Sitemap | Avanceret søgning |

Når skolegang er en luksus

Hvad laver de marokkanske kvinder? Svaret er ikke enkelt. Mens nogle nu bryder gennem glasloftet til de høje og prestigefyldte stillinger i samfundet, er lønnet arbejde og skolegang kun forbeholdt de få. Og en kvindes skæbne i Marokko er bestemt af, om hun er født på landet eller i byen.

Af Ulrikke Moustgaard
Publiceret 26-01-2010


Undervisning i Marokko
Prinsesse Lalla Meryem (th), søster til Marokkos konge Mohammed VI mødte prinsesse Marie, da hun var på besøg i en børnehave i byen Rabat i 2008.
Foto: AP Photo/Abdlejalil Bounhar

De fleste kender byen Marrakesh - en af Marokkos mest populære turistdestinationer. I juni 2009 kunne byen føje endnu en ting til sine attraktioner. Det skete, da byen holdt lokalvalg, hvor borgmesterposten også stod på spil. Højst overraskende for de fleste var det en ung kvinde, der løb af med sejren. 

Den 33-årige jurist Fatima Zahra Mansouri vippede sin konkurrent, en ældre, mandlig og mangeårig Marrakesh-borgmester, af pinden, og kunne som den anden kvinde i Marokkos historie nogensinde sætte sig i borgmesterstolen.

Den første var en kvindelig borgmester, der blev valgt i 2003 i byen Essaouira. 

Nye kvinderoller
Valget af Fatima Zahra gav genlyd overalt. Hun var endnu en af sit lands kvinder, der tegnede et billede af Marokko i forandring. Kvinder er de senere år blevet stadigt mere synlige i næsten alle dele af marokkansk samfundsliv. Højtuddannede kvinder er blevet godt repræsenteret inden for nogle områder: En tredjedel af landets læger og en fjerdedel af universitetsprofessorerne er kvinder.  

Man fremhæver også med stolthed, at landet både har kvindelige piloter, dommere, mange ministre samt religiøse prædikanter "murshidat", et hverv der tidligere var forbeholdt mænd og stadig er det i de fleste muslimske lande.  

I 2006 udnævnte man således et kuld på 50 kvinder til prædikanter. De må undervise i moskeer, fængsler, skoler og på hospitaler. Men den helligste institution i Islam er dog stadig forbeholdt mænd: Fredagsbønnen.

Ikke desto mindre er disse høje positioner en landvinding for Marokkos kvinder. Meget er sket gennem de seneste årtier. En kvindes livsbane i det ny årtusinde ser markant anderledes ud end for blot 30 år siden. Dengang var kvinders klassiske beskæftigelse at blive gift, føde børn og blive husmødre.

Skal man tro fødselstallene for kvinder i dag, er det langt fra stadig tilfældet. Mens marokkanske kvinder i starten af 70'erne gennemsnitligt fik 7 børn hver, er tallet i 2009 faldet til 2,5 barn per kvinde.   

Alligevel betyder de nye jobs til kvinder og de langt færre børn ikke, at kvinders position i samfundslivet er blottet for knaster.  

Kun få er i lønarbejde
Ser man på marokkanske kvinders beskæftigelse generelt, står det nemlig klart, at landet stadig står over for store udfordringer. Kun 26 pct. af kvinderne i Marokko er i lønarbejde. Tre ud af fire marokkanske kvinder er altså ikke i lønnet beskæftigelse, og det gør Marokko til et af de lande i verden, der har lavest deltagelse for kvinder på arbejdsmarkedet.  

De fleste kvinder, der har lønnet arbejde, arbejder ifølge Marokkos Højkommision for Planlægning i landbrugssektoren (38,7 pct.). Næste store jobkategori er i industrien, hvor 31,7 pct. af de udearbejdende kvinder arbejder. Herefter kommer servicesektoren (18,4 pct.). 

Selvom man som kvinde i Marokko arbejder ude, er man heller ikke garanteret en god løn. Der er stor forskel på mænds og kvinders løn, og kvinder tjener ifølge UNICEF i gennemsnit 40 pct. mindre end mænd - uanset uddannelsesniveau. 

Få piger i skole
Den nyslåede borgmester i Marrakesh, Fatima Zahra, hører med andre ord til undtagelserne i Marokko. Med en universitetsgrad i jura og en borgmesterpost er hun ikke bare milevidt fra de få kvinder, der lægger deres arbejdsliv på en mark eller en fabrik, hun er også en af de privilegerede, der har gået i skole. Sådan er virkeligheden ikke for over halvdelen af den øvrige kvindelige befolkning i Marokko.  

Cirka 57 pct. er de marokkanske kvinder kan hverken læse eller skrive, de er analfabeter, mens det samme tal er 49 pct. for mænd. Og selvom nogle piger kommer på skolebænken, er det langt fra ensbetydende med, at de når videre til næste skolebænk derfra: Kun en tredjedel af de marokkanske piger får en uddannelse ud over grundskolen. Det er kun halvt så mange som i Algeriet og Tunesien, og dermed skraber Marokko bunden for pigers skolegang i regionen. 

Specielt for piger på landet kan det være svært at få lov til at komme i skole. Folk, der bor på landet, er markant fattigere end dem i byerne og har dårligere muligheder. Skal ét barn tages ud af husholdningen for at gå i skole, vil valget typisk falde på en dreng i børneflokken - for mange steder er pigernes vigtigste lod i livet i sidste ende at blive koner, mødre og kunne sørge for hjemmet.  

Er man en fattig pige fra landet uden skolegang, kan man alligevel være heldig at komme ud på arbejdsmarkedet. Typisk som tjenestepige i en af byerne.

FN's udviklingsprogram UNDP anslår, at flere end 100.000 piger og kvinder fra landområderne i dag arbejder som tjenestefolk i byerne. Men et job som tjenestepige er ikke altid lykken, hvis man skal tro Amnesty International i Marokko. Organisationen rapporterer, at disse kvinder ofte arbejder under meget ringe forhold, med lange arbejdstider og stor udsathed for fysisk vold fra deres arbejdsgivere.  

To forskellige verdner
De manglende piger på skolebænke i Marokko handler ikke kun om køn. Det handler også om livsforhold, om man bor i byen eller på landet. Faktisk er de to boformer blevet så forskellige, at nogle taler om, at der i dag findes to lande i Marokko.

Et studie fra den amerikansk græsrodsorganisation Freedom House konkluderer, at samfundet er delt i to "adskilte Marokko'er der glider fra hinanden" - by og land. På landet lever marokkanere med lille eller ingen forbindelse til byerne, i analfabetisme, fattigdom og mangel på basale ydelser, mens livet i byerne bl.a. byder på uddannelsesmuligheder for kvinder.  

Statistikker for levestandard og indkomst viser også, at landet ligger tre-fire årtier efter byerne. Med andre ord nåede en gennemsnitlig familie på landet i starten af 2000-tallet op på samme niveau, som en familie i byen sidst i 1950'erne.  

Fatima Zahra kan blive en stor rollemodel for andre kvinder i Marokko. Hun er eksempel på, hvad uddannelse kan føre til. Alligevel viser hendes historie, at kvinders vej trods en god uddannelsesmæssig bagage stadig har udfordringer at møde. Et mandligt medlem af Marrakeshs kommunalbestyrelse anmeldte nemlig borgmestervalget for valgsvindel til en domstol. Heldigvis for den unge kvindelige borgmester fik han ikke medhold.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Marokko og kvinderne
Marokkanske kvinder har på papiret de bedste rettigheder i den arabiske verden. Stærke kvindeorganisationers arbejde gennem årtier har resulteret i en meget omtalt "familielov". Nu bryder nogle kvinder gennem glasloftet til de høje og prestigefyldte stillinger i samfundet, men lønnet arbejde og skolegang er stadig kun forbeholdt de få.
Gå til tema
Landefakta
Marokko
Marokko ligger i Nordafrika mellem Algeriet og Vestsahara, med kystlinie til det nordlige Atlanterhav og Middelhavet. Hovedstaden hedder Rabat.
Landeportræt