Sitemap | Avanceret søgning |

Hjem efter 20 års forvisning

Sydafrikas apartheidregime tvangsflyttede i 1977 det lille Mfengu-stammefolk fra et frodigt landområde til et reservat for sorte. I dag har stammen fået jorden tilbage, men de unge vil ikke hjem. Det er sort ironi, at mfenguerne i dag har placeret deres håb om en bedre fremtid hos hvide farmere.

Af JØRGEN ULLERUP og CHR. THYE-PETERSEN
Publiceret 08-11-2005


Ingen fremtid for de unge
Omkring en femtedel af de 5000 tvangsflyttede mfenguer er vendt tilbage til deres fødeegn. Det er primært de ældre, der havde lyst til at vende tilbage.
Foto: Niels Hougaard

Virginia Olifant betaler hver måned 60 kr. i forudbetaling på sin egen begravelse.

For efter et langt liv fuld af lidelse vil hun være sikker på blive stedt til hvile i den landsby, hun i 20 år aldrig slap drømmen om at vende tilbage til.

Den kraftige, gangbesværede kvinde på 85 år bærer en stol ud af sit stenhus indrettet med lænestole, et vitrineskab og kniplingsduge for at fortælle sin skæbnehistorie, der på mange måder deles af 3,5 mio. andre sorte sydafrikanere.

I 1977 var det racistiske apartheid-regimes tvangsflytning af den sorte befolkning nået til mfenguerne og Virginia Olifant. En morgen stod soldaterne der bare, mens de fleste mænd var i marken.

Kvinderne fik få øjeblikke til at få deres ejendele med, før de blev deporteret 450 km væk til et såkaldt hjemland for sorte uden håb eller muligheder. De blev indkvarteret i militærtelte.

»Vi protesterede, men kunne ikke gøre noget. En bulldozer jævnede vores hus med jorden. Mange af vores ting gik i stykker blandt andet min ovn, som jeg lige havde købt. Den virkede aldrig mere, men jeg skulle stadig betale af på den. Mange af vores dyr og høns kom ikke med. I hjemlandet i Ciskei var der ingenting. Vi levede af hirsesuppe og håbet om at komme hjem,« siger den gamle kone på sit lokale xhosa-sprog.

I 1994 gik drømmen i opfyldelse efter apartheidregimets fald og Sydafrikas første demokratiske valg.

Præsident Nelson Mandela gennemførte en lov, der gav tvangsflyttede ret til at kræve deres jord tilbage.

Staten købte jorden tilbage af de hvide farmere, der var flyttet ind og gav økonomisk støtte til at bygge huse til de hjemvendte.

I dag er en femtedel af de 5.000 tvangsflyttede mfenguer vendt tilbage til deres fødeegn. De bor i små, næsten ens stenhuse omkranset af små indhegnede jordparceller til deres dyr og grøntsager.

Luften er ren, markerne grønne, og selv køerne virker tilfredse, så det ligner umiddelbart en lykkelig slutning på et mareridt.

Men det er umuligt at skrue tiden tilbage.

Næsten 20 år efter deportationen havde kun de ældre lyst til at komme tilbage.

Deres børn er blevet gift og har indrettet sig andre steder i sydafrikanske byer og har ikke lyst til at vende hjem til en egn, hvor der er 22 km til nærmeste skole og 48 km til nærmeste læge.

Børnene ville ikke med
Af Virginias ni overlevende børn er kun en søn vendt tilbage sammen med hende, og det er nærmest en undtagelse. Andre ældre i landsbyen er alene og lever af deres grøntsager og deres pension på omkring 800 kr. om måneden fra staten.


Virginia Olifant
Virginia Olifant på 85 år foran sit hus i landsbyen.
Foto: Niels Hougaard

»Jeg kom tilbage hertil med min mand i 1999, men ingen af mine fem børn ville med. Her er ingen job til de unge, og der er ingen ide i at opgive et job i byen for at sidde herude og kigge ud i luften,« mener 67-årige Monica Msizi, der ligesom landsbyens øvrige beboere er hjerteligheden og gæstfriheden selv.

Meget har ændret sig i Sydafrika siden deportationen.

Da mfenguerne blev tvunget væk, kunne de leve af deres jord.

I dag er sydafrikansk landbrug moderniseret, gårdene er blevet større og har brug for færre ansatte.

Derfor kan de 6.000 hektar, som mfenguerne fik tilbage, ikke beskæftige ret mange. Men håbet er, at jorden kan skaffe indtægter til stammen, som kan komme alle i det lille samfund til gode.

Til det formål har stammens ledere indledt et samarbejde med de hvide farmere, der i sin tid overtog deres jord. I et joint-venture udlejes noget af jorden til hvide farmere, andet bruges til kvægdrift og mælkeproduktion.


Johan Dublessis
Mfengusstammen fik konfiskeret sin jord. I dag drives jorden i et joint-venture med hvide farmere. Projektet ledes af Johan Dublessis.
Foto: Niels Hougaard

»Vi har et godt forhold. Mfenguerne er ærlige og ordholdende mennesker, og de har en stærk ledelse. Ifølge aftalen leverer mfenguerne dyrene, vi producerer mælken, og alle deler overskuddet. Vores mål er at uddanne mfenguerne , så de med tiden selv kan drive deres jordbrug,« siger 48-årige Johan Dublessis, der har forpagtet hovedparten af mfenguernes jord og leder det fælles projekt.

Håb om mejeri
En af hans underordnede, mfenguen Johannes Blouw, håber, at det en dag vil lykkes at etablere et mejeri og producere ost. Han er 39 år og en af de få yngre mfenguer i landsbyen. Han vendte kun tilbage, fordi han fik tilbudt et job.

Sydafrikas sorte regering er ikke populær i landsbyen, fordi den ikke har indfriet de mange løfter om at hjælpe med at få minisamfundet til at fungere.

Selv da mfenguerne forhandlede igennem fem år med de hvide farmere om at etablere samarbejdet, var der ingen støtte at hente fra myndighederne.

»Under apartheid-regimet blev sorte behandlet som tredjeklasses borgere, og det gør vi på en måde stadig i dag. Vi er fattige, børnene i landsbyen går ikke i skole, og politikerne lever ikke op til deres løfter om at give os hjælp,« siger Monica, der i sin tilværelse i byen var vant til at have elektricitet og tv.

»Her skal vi selv skaffe vores vand, og vi har ingen elektricitet. Jeg ved godt, at man siger, at tv ødelægger samværet og familien, men jeg vil altså alligevel gerne have et igen,« smiler hun.

Monica var 22 år, da hendes mand Daniel forelskede sig i hende og betalte otte køer i medgift. Siden har de to holdt sammen, og selv om Daniel er blevet blind, erklærer begge sig tilfredse med at være vendt hjem til fødeegnen.

»Med deportationen udviklede vores liv sig til en rigtig trist historie. Vi håber på en lykkelig slutning, men det er for tidligt at sige, om det ender sådan.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Sydafrika efter Mandela
Meget af Danmarks bistand til Sydafrika er ikke særlig synlig. Alligevel hjælper den tusinder og atter tusinder af mennesker. Den går for eksempel til anti-korruptionsprogram, uddannelse og hjælp til voldtægtsofre.
Gå til tema
FAKTA
Apartheidstyret i Sydafrika blev indført i 1948 af det regerende Nationalparti og varede frem til begyndelsen af 1990'erne og det første frie valg i 1994.

Racelovene gav regeringen mulighed for at tage jord fra den sorte befolkning og give den til hvide.

Mellem 1960 og 1983 blev 3,5 millioner sydafrikanere tvangsflyttet på grund af deres hudfarve.

De etniske udrensninger betød, at den hvide befolkning på 13 pct. fik kontrollen over 83 pct. af jorden.

Mfengu -stammen fik i 1837 skøde på 8.000 hektarer frugtbar jord af den britiske dronning Victoria som tak for deres loyalitet under en grænsekrig mod xhosa-folket. Mfenguerne taler også xhosa.

Landefakta
Sydafrika
Vidste du, at hovedstaden i Sydafrika hedder Pretoria, at landets areal er på 1.219.090 kvadratkilometer, og at befolkningstallet er på 49 millioner?
Landeportræt