Sitemap | Avanceret søgning |

Landet med den dårlige verdensrekord

70 procent af befolkningen i det vestafrikanske land Burkina Faso kan hverken læse eller skrive. De fleste andre kan det ikke særligt overbevisende. Burkina Faso står dermed med verdensrekorden i at have flest analfabeter i forhold til indbyggertal.

Af Helle Maj
Publiceret 06-01-2010


Børn i Burkina Faso
Mange børn i Burkina Faso kommer ikke i skole, fordi der er brug for dem til at så og høste, hente vand eller til at passe de mindre søskende i huset. Ofte er det kun den ældste søn i en familie, der får lov at komme i skole.
Foto: Casper Dalhoff

Ind imellem skulle man ikke tro, at omverdenen har givet udviklingsbistand i omkring 40 år til Afrika. Slet ikke i Burkina Faso, hvor noget så basalt som skolegang ikke er en selvfølge. Hvordan kan et land udvikle sig, hvis dets folk hverken kan læse eller skrive, kan man med rette spørge.

Svaret er, at det kan et land selvfølgelig ikke. Mere interessant er det at finde ud af, hvorfor uddannelse så ikke er blevet prioriteret højere i Burkina Faso. Her er svaret ikke så ligetil.

Et af problemerne er, at u-landsbistand er lidt som tøjmode. Den skifter. Så efter at have givet uddannelsesstøtte nogle år, kan en stor donor finde på at trække sig væk fra den sektor, fordi den hellere vil give for eksempel miljøstøtte i stor stil.

Hvis en ny donor ikke står parat, så falder det porøse korthus - som uddannelsessektoren i Burkina Faso er - sammen. Men en ny donor kan også ødelægge det lidt, der er opbygget, ved at kræve nye læseplaner indført.

Donorerne står imidlertid ikke med hele skylden for Burkina Fasos kedelige verdensrekord. Problemerne er mange - og de skifter afhængig af, hvilken del af landet, du befinder dig i.

Piger bliver gift som 12-årige
I det nordlige Sahel-område kommer mange piger slet ikke i skole. Og af de få, der gør, når mange aldrig at færdiggøre deres skolegang, fordi de bliver gift omkring 10-12 års alderen. Der skal mere end god donorvilje til at ændre den kultur.

I det østlige Burkina Faso er der også en lav indskrivningsprocent i skolerne, men alligevel er der flere, der kan læse og skrive. Det er fordi, mange forældre sender deres børn på et alfabetiseringscenter frem for i den almindelige skole. Centrene tilbyder en kortere uddannelse, og på den måde kan børnene stadig hjælpe til i markerne.

Over hele landet kommer mange børn nemlig ikke i skole, fordi der er brug for dem til at så og høste, hente vand eller til at passe de mindre søskende i huset. Ofte er det kun den ældste søn i en familie, der får lov at komme i skole.

Men generelt har den største fejl i uddannelsessystemet i Burkina Faso været, at de fleste undervisningsbøger er på fransk - et sprog de færreste børn i landet behersker. At det ikke er befordrende for eleverne siger næsten sig selv. Det svarer til at sende et dansk barn i første klasse, og lade al undervisning foregå på kiswahili.

Resultatet er, at kun 40 procent afslutter 6. klasse.

Født til at skrive
På verdensplan kan 771 millioner hverken læse eller skrive, anslår FN. Det gør analfabetisme til et af verdens store uløste problemer. I 2000 aftalte 155 lande at hjælpe med at halvere antallet i løbet af 15 år. Men selv hvis det lykkes, så er kun halvdelen af problemet løst.

David Archer er uddannelseschef hos den internationale hjælpeorganisation, ActionAid, og han er ikke i tvivl om, hvorfor problemet med analfabetisme ikke vil gå væk: Donorerne tænker kun på at få børn i skole, men de skulle i lige så høj grad bruge penge på at uddanne de voksne, skriver han i rapporten Writing the Wrongs.

Hans vigtigste argument er: »Voksne, der kan læse og skrive, får børn, der kan læse og skrive.«

Der er selvfølgelig også nogle andre bonuseffekter af voksenundervisning: Den styrker ligestillingen, den skaber menneskelig og økonomisk udvikling, og det gør det lettere at bekæmpe sygdomme som malaria og AIDS, når du har en oplyst befolkning.

Danmark giver 20 millioner om året
Pointen er altså, at vil man analfabetismen til livs, er det ikke nok at få alle børn i skole. De voksne skal også. Det pegede udviklingsminister Ulla Tørnæs(V) allerede på, da hun talte ved en Uddannelse for Alle-konference i København i 2006:

»For ensidig opmærksomhed på grunduddannelse kan resultere i, at man forsømmer de voksne og unge, som aldrig kom i skole eller er droppet ud. Vi fokuserer også på grunduddannelsen, men vi ser det i et bredere perspektiv,« sagde Ulla Tørnæs.

Især i Burkina Faso har Danmark kastet sig over uddannelse af voksne og unge. Af de tyve millioner kroner, Danmark hvert år giver til uddannelsessektoren, går de fire millioner direkte til voksenundervisning.

Pengene hjælper med at finansiere de burkinske alfabetiseringscentre, hvor voksne og unge kan gå i skole i to-tre år. Centrene tilpasser sig de voksnes arbejdsforhold - de fleste er bønder - så centrene er kun åbne i de fire måneder om året, hvor der ikke er så meget arbejde at lave i marken.

At voksenundervisningen er en succes viser tallene. I 2005 gik 128.000 voksne på skolebænken - i 2008 var tallet steget til 312.000, og det er især kvinderne, der melder sig.

Danmarks målsætning er, at andelen af indbyggere i Burkina Faso, der kan læse og skrive, skal stige til 40 procent i 2010.

På den danske ambassade er optimismen for at nå det mål dog ikke så stor, som den har været. Men at det går fremad, er man ikke i tvivl om.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Burkina Faso og uddannelse
I Burkina Faso kan kun 30 procent af befolkningen læse og skrive. Dermed står landet med verdensrekorden i have flest analfabeter i forhold til indbyggertal.
Gå til tema
Landefakta
Burkina Faso
Vidste du, at hovedstaden hedder Ouagadougou (udtales wah-gah-doo-goo), at landets areal er 274.000 km², og at befolkningen er på mere end 15,7 millioner mennesker?
Landeportræt