Sitemap | Avanceret søgning |

Marokko leder efter melodien

Marokkansk fodbold har i årtier været førende i Afrika, men spiller i dag kun en perifer rolle, mens lederne skændes om ansvaret for blamagerne.

Af THOMAS MØLLER KRISTENSEN og JØRGEN ULLERUP
Publiceret 10-03-2010


Cameroun vs. Marokko
Achille Pierre Webo (th.) fra Cameroun bliver udfordret af Zerouali Zakaria fra Marokko, ved kvalifikationskampen i Marokko den 14. november 2009.
Foto: Photo by Michael Steele/Getty Images


Engang banede de vejen for afrikansk fodbold, nu er de kun at regne for et hul i en ubetydelig sidegade.

I disse år har marokkanerne virkeligt ondt i selvbilledet, glemt og marginaliseret som de er ikke kun i international, men også afrikansk fodbold.

Bredt anerkendt som en af spillets kulturbærere på det store kontinent har de måttet overgive det nordlige herredømme til Algeriet og Egypten, og en glorværdig fortid har bestemt ikke gjort den triste realitet lettere at sluge for den almindelige marokkaner.

Til VM 1970 var Marokko den første afrikanske deltager nogensinde, i 1986 nåede man en ny milepæl ved at komme i ottendedelsfinalen som det første afrikanske land, men længe inden det første spark har VM 2010 vist sig at være en anderled es smertefuld oplevelse.

Som taget ud af en selvpiners ABC er den ene væg i forbundskontorets forhal prydet af en meterstor plakat fra det internationale fodboldforbund (FIFA), der anerkender Marokkos status som kandidat i kampen om at blive vært for m esterskaberne.

I sidste ende blev Marokko kun slået med sølle fire stemmer af Sydafrika, og siden har alt omkring det VM været som forbandet.

Ikke alene dumpede spillerne med et brag i forsøget på at komme blandt de 32 deltagere, men ved at slutte sidst i kvalifikationspuljen fik de heller ikke billet til de netop afviklede afrikanske m esterskaber - en ydmygelse med vidtgående konsekvenser.

Hele ledelsen i forbundet blev skiftet ud, afløsere med forretningsmæssig baggrund blev hentet ind for at gøre op med lang tids slinger og iværksatte en omfattende modernisering af marokkansk fodbold på alle niveauer, men ikke alle er lige begejstrede for den nye kurs.

»Det er meget godt, at der skal signaleres handling, men det hjælper jo ikke noget, at de ansvarlige ikke har bare en smule indsigt i fodbold. De burde i det mindste spørge nogle af de gamle spillere til råds for at få et bud på, hvorfor det er begyndt at gå så galt,« mener den tidligere landsholdsprofil Youssef Chippo.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Marokko og kvinderne
Marokkanske kvinder har på papiret de bedste rettigheder i den arabiske verden. Stærke kvindeorganisationers arbejde gennem årtier har resulteret i en meget omtalt "familielov". Nu bryder nogle kvinder gennem glasloftet til de høje og prestigefyldte stillinger i samfundet, men lønnet arbejde og skolegang er stadig kun forbeholdt de få.
Gå til tema
Fodbold i Afrika
Fodbold spiller en stor rolle på klodens fattigste kontinent. Læs her mere om betydningen af fodboldsporten i så forskellige lande som Marokko, Mali, Burkina Faso, Ghana, Elfenbenskysten, Cameroun og Sydafrika.
Gå til tema
Fodboldfakta
Befolkning: 34,8 mio.
Antal spillere: 1,6 mio.
Klubmedlemmer: 165.000
Uregistrerede: 1,4 mio.
Klubber: 599

Landsholdets kælenavn: Løverne fra Atlas

Største profiler gennem tiderne: Mohamed Timouni, Mustapha Hadji, Marouane Chamakh

Bedste resultater:

VM - deltagelse 1970, 1986, 1994 og 1998
African Nations Cup - vinder 1976, nummer to 2004
U20-VM - nummer fire 2005

Placering
ved udgangen af 2009
1993, 30
1994, 33
1995, 38
1996, 27
1997, 15
1998, 13
1999, 24
2000, 28
2001, 36
2002, 35
2003, 38
2004, 33
2005, 36
2006, 39
2007, 39
2008, 41
2009, 67
Landefakta
Marokko
Marokko ligger i Nordafrika mellem Algeriet og Vestsahara, med kystlinie til det nordlige Atlanterhav og Middelhavet. Hovedstaden hedder Rabat.
Landeportræt
Hvis du vil vide mere

Stednavne
Marokko