Sitemap | Avanceret søgning |

Afrikas store mand

Året var 1964, da præsidenten for Elfenbenskysten indkaldte til møde, åbnede en kuffert og viste indholdet til måbende udenlandske diplomater og højtstående embedsmænd. Op fra kufferten hev han miniature-kister, billeder af sig selv og flasker med gift. Nogen, sagde han, havde været ude på at slå ham ihjel med voodoo og gift.

Af Helle Maj
Publiceret 06-01-2010


Politimand i Bouake, Elfenbenskysten.
Under den tidligere præsident, Félix Houphouët-Boigny, blomstrede økonomien og freden i Elfenbenskysten.
Foto: AP Photo

»For en fra Vesten virker dette måske barnagtigt,« messede Félix Houphouët-Boigny, også kaldet HB, og kiggede ud på den overraskede forsamling, som faktisk sad og tænkte, at det var dumt af den velklædte præsident at tro på afrikansk voodoo. Han var jo uddannet læge.

»Men,« fortsatte HB, »vi står i hjertet af et stort drama som udspilles i det sorte Afrika.«

Enhver anden afrikansk præsident kunne have sagt de ord uden at lyve. Men da HB sagde dem, så var det et spil for galleriet. For der var faktisk ikke meget drama i Elfenbenskysten i de 33 år, HB styrede landet fra 1960-1993.

Hans politik fik hans afrikanske præsidentkolleger til at falde i svime af beundring. Hvordan kunne det være, at han kunne få lavet veje ud til de fjerneste landsbyer, når de ikke selv kunne? Hvor kom pengene fra til at give folk elektricitet? Hvordan bar han sig ad med at lære så mange børn at læse og skrive?

Mens de fleste andre lande i Afrika led med fattigdom, borgerkrig og korruption, blomstrede økonomien og freden i Elfenbenskysten. Det er der én god forklaring på.

»Vi må gå langsomt frem, mine børn, for vi har travlt,« sagde præsidenten til sit folk.

Det franske islæt
Men HB kunne lige så godt have sagt: »Fransk er bedre end afrikansk.«

Før HB kom til magten, var Elfenbenskysten en fransk koloni. Men efter HB kom til magten, blev Elfenbenskysten mere fransk end nogensinde før i historien.

HB - som havde boet i Frankrig under kolonitiden og endda havde været medlem af det franske parlament - elskede alt civiliseret og alt fransk. Så i stedet for at give de bedste job i statsapparatet til sine venner eller nærmeste familie, som andre afrikanske præsidenter gjorde, lod han franskmændene få dem.

Før uafhængigheden boede der 10.000 franskmænd i landet - efter uafhængigheden kom tallet op på 50.000. I nogle ministerier var kun ministeren og rengøringspersonalet afrikanske - resten af personalet bestod af franskmænd.

Nogle politiske modstandere kritiserede præsidenten for den politik. Mange af de veluddannede afrikanere i landet havde svært ved at konkurrere om jobs med franskmændene. Men HB lod sig ikke genere.

»Hvis jeg kunne få dobbelt så mange franskmænd til at hjælpe os med at opbygge Elfenbenskysten, så ville jeg tage dem,« sagde han. 

Selv landets sikkerhed lagde han i hænderne på 600 franske soldater.

Afrikas Grand Old Man
I Vesten blev HB kendt som 'Afrikas Grand Old Man', og Elfenbenskysten blev kaldt for et 'mirakel'. Man kan også sætte mange superlativer på HB: Han sørgede for, at Elfenbenskysten økonomi var den hurtigst voksende i Afrika, når man ser bort fra de olieproducerende lande. Og han sikrede, at landets største by, Abidjan, også var kontinentets mest luksuriøse med de bedste restauranter og sågar en skøjtebane.

Han flyttede landets hovedstad fra Abidjan til sin fødeby Yamoussoukro og byggede her verdens største katedral. At kun hver tredje borger i landet var kristen, generede ham ikke.

I 1981 blev Félix Houphouët-Boigny udnævnt til at være den rigeste sorte mand i verden. Og da han døde, var han den leder i Afrika, der havde siddet længst tid, mens han på verdensplan kun var overgået af Fidel Castro i Cuba og Kim Il-sung i Nordkorea.

Præsidenten, som var søn af en høvding, var en stolt katolik, som hverken røg eller drak. Han gik i europæiske jakkesæt og holdt fredsmøder, hvor han kunne. Han var en mand, der ønskede forhandling frem for konflikt, og han sammenlignede gerne sig selv med Nelson Mandela og Ghandi.

Desværre for Elfenbenskysten var HB ikke specielt god til at uddelegere magten eller oplære en tronfølger i kunsten at have sit folks tillid. Da han døde, fulgte to kupforsøg og siden borgerkrig. Elfenbenskysten status som Afrikas mirakel forsvandt i graven med Félix Houphouët-Boigny.

Manden, som angiveligt havde ønsket at slå præsidenten ihjel med voodoo, endte for øvrigt sit liv på et fængselstoilet. Han var Elfenbenskystens højesteretspræsident, da han i 1964 blev arresteret og kort efter begik selvmord - ifølge HB - ved at hænge sig i sin pyjamas fra en bruser i fængslet.

HB selv holdt sig nu ikke for fin til selv at konsulere heksedoktorer, før store beslutninger skulle træffes. Hans navn har også en særlig betydning indenfor heksekunsten. Houphouet betyder på baoule-dialekt 'et hul med afføring'.

Det er ikke et særligt charmerende navn, men angiveligt hjalp det til at skræmme djævlene væk. HB slap igennem sine 33 år som præsident uden de store problemer.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Elfenbenskysten og forsoning
Når et ægtepar har haft et alvorligt skænderi, kan der ske to ting: Enten går de fra hinanden, eller de tilgiver hinanden. Når et land prøver at slutte en borgerkrig, er mulighederne de samme. Elfenbenskystens modparter ser ud til at have valgt kærligheden. Måske.
Gå til tema
Landefakta
Elfenbenskysten
Vidste du, at Elfenbenskysten også hedder Cote d'Ivoire, og at det officielle sprog er fransk, men der findes 60 oprindelige dialekter i landet.
Landeportræt
Hvis du vil vide mere