpelthen meget større end det beløb, den kan hente hos borgere og virksomheder.
Gå til tema
Landefakta
Mali
Vidste du, at hovedstaden i Mali hedder Bamako, at landets areal er på 1,24 millioner kvadratkilometer, og at befolkningstallet er på ca. 11,3 millioner?
Landeportræt
Hvis du vil vide mere