Sitemap | Avanceret søgning |

Med smørelse går det hele lettere

Lidt småpenge til ordensmagten er lige så vigtigt som en god bil, når man skal prøve at begrænse køretiden i Afrika.

Af THOMAS MØLLER KRISTENSEN, JØRGEN ULLERUP og CASPER DALHOFF (foto)

Publiceret 15-05-2010

Abidjan, Elfenbenskysten


Spænding på køreturen
På turen mod Abidjan møder exploratørerne i alt 10 uniformsklædte vejbump.
Foto: Casper Dalhoff

Der er ved at udvikle sig mytteristemning. Ét er, at Kaptajn Ullerup som sædvanlig har indtaget forsædet med undskyldningen om, at han har brug for det store overblik. Noget helt andet er, at han åbenbart har sat sig for at forlænge sine medexploratørers ophold i skruestikken på bagsædet til det uendelige.

Vi har netop overstået otte timers kørsel på Ghanas hullede veje og opdaget, at kroppen har et tilsyneladende uudtømmeligt arsenal af muskler, led og sener, der kan volde ejermanden stor pine.

Nu har vi omsider nået grænseovergangen til Elfenbenskysten, men så begynder cirkusset for alvor. Chauffør Johnny vil ikke køre længere og har derfor ringet til en ven, der har fået fat i Jaurés, som gerne vil fragte os de sidste timer ind til hovedbyen Abidjan.

Først skal kaptajnen dog lige vælge køretøj.

Ifølge vores hjælper skulle vi egentlig være kørt i en luksusbil af en anden verden, men uheldigvis - og ikke overraskende - er den lige akkurat røget til anden side, så nu må vi nøjes med enten en Mercedes uden skyggen af slidmønster i dækkene eller en skrammelkasse af en Toyota med et par millimeters vejgreb tilbage i sutterne.

Valget falder på den japanske riskoger, vi bliver skruet på plads på bagsædet, og så er det, at kaptajnen lige trækker tiden ved at lade Jaurés forsvinde med alle vores ghanesiske penge for at veksle dem til ivoriansk valuta.

Til alt held for ham er der ikke plads nok heromme til at begynde et oprør, men efter bare få minutters kørsel får vi en god forklaring. En vejspærring dukker op, og en tolder beder om lov til at se vores last.

Jaurés går om bag bilen sammen med embedsmanden, betaler ham diskret 10 kr. og slipper for at få alle vores kufferter gennemrodet. Fem kilometer længere henne gentager scenen sig med almindelige betjente, otte kilometer senere står en ny flok toldere klar, og sådan møder vi i alt 10 uniformsklædte vejbump på turen mod Abidjan.

Nogle af kontrolposterne er officielle med pigtråd, andre synes at være et impulsivt påfund af et par politimænd, der bare skal have et tilskud til kaffekassen til gengæld for ikke at forlænge vores rejse med flere timer.

Og det er vi meget glade for heromme på bagsædet.

Landefakta
Elfenbenskysten
Vidste du, at Elfenbenskysten også hedder Cote d'Ivoire, og at det officielle sprog er fransk, men der findes 60 oprindelige dialekter i landet.
Landeportræt
Hvis du vil vide mere