Heksejagt på albinoer i Afrika

Af THOMAS MØLLER KRISTENSEN, JØRGEN ULLERUP og CASPER DALHOFF (foto)
Publiceret 01-05-2010

Bamako, Mali

Heksedoktorer bruger albinoernes blod, hår, knogler og lemmer til magiske trylledrikke, som ifølge overtroen gør folk rige eller magtfulde. Derfor vil der helt sikkert igen blive ofret albinoer, når der næste gang holdes valg.«

Med isnende citater som dette tager Salif Keita imod i sin hvide kæmpevilla i første række mod Niger-floden i udkanten af Bamako. For at undgå den nådesløse sol viger den 60-årige stjerne kun nødigt fra en sofa i skyggen.

Salif Keita med kone og barn
Salif Keita med sin seneste kone, Mafi, og deres barn, Nantenin, der som faderen er albino.
Foto: Casper Dalhoff

Han er klædt i en blå, pyjamasagtig afrikansk dragt. Under en stråhat misser to blege øjne i et blegt ansigt i det skarpe lys. Hovedparten af tiden er de lukkede.

Systematiske mord
Chokerende rapporter om systematiske mord på albinoer i en række afrikanske lande har fået ham til at bruge en stor del af sit liv og sin formue på en organisation, der har til formål at forbedre albinoernes situation.

Men der er lang vej, for det kræver mere end love eller sangtekster at ændre gammel overtro, der har slået dybe rødder i mange afrikanske lande. Det er en gængs opfattelse af albinoer, at de er forbandede eller besidder en form for magisk kraft, der kan overføres til andre.

»Da min far så mig lige efter fødslen, smed han både min mor og mig ud af huset. Vi fik først lov til at komme tilbage efter en uge, da min farmor havde forklaret ham, at det faktisk er helt normalt, at der fødes albinoer. Senere holdt han meget af mig og beskyttede mig,« fortæller Salif Keita.

Modtræk mod aids
De seneste år har budt på en stribe rædselshistorier om mord på albinoer fortrinsvis i østafrikanske lande som Tanzania og Burundi, men også i lande som Mali og Cameroun. Albinoer er fundet med lemmer skåret af, fordi alt fra tunger og testikler til fingre, hud og andre dele bruges af heksedoktorer.

I Afrika omtales albinoer nedsættende som spøgelser eller skrællede kartofler, og mange er overbevist om, at albinoer blot forsvinder i stedet for at dø. Som det mange steder sker for jomfruer, tror mange mænd også på, at de kan blive helbredt for hiv-aids ved at voldtage en albino.

Salif Keita tøver ikke med at tale om et folkemord og fastslår, at det simpelthen er for langt ude, at der stadig sker menneskeofringer i det 21. århundrede.

»Men så længe mange afrikanere lever i en imaginær verden fyldt med overtro, er det ikke let. Vi står over for en kultur, som vi skal bekæmpe.«

Sendt på gaden
Selv husker han de lidelser, som han måtte tåle som barn udelukkende på grund af en genetisk fejl. Han mangler melanin og pigment, hvilket gør hans hud lyserød og håret gult.

»Det er bare for hårdt at være albino. Jeg blev behandlet værre end et dyr. Det er et helvede at leve med. Du spiller alt for ofte rollen som dørmåtte,« siger han og husker tilbage på dengang, da han som ung havde en drøm om at blive lærer.

»Jeg havde problemer i skolen. Jeg kunne ikke se tavlen så godt, fordi albinoer har problemer med øjnene. Jeg blev beskyldt for at forskrække de andre børn. Pludseligt stod jeg på gaden, hvor det eneste fag, jeg kunne lave, var musik.«

Det skabte nye problemer. Keita-familien nedstammer i lige linje fra kongen af krigerfolket Mandinka, der grundlagde Malis imperium i 1240. Sangerens far var ikke sen til at fortælle, at krigere ikke synger, de kæmper.

Salif Keita gør begge dele.

Trods alt forbedringer
»Albinoer udstødes af samfundet. Det vil jeg ikke længere acceptere. Det må holde op,« siger han og glæder sig over begyndende udbytte af det arbejde, som han har brugt penge og energi på i de seneste 20 år.

For selv om albinoer stadig i stor stil marginaliseres i skoler, hospitaler, busser og supermarkeder, er situationen trods alt blevet bedre.

I Salif Keita-fondens center i Bamako kommer mange af hovedstadens godt 1.700 albinoer. Her kan de få solcreme og også briller, fordi albinoer som regel må leve med et nedsat syn. For ud over diskriminationen er de afrikanske albinoers største problem at holde sig i live i den nådesløse sol.

Forsøgt bortført
Kamera Mahamadou kommer på centret for at få solcreme og pomader og for at møde andre. Den 18-årige gymnasieelev har altid haft problemer med at finde venner på grund af sin hudfarve, og hans drøm er at blive minister med ansvar for uddannelse og indsatsen mod diskrimination.

De fem unge albinoer, som vi taler med, har oplevet andre spytte eller gemme sig ved synet af dem. Og de er bange, hver gang medierne beretter om nye albinomord. En enkelt, den 19-årige Aminata Traouré, undslap med nød og næppe et overfald.

»Jeg var 9 eller 10 år, da jeg blev pågrebet og forsøgt bortført uden for vores hus. Han havde en saks i hånden og var tydeligvis ude efter at klippe mit hår af. En af mine onkler fik fat i ham og tog ham med ned til politiet,« fortæller Aminata.

»Først forklarede han, at han skulle bruge mit hår, fordi der var sygdom i familien. Men senere blev det klart, at han arbejdede for en marabut, en islamisk heksedoktor. Overfaldsmanden blev aldrig straffet, fordi han kom og sagde undskyld. Min familie accepterede.«

En tredje, Moussa Magassa, fastslår, at folk bare ikke kan lide albinoer, fordi de tror, at de er hekse. Derfor er det svært at finde en kæreste eller bare en ven. Den kun 20-årige Djeneba Traouré afviser med et smil, at hun har haft problemer. Tværtimod har hun som det yngste af fem børn altid været forkælet.

Forhåbninger til forskning
Solstrålehistorien er desværre enestående, og Salif Keita håber, at forskningen en dag vil løse problemet, før barnet bliver født, så ingen skal leve med albinoernes problemer.

Selv har den polygame sanger to albinobørn med to af sine fire koner. Den ældste datter på 25 bor i Frankrig, hvor Keita boede i to årtier og følte sig godt tilpas blandt andre hvide.

Med den seneste kone i rækken, den 27-årig malier Mafi, der er vicepræsident i fonden i Bamako, har han den fireårige datter Nantenin.

Under mødet løber hun glad rundt i kæmpevillaens store, skyggefulde uderum. Salif Keitas kamp er også for datteren.

»Vi skal stadig overvinde stor modstand. Mange læger vil ikke røre ved albinoer. På et tidspunkt blev jeg tvunget til at betale en læge et større beløb blot for at undersøge en dreng for hudkræft,« fortæller sangeren, der stadig samler penge ind for at åbne et hospital, hvor albinoer skal have førsteret:

»Hvis det ikke lykkes at ændre holdningen over for albinoer, vil jeg også tage hende med til Frankrig.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten