Sitemap | Avanceret søgning |

Til døden os skiller

Når et ægtepar har haft et alvorligt skænderi, kan der ske to ting: Enten går de fra hinanden, eller de tilgiver hinanden. Når et land prøver at slutte en borgerkrig, er mulighederne de samme. Elfenbenskystens modparter ser ud til at have valgt kærligheden. Måske.

Af Helle Maj
Publiceret 06-01-2010


Rebellen og præsidenten
Vicepræsident Guillaume Soro (tv) hilsner på præsident Laurent Gbagbo.
Foto: AP Photo

Krigen i Elfenbenskysten i 2002 kom som én af de store overraskelser i Afrika. Dette fredelige, rige land kunne da ikke gå ned som Somalia og Sierra Leone.

Men landet brød sammen og blev delt i to, da utilfredse soldater erobrede den nordlige del af landet efter et fejlslagent kupforsøg. Dem fra nord gik i gang med at slå dem fra syd ihjel. Og omvendt. Landet smuldrede. Børn fik til opgave at støtte deres egen stamme. Ikke på skolebænken men som børnesoldater. Den nu 19-årige Salifou var én af dem.

Allerede før krigen for alvor brød løs, mistede Salifou sin barndom. Det var den 6. august 2001, da hans far og hans søster blev skudt udenfor hans hjem i en markedsby i den nordvestlige del af Elfenbenskysten. Salifou var kun 12 år og kunne intet gøre for at beskytte sin familie, da de bevæbnede mænd bagefter brød ind i huset, slog hans mor og gennemrodede alle skuffer og skabe.

Salifous far var embedsmand i forsvarsministeriet. Han havde været politisk aktiv i et oppositionsparti. Men han havde også, tror Salifou, handlet med våben og diamanter. Uanset hvad, så blev han skudt. Af hvem ved kun de, som skød.

Salifou flygtede med sin mor og søskende til en lejr for internt fordrevne og boede der i tre år. Så i slutningen af 2004 kom rebeller og hev ham op på ladet af en lastbil. De ville også have taget hans lillebror på 13, men hans mor holdt fast i hans arm og råbte, at han var alt for lille. Rebellerne skar drengens hånd af og lod ham blive hos moderen. 

Sådan begyndte Salifous to år som ufrivillig børnesoldat blandt tusinder andre. De blev trænet, fik våben, fik stoffer og blev efterhånden følelseskolde overfor vold og død.

8.000 børnesoldater og DDR
I Elfenbenskysten sidder i dag 8.000 tidligere børnesoldater og prøver at lege normale. Der er fred på Elfenbenskysten igen, men den er skrøbelig.

FN er i landet med et program, de kalder DDR. Det giver umiddelbart minder til et land bag en lang mur i Tyskland. Men DDR står for disarmament, demobilisation og reintegreation (afvæbning, demobilisering og reintegration).

DDR er lettere at skrive end at udføre. For det første kræver det en fredsaftale - for det andet, at fredsaftalen bliver overholdt. Elfenbenskystens stridende parter underskrev allerede i 2003 en fredsaftale. Men det har været så som så med at følge dens ordlyd.

I et forsøg på at undgå mere krig har FNs sikkerhedsråd indført en våbenembargo og forbudt handel med diamanter fra Elfenbenskysten. De sidste var under borgerkrigen med til at skaffe penge til oprørerne.

Ifølge fredsaftalen skulle der have været afholdt præsidentvalg i 2005. Men valget blev udskudt til året efter, så året efter og så til november 2009. Og så udskudt igen til engang i 2010.

Den siddende præsident hedder Lauren Gbagbo. Landets premierminister hedder Soro og var Gbagbos modstander under krigen. Soro ønsker et valg så hurtigt som muligt. Det gør Lauren Gbagbo ikke.

»Det er bedre at holde forsinkede valg og ikke have en konflikt, end at afholde valg og så have dødsfald. Vi er træt af at græde over vores døde,« sagde præsident Ghagbo i december 2009 som begrundelse for endnu en udskydelse af valget.

Er du indfødt eller ej?
Premierminister Soro og de to oppositionsledere - den tidligere præsident Bedie og den tidligere premierminister Ouattara - er gået med til at udskyde valget for 6. gang. Men deres tålmodighed er ved at være opbrugt.

De fire mænd kan afgøre Elfenbenskystens skæbne og sikre freden. Men de kan ikke blive enige om det. Uenigheden går på, hvem der skal have lov at stemme ved det kommende valg.

5,3 millioner borgere er allerede blevet registreret som vælgere, men én million andre kan - hvis det står til præsidenten - ikke være sikre på at få et valgkort. Han mener ikke, at de er ægte statsborgere. De mange mennesker bor i den nordlige del af landet - det område, præsidenten var i krig mod. De er født i Elfenbenskysten, men deres forældre er fra nabolandene. De kom til landet for at arbejde i kakaoplantagerne.

Hvis de fire politikere ikke når til enighed om dette problem, vil borgerkrigen med stor sandsynlighed blive genoptaget, især hvis oppositionen taber valget.

Vi vil aldrig glemme
Imens prøver FN med 8.300 mand i landet, at få fredsprocessen styret i den rigtige retning. Det går fremad. Både oprørshæren og regeringshæren har trukket sig fra den linje, der skilte landet i to. Og i maj 2008 begyndte oprørshæren at afvæbne de første 1.000 soldater. En af dem var Kaptajn Nanu Djeniba.

»Alt, hvad der skete, er en del af vores hukommelse. Vores døde brødre og søstre - dem vil vi huske i lang tid. Det er minder, vi ikke vil glemme. Men nu forbereder jeg mig på fremtiden. Jeg vil gå ind i handelsbranchen - jeg skal sælge maniac (søde kartofler) sammen med nogle af de andre tidligere rebeller,« sagde hun til BBC, da hun afleverede sit gevær ved en officiel ceremoni.

Mikrolån frem for våben
I alt er der 48.000 rebeller og regeringstro militssoldater, der enten skal afvæbnes eller indlemmes i Elfenbenskystens nuværende hær. Udover en pose penge for at aflevere sit våben, giver FN de tidligere rebeller flere valgmuligheder.

De kan få landbrugstræning og derefter landbrugsredskaber og såsæd, så de kan begynde at føde sig selv og deres familier. De kan få penge til at studere videre for, eller de kan få et mikrolån og starte egen virksomhed. 

Men er det nok til at få folk til at glemme al ondskaben? 

»Der er nogle, som aldrig kan blive helbredt. Der er nogle, som ikke kan holde op med at slå ihjel og give ordrer,« siger Salifou til New York Times. Han formåede i 2007 at flygte til USA og få asyl.

»Der er folk, der hader folk,« slutter han.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Elfenbenskysten og forsoning
Når et ægtepar har haft et alvorligt skænderi, kan der ske to ting: Enten går de fra hinanden, eller de tilgiver hinanden. Når et land prøver at slutte en borgerkrig, er mulighederne de samme. Elfenbenskystens modparter ser ud til at have valgt kærligheden. Måske.
Gå til tema
Landefakta
Elfenbenskysten
Vidste du, at Elfenbenskysten også hedder Cote d'Ivoire, og at det officielle sprog er fransk, men der findes 60 oprindelige dialekter i landet.
Landeportræt