Sitemap | Avanceret søgning |

Samfund og decentralisering

Det franske kolonistyre i Mali var et militærdiktatur med et stærkt centralt styre i Bamako og militære guvernører i regionerne. "Papa Commandant" var ham, der bestemte i enhver by.

Af Kirsten Larsen, UNDP
Publiceret 16-02-2007


Lokalsamfundets samlingspunkt
I det nordlige Mali har menneskene to stærke identiteter, deres slægt og deres nabolag. Og forholdet til det nære samfund, til de mennesker man hver uge sludrer og drikker te med, handler med, beder med og fester med er mindst lige så vigtigt som slægtskabet.

Foto: Carsten Ingemann
 
Det var kommandanten, der lavede - eller lavede om - på lovene, og som med jævne mellemrum satte sine vagter, der altid kom fra en anden del af Vestafrika, til at hente, hvad han syntes burde være hans eller statens.

Komandanterne havde tolke - de kunne jo ikke selv tale regionens mange forskellige sprog - og i Mali var det de rigeste, der fik tjansen som tolk, og som dermed fik mulighed for at påvirke kommandantens beslutninger. De var dygtige til at manipulere. Og på uafhængighedsdagen den 22. september 1960 var det tit tolken, der afløste den franske kommandant. Det var tolken, der overtog uniformen, skrivebordet og forgængerens tendens til at misbruge magten. Det er først nu - over 40 år efter - at kommandanterne er ved at blivet ryddet ud. Det er på høje tid, for den styreform passer meget dårligt til samfundet. Selv om landsbyen og dens leder er blevet bevaret, så har det stærke centralstyre ødelagt mange af de mekanismer, der regulerer dagliglivet.


En nær nabo er bedre end en fjern slægtning

Ifølge en gammelt arabisk talemåde er en nær nabo bedre end en fjern slægtning, og de ord lever man efter langs Nigerfloden. Gennem århundreder har folkeslag og klaner lært at respektere og sætte pris på hinanden. Alle grupper har på et eller andet tidspunkt markeret sig i Vestafrikas historie, alle har noget at være stolte af og henvise til. Båndet til familien og forfædrene er stærkt, men det er respekten for og afhængigheden af naboen også.

Det er nødvendigt at leve i fred for at overleve i et sådant klima. Kvægfolkene og agerbrugerne skal tage hensyn til hinanden, ellers er der ingen af dem, der overlever. Hvis ens børn er syge, eller dit kornkammer brænder, så nytter det ikke at søge hjælp hos de slægtninge, der måske er vandret 500 kilometer nordpå med kreaturerne. Så er det naboerne, man henvender sig til, uanset hvilken farve deres hud har.

Det gælder især i det nordlige Mali og Niger at menneskene har to stærke identiteter, deres slægt og deres nabolag. Og forholdet til det nære samfund, til de mennesker man hver uge sludrer og drikker te med, handler med, beder med og fester med er mindst lige så vigtigt som slægtskabet.

Man undgår konflikter ved at tale sammen - til stor irritation for vesterlændinge, der synes, at det tager alt for lang tid, før der bliver truffet beslutninger. Der er altid brug for endnu et møde under palaver træet. Fred og forsoning har stor værdi i samfundet, og man bruger gerne lang tid på at snakke sig til enighed - måske ved hjælp af en mægler eller af en af de traditionelle ledere af det civile samfund - en af de ældre.

Den proces er vigtig for et lokalområde, hvad enten diskussionerne drejer sig om vand, skole, et juridisk spørgsmål eller politik. Den er vigtig for forvaltningen af sparsomme ressourcer og for freden. Og den er vigtig for at alle kan have inflydelse på deres eget liv. De centrale myndigheder i Bamako er simpelthen for langt væk. Afgørelserne derfra føles som noget, der bare bliver trukket ned over hovedet på folk.

Der er en omfattende decentralisering igang, hvor en stor del af magten igen bliver lagt ud til lokalsamfundene. At det lykkes synes at være af afgørende betydning for freden og miljøet og ikke mindst for menneskene.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Historie og samfundsforhold
Mali og fattigdom
Som et af verdens allerfattigste lande er Mali dybt afhængig af hjælp udefra. Statens udgifter til de vigtigste regninger og de mest nødvendige investeringer er simpelthen meget større end det beløb, den kan hente hos borgere og virksomheder.
Gå til tema
Landefakta
Mali
Vidste du, at hovedstaden i Mali hedder Bamako, at landets areal er på 1,24 millioner kvadratkilometer, og at befolkningstallet er på ca. 11,3 millioner?
Landeportræt
Hvis du vil vide mere