Sitemap | Avanceret søgning |

Den store politimand med de mange penge

I Cameroun i Vestafrika får de ind imellem besøg af en mand fra et kontor i Washington i USA. Han har billedligt talt guld i den ene lomme og en pistol i den anden.

Af Helle Maj
Publiceret 06-01-2010


Franek Rozwadowski
Franek Rozwadowski, missionsleder i den Internationale Valutafond, IMF, på besøg i Danmark.
Foto: Mik Eskestad

Da manden fra Washington besøgte Cameroun i 2006, gav han landet 37 millioner dollars. Det vil sige, han gav dem ikke fysisk, men han afskrev en del af landets gæld til sin institution, som hedder den Internationale Valutafond, IMF.

De følgende år kom repræsentanten fra IMF jævnligt retur til Cameroun, med den fiktive pistolen rettet mod præsidenten, nationalbankdirektøren eller hvem han ellers følte trang til at true. For så at returnere i juni 2009 med 144 millioner USD i rigtige penge. Men også de penge blev givet med en trussel.

»For at opnå optimale resultater skal Cameroun forbedre sin regeringsførelse gennem større gennemsigtighed, reducere korruption og vise større økonomisk ansvarlighed. Der skal også ske reformer i skov- og transportsektoren« skrev fonden i en pressemeddelelse i forbindelse lånet.

Både en lettelse og en pestilens
Den Internationale Valutafond, IMF, blev etableret i 1945 i ruinerne efter 2. verdenskrig. Nu skulle alle verdens lande samarbejde om stabile valutakurser, fjerne valutabegrænsninger og bidrage til vækst i den internationale handel.

IMF og Verdensbanken, en anden FN-institution også oprettet i 1945, samarbejder i dag tæt om krav til økonomiske omstruktureringer i verdens fattigste lande.

Forskellen på de to organisationer er imidlertid stor. Verdensbanken er en udviklingsbank, der giver langfristede projektlån og strukturtilpasningslån på fordelagtige vilkår. Verdensbanken optager selv lån på de internationale kapitalmarkeder og arbejder hovedsagligt med udviklingslande.

IMF arbejder overalt i verden. Den finansieres af medlemslandenes indskud. Og medlemmer er der nok af. 186 helt præcist. Næsten samtlige medlemmer af FN er også medlemmer i IMF. Undtagelser er lande som Nordkorea, Cuba, Monaco og Liechtenstein. Nogle af dem er blevet smidt ud af fonden, andre har aldrig søgt optagelse.

IMF er ikke en hjælpeorganisation, der yder støtte til bestemte projekter. IMF har tre overordnede opgaver, nemlig at overvåge medlemslandenes økonomi, udlåne penge og yde økonomisk rådgivning til især udviklingslandene.

De 2.500 ansatte hos IMF overvåger konstant sine medlemslandes makroøkonomiske situation og yder kort- og mellemfristede lån, hvis et land har det vanskeligt med at finansiere et betalingsbalanceunderskud.

Organisationen er kommet til at spille en ny og mere central rolle under den finans- og pengekrise, som ramte verden i 2008. Flere nødlidende lande har fået store lån af IMF. Det gælder Ukraine, Ungarn, Pakistan og Island. Cameroun har også fået et særligt lån på 144 millioner USD.

IMF er for udviklingslandene både en lettelse og en pestilens. Ofte er en aftale med IMF en forudsætning for, at et land kan få adgang til kapital fra andre kilder, som lån fra banker i de rige lande. Men u-landene skal altid gøre noget for IMF for at få pengene.

Hvad det er, de skal gøre, har imidlertid ændret sig en del i de senere år.

Et dårligt ry
Siden gældskrisen i 1982 er både Verdensbanken og IMF blevet skældt ud for at føre en forfejlet politik i udviklingslandene. Kritikken har gået på, at de ikke længere fungerede som hjælpeorganer, men i stedet var de private bankers og finans-interessers forlængede arm.

De fleste af Afrikas lande var i 80´erne igennem IMFs chokterapi, der i første omgang ikke havde til formål at gøre det bedre for de fattige - målet var, at gøre det bedre for de fattige landes økonomi. IMFs teori var, at hvis økonomien i et land blev bedre, ville det automatisk smitte af på befolkningens velvære.

Så IMF krævede, at udgifterne til hospitaler, uddannelse og infrastruktur skulle reduceres for at få råd til investeringer i erhvervslivet. IMF befalede også, at afbetalingerne på udenlandsgælden skulle sættes i vejret og at landene privatiserede deres værdier.

For Cameroun betød IMFs krav blandt andet, at landets offentlige ansatte fik deres løn sat ned med 65 procent i 1993. Det år var IMF i sagens natur temmelig upopulær i landet. Året efter krævede IMF en devaluering af landets møntfod på 50 procent.

Kritik fra hele verden
IMFs politik fra 1980´erne blev fordømt af mange. For teorien om, at en god økonomi ville føre til større velvære for verdens fattige, holdt ikke i lande med korrupte regeringer.

I 2005 skrev den internationale, politiske forening Schiller-instituttet til udenrigsminister Per Stig Møller (K):

»23 års IMF-politik har efterladt Afrika som et døende kontinent med nationer i opløsning, hvor AIDS, sult og krig er dagens orden. Det er et uhyggeligt faktum, at IMFs politik har dræbt langt flere mennesker, end Hitler dræbte i sine gaskamre. Mennesker, som blev ofre for den øgede dødelighed, der opstod, når IMFs programmer førte til mangel på udvikling og medicin og i stedet skabte sult og underernæring i overflod.«

IMF havde allerede inden da taget en del af kritikken til sig. Og det ses også i Cameroun, hvor der er kommet mere fokus på at bekæmpe fattigdom.

Verdensbanken og IMF står bag initiativet for stærkt gældstyngede fattige lande (HIPC - Heavily Indebted Poor Countries Initiative). Det er et projekt, der har til formål at afskrive gælden til udviklingslande med så høj en gæld, at det er umuligt for dem at udvikle sig, hvis de samtidig skal tilbagebetale gælden.

Det er under dette initiativ, at Cameroun har fået eftergivet en stor del af sin gæld. Den Europæiske Union og dets medlemslande støtter projektet. Danmark har i den forbindelse også afskrevet den gæld, Cameroun havde til os.

I 2005 blev dette initiativ suppleret med MDRI (Multilateral Debt Relief Initiative), som giver de fattigste lande 100 procent gældslettelse fra IMF, hvis de ellers har gjort, som politimanden IMF har krævet - altså ændret deres regeringsførelse til det bedre.

Da Cameroun fik gældslettelse i 2006, var det fordi, at landet havde fået fattigdommen reduceret og fordi, det satte mere fokus på sociale ydelser til dets borgere.

Det seneste IMF-lån til Cameroun på 144 millioner USD er givet på grund af den globale økonomiske krise.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Cameroun og udvikling
I Cameroun er børnearbejde meget udbredt, og det er med til at holde landet underudviklet. Børnene kommer ikke i skole, fordi de skal arbejde. Dermed kan de ikke være med til at udvikle landet. Det er en ond cirkel.
Gå til tema
Landefakta
Cameroun
Vidste du, at Camerouns hovedstad hedder Yaoundé, og at deres Præsident, Paul Biya, har siddet på posten siden 1982?
Landeportræt