Sitemap | Avanceret søgning |

Fast arbejde som ni-årig

Titusinder af børn bliver købt og og solgt som en handelsvare i Cameroun. De ender i miner, kakaoplantager, som hushjælp eller bliver tvunget til at dyrke sex for penge. Nogle bliver solgt til USA og Europa. Men langt de fleste børnearbejdere arbejder bare for deres mor og far.

Af Helle Maj
Publiceret 06-01-2010


Afslapning under træet
Børnearbejde er udbredt i Afrika. Her sidder voksne og børn dog og slapper af sammen under et stort træ i Ouagadougou i Burkina Faso.
Foto: Casper Dalhoff

»Mine forældre sagde, at de ikke havde råd til at passe på mig, og at min nye mor ville passe godt på mig i Yaondé.«

Helen Angwa blev solgt som slave til en restaurant-ejer, da hun var ni år gammel.

Siden da er hun gået på arbejde klokken fem om morgenen og har først fået lov at gå i seng ved midnatstid. Selv om hun arbejder på en restaurant, får hun kun et ordentligt måltid mad, når ejeren er væk fra stedet, så hun kan snige sig til at stjæle noget at spise.

Børnearbejde er mange ting i Cameroun. Unge piger bliver solgt til prostitution - eller sælger sig selv til mænd for at få mad i maven. Nogle forældre sælger deres børn, for at betale familiens gæld. Sådanne børn kaldes gældsslaver. Andre forældre sælger ikke deres børn, de skaffer dem bare arbejde.

Alt dette sker, selv om der er en lov mod børnearbejde i Cameroun.

Børn til salg over grænserne
Cameroun er både kilde, transit og bestemmelsesland for børne-trafficking (handel med børn). Mange piger ender op som prostituerede. Men handlede børn arbejder også i kakao-, te-, banan- og gummiplantagerne eller får job som fiskere, gadesælgere eller tjenere.

Handlen med børn over grænserne er umiddelbart uforståelig, da hverken Cameroun eller nabolandene har mangel på egne børn. Men der er en forklaring på paradokset: For opkøberne er det lettere at kontrollere en barneslave, som ikke kender det område og sprog, hvor hun kommer til at bo. Så en opkøber fra Nigeria vil hellere have et barn fra Cameroun til at arbejde for sig og omvendt.

De fleste børn i Cameroun sælges dog indenfor landets grænser. Pigerne kommer i arbejde som hushjælp eller sexslaver, mens både drenge og piger bliver solgt til at arbejde på barer, restauranter, markeder og på te- og kakaoplantagerne.

Helen Angwa blev verdenskendt i 2006, da hun blev brugt som et eksempel mod handel med børn i Vestafrika. Hendes historie røg ud i alverdens aviser. Dengang gik 26 lande fra Vest- og Centralafrika med til at underskrive en aftale om at bekæmpe handel med børn.

Alle troede dengang, at politikerne endelig viste vilje til at gøre noget ved problemet med børnehandel.

Men statistikkerne viser det modsatte.

Den bitre smag af kakao
Ifølge UNICEF arbejder 158 millioner børn mellem 5-14 år som børnearbejdere på verdensplan. I Afrika består 32 procent af arbejdsstyrken af børn - i Europa er tallet omkring en procent.

Omfanget af børnearbejde i Vestafrika er enormt. FNs internationale arbejdsorganisation, ILO skønner, at alene 250.000 børn arbejder i regionens kakaoplantager, mange af dem starter som 8-årige.

Det kan lyde som et rart job. Men der er ikke meget Cocio-kakaomælk over at arbejde i stegende hede med en stor machette for at skære frugter ned fra de høje træer. Inden i frugterne ligger bønnerne, som chokolade laves af. De er utroligt bitre.

Ifølge ILO er arbejdet i plantagerne meget farligt, da børnene bliver udsat for giftige pesticider. ILO arbejder derfor i Cameroun for at få afskaffet børnearbejde i plantagerne og i stedet sende børnene i skole.

Cameroun har en lov mod børnearbejde. Den fastslår, at intet barn under 14 år må have arbejde. For børn mellem 14-18 år er det forbudt at arbejde om natten, løfte tunge ting, udføre farlige og usunde opgaver eller arbejde i fængselslignende situationer eller områder.

Men et er en lov mod børnearbejde - noget andet er at overholde den. Mange af børnene i Cameroun arbejder for deres forældre. Som bare prøver at skaffe penge til at få mad på bordet til hele familien. Den udbredte fattigdom, den høje befolkningstilvækst, de mange dødsfald som følge af AIDS og fødevarekrise gør, at børnearbejde næsten er umuligt at udrydde i Vestafrika.

Ansat af mor og far
Modsat Danmark får børn i Cameroun besked på at arbejde i familien, fra de overhovedet er i stand til at koordinere deres bevægelser. Du ser tit en 4-årig passe sine mindre søskende, en 5-årig hente vand fra brønden og det slæbe hjem, en 6-årig støde majs i en morter, en 7-årig koge mad over åben ild, en 8-årig vaske tøj ved floden.

Sådan er hverdagen, og de fleste børn og voksne tænker ikke engang over, at der er noget galt med det. De hjælper jo bare hinanden med at overleve.

Men for Cameroun som land er børnearbejde - uanset om det udføres hos mor og far eller for andre - en forbandelse, fordi det er med til at holde landet underudviklet. Børnene kommer ikke i skole, fordi de skal arbejde. De bliver aldrig andet end ufaglært arbejdskraft, fordi de aldrig kommer i skole eller kun får få års skolegang. Dermed kan de ikke være med til at udvikle landet. Det er en ond cirkel, som er svær at bryde.

»Hun (Helen Angwa) var mindreårig, da hun kom til mig, men se, hun er en kvinde nu. Hun gør alt, hvad jeg beder hende om, og hun giver mig ingen problemer. Kan man sige, at Angwa er en fange?« spurgte restaurant-ejeren Efon, som købte den ni-årige Helen, dengang hun i alverdens aviser.

Da hun stillede spørgsmålet, var Helen Angwa kun 14 år gammel. Hun mistede sin barndom som ni-årig. Det er ikke engang en trøst, at hun ikke er alene.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Cameroun og udvikling
I Cameroun er børnearbejde meget udbredt, og det er med til at holde landet underudviklet. Børnene kommer ikke i skole, fordi de skal arbejde. Dermed kan de ikke være med til at udvikle landet. Det er en ond cirkel.
Gå til tema
Landefakta
Cameroun
Vidste du, at Camerouns hovedstad hedder Yaoundé, og at deres Præsident, Paul Biya, har siddet på posten siden 1982?
Landeportræt