Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

På skinner

Klokken 16.34 - så præcist og planmæssigt, at vi kan stille vore sekundvisere efter det - stønner tog nr. 16 sig i gang. Først med et lille hop. Dernæst ruller toget sagte, mageligt, knirkende, sukkende ud fra den majestætiske Kazan-banegård i Moskva. Vi er på tur.

Publiceret 08-05-2002

Kazan-banegården, Moskva

Det kribler i maven af glæde og forventning. Begyndelsen på en lang togrejse er altid noget særligt, langt mere end det at dreje tændingsnøglen i en bil eller lytte til en fly-stewardesses sikkerhedsformaninger. Og nu er vi ikke blot på en togrejse, men på alle togrejsers moder, Den Transsibiriske Jernbane.


Fornemmelsen er svimlende, storslået.


"Sverdlovsk", står der på toget og perronskiltet, skønt vort første bestemmelssted har heddet Jekaterinburg i mere end ti år. Den russiske jernbaneverden bærer præg af »en vis interti«, forklarer Ljudmila Jangel fra jernbaneministeriets pressetjeneste, som er kommet til perronen for at vinke farvel.


På skinner (1)
Togstewardesse Elsa pusler om både passagerer og blomster i togvognen. De første meed te og kaffe, de sidste med vand fra en velvoksen tekande.
Foto: Jacob Ehrbahn

Vi bliver vist til rette i tomandskupeerne af Elsa, togstewardessen eller på russisk provodnitsa'en (ledsagerske). Elsa er en ung, effektiv og elskværdig dame, der pusler om os og med jævne mellemrum forhører sig, om det skulle være en kop te eller kaffe eller noget andet.


Togvognen er nydelig uden at være prangende. Med brune palisandervægge, dybrøde gardiner og storblomstret, brunligt betræk på sidde- og sovebriksene. Vognen er fabrikeret i Düsseldorf, konstaterer Elsa den ene gang efter den anden, mærkbart stolt. Den er fra 1992, og hun bliver en kende stødt, da Explorer-kaptajn Rose hører forkert og spørger »1922?«.


Elsa pusler om togvognen, som var det hendes egen dagligstue. Snart støvsuger hun, snart vasker hun gulv og pudser efter med en tandbørste i krogene, snart vander hun blomster med vand fra en velvoksen tekedel, snart støvsuger hun nok en gang.


Blomsterne har hun selv købt og hængt op ved vinduerne i sirlige rebkonstruktioner. Selv på toilettet, lige så pinligt rent som resten af togvognen, er der blomster, blandt andet en slyngplante omkring spejlet.


Der er ikke sæbe på toilettet, men derimod en vægtube med hår- og kropsshampoo med tekst på finsk og svensk, indeholdende 2-bromo-2-nitropropan-1,3-diol, hvilket lyder rigeligt hygiejnisk i vore ører. Vi er på skinner, og:
»Hvilken russer elsker ikke fart på rejsen,« som en talemåde lyder.

Gem eller send Logbog

Hvis du vil vide mere