Sitemap | Avanceret søgning |

Appelsinpigen i Ouagadougou

Vi har fået en ny veninde. Hun sælger frugter udenfor hotellet i Ouagadougou.

Af THOMAS MØLLER KRISTENSEN, JØRGEN ULLERUP og CASPER DALHOFF (foto)

Publiceret 07-05-2010

Ouagadougou, Burkina Faso


Alimata foran sin frugtbod
Alimata på 22 år er alene med sin søn Ryan. Hun forsøger at overleve ved at sælge mango, appelsiner og bananer.
Foto: Casper Dalhoff

Hendes skæbne er ligeså banal som en sandstorm i Sahara. En ung charmør kom forbi, gjorde hende gravid og skred igen, så nu sidder Alimata på 22 år med sin søn Ryan på fortovet og forsøger at overleve på at sælge mango, appelsiner og bananer.

For en besøgende fra velfærds-Europa kan det være svært at forestille sig, hvordan man i den situation kan se så funklende glad ud, men Alimata ser ud til at have affundet sig med situationen, for, som hun siger, hvad skulle hun ellers gøre? 

»Ofte tjener jeg kun 250 afrikanske franc (ca. 2,50 kr.) på en dag. I dag er I de første, der køber noget hos mig,« siger hun og rækker os en pose friske appelsiner til ti kroner.

Alimata nåede at gå seks år i skole, før hendes mor ikke ville eller kunne betale for mere. Hendes far er død, og der er ikke rigtigt nogen af hendes søskende, der har rullet det store checkhæfte ud. Faderen til sønnen på et år har hun aldrig siden hørt fra, så fra den kant venter hun sig ingenting.

»Min mor er for træt til at arbejde. Ryan og jeg bor hjemme hos hende, og vi sover alle tre i samme seng. Der er ikke meget privatliv, men det er vi vant til.«

Gaden vrimler med unge mænd, der overlever ved at sælge kort til mobiltelefoner. At dømme efter antallet må burkinerne tale rigtigt meget i telefon, hvis der skal være nogen forretning i det. Alimata kalder dem for brødre, for på gaden i Ougadougou forsøger de unge at videreføre den familiesolidaritet, der er så karakteristisk for Afrika.

»Man skal kende nogen for at finde et rigtigt arbejde til en rigtig løn. Jeg kender ingen, der kan tilbyde mig det,« siger den 22-årige enlige mor, der ikke har nogen plan B for hverken sig selv eller sin søn.

Der er ikke noget, der hedder barselsorlov, børnecheck eller kontanthjælp i Burkina Faso, så Alimata lever bogstaveligt talt fra hånden til munden. Menuen står oftest på ris og grøntsager. Til dessert er der de frugter, som er havnet på dagens overskudslager.

»Hvis I har lyst, kan jeg skaffe nogle jordbær til jer i morgen,« foreslår hun med et smil, der også sikrer morgendagens omsætning.

Landefakta
Burkina Faso
Vidste du, at hovedstaden hedder Ouagadougou (udtales wah-gah-doo-goo), at landets areal er 274.000 km², og at befolkningen er på mere end 15,7 millioner mennesker?
Landeportræt
Hvis du vil vide mere

Stednavne
Burkina Faso