Slaver
De fleste af os forbinder slaveri med afrikanske slaver, der blev solgt og sendt over Atlanterhavet til USA, hvor de blev sat til at lave det hårde arbejde - som f.eks. at plukke bomuld.
Af
Birgitte Hjort Nielsen, JP Explorer Undervisning
Publiceret 16-02-2007
Men allerede de gamle romere hentede slaver i det, der nu er England, Frankrig og Tyskland, og mange afrikanere var slaver for afrikanske herrer, allerede inden europæerne kom. Disse afrikanske slaver blev dog mest brugt til husholdningsarbejde, hvor det at have slaver var et tegn på magt og velstand. Med europæernes indtog på det afrikanske slavemarked ændrede slaveriet sig.
I det 15. århundrede havde skibene udviklet sig så meget, at det var muligt at sejle ned langs den afrikanske kyst - og over Atlanten. Og de første slaver tog den lange tur fra Afrika til Amerika i 1510. Det var behovet for arbejdskraft på plantagerne, der startede den atlantiske slavetransport.
Spanierne og portugiserne var de første, der sejlede slaver til deres kolonier i Amerika, men snart kom England, Frankrig og Holland med i konkurrencen om de mange penge, man kunne tjene på slavetransporterne. Og den transatlantiske slavehandel var en rigtig god forretning. I slutningen af det 18. århundrede skønnede man, at omkring 70.000 mennesker hvert år blev taget som slaver - og alt i alt blev mindst 12 mio. afrikanere sendt ud af Afrika som slaver.
Slavernes rejse startede allerede længe inden, de sejlede ud fra den afrikanske kyst. De fleste blev fanget langt inde i landet, hvorefter de blev sendt mod kysten. Når de nåede frem, var de ofte blev solgt en hel del gange på vejen. Og mange var allerede døde af strabadserne. Endnu flere døde på den månedlange sejltur over Atlanterhavet.
Situationen for slaverne i Amerika var meget anderledes, end slavernes situation tidligere havde været i Nordafrika og den arabiske verden, hvor mange var blevet sendt hen. Dér kunne man som slave med tiden flytte sig op i samfundet, og kvinderne kunne gifte sig med den lokale overklasse. På den måde var det at være slave ikke noget, som man nødvendigvis blev ved med at være resten af livet. Men det var det i Amerika. Her blev en slave ved med at være slave - og denne slavestatus kunne ses alene på ens hudfarve.
Slaveriet havde altid haft sine modstandere, men det var først i 1770'erne, at modstanden blev markant. I 1807 blev køb, salg og transport af slaver ulovligt i Storbritannien, og i 1834 blev det ulovligt at eje slaver. I USA blev slaveriet forbudt efter borgerkrigen i 1865. Men i Afrika eksisterede slaveriet længe efter - først i 1936 blev slaveri f.eks. forbudt i det nordlige Nigeria. Og selv i dag vil man kunne finde slaver i det skjulte rundt omkring i verden.
Kilde: www.bbc.co.uk
Copyright: Morgenavisen Jyllands-PostenI det 15. århundrede havde skibene udviklet sig så meget, at det var muligt at sejle ned langs den afrikanske kyst - og over Atlanten. Og de første slaver tog den lange tur fra Afrika til Amerika i 1510. Det var behovet for arbejdskraft på plantagerne, der startede den atlantiske slavetransport.
Spanierne og portugiserne var de første, der sejlede slaver til deres kolonier i Amerika, men snart kom England, Frankrig og Holland med i konkurrencen om de mange penge, man kunne tjene på slavetransporterne. Og den transatlantiske slavehandel var en rigtig god forretning. I slutningen af det 18. århundrede skønnede man, at omkring 70.000 mennesker hvert år blev taget som slaver - og alt i alt blev mindst 12 mio. afrikanere sendt ud af Afrika som slaver.
Slavernes rejse startede allerede længe inden, de sejlede ud fra den afrikanske kyst. De fleste blev fanget langt inde i landet, hvorefter de blev sendt mod kysten. Når de nåede frem, var de ofte blev solgt en hel del gange på vejen. Og mange var allerede døde af strabadserne. Endnu flere døde på den månedlange sejltur over Atlanterhavet.
Situationen for slaverne i Amerika var meget anderledes, end slavernes situation tidligere havde været i Nordafrika og den arabiske verden, hvor mange var blevet sendt hen. Dér kunne man som slave med tiden flytte sig op i samfundet, og kvinderne kunne gifte sig med den lokale overklasse. På den måde var det at være slave ikke noget, som man nødvendigvis blev ved med at være resten af livet. Men det var det i Amerika. Her blev en slave ved med at være slave - og denne slavestatus kunne ses alene på ens hudfarve.
Slaveriet havde altid haft sine modstandere, men det var først i 1770'erne, at modstanden blev markant. I 1807 blev køb, salg og transport af slaver ulovligt i Storbritannien, og i 1834 blev det ulovligt at eje slaver. I USA blev slaveriet forbudt efter borgerkrigen i 1865. Men i Afrika eksisterede slaveriet længe efter - først i 1936 blev slaveri f.eks. forbudt i det nordlige Nigeria. Og selv i dag vil man kunne finde slaver i det skjulte rundt omkring i verden.
Kilde: www.bbc.co.uk
Gem eller send
Undervisningsartikel
Historie og samfundsforhold
Fakta
Slaveri er en betegnelse, der bruges om ejerskab, køb og salg af mennesker med det formål at sætte dem i tvungent og oftest ulønnet arbejde. Slaveri har eksisteret så længe, at det omtales i både Bibelen og Koranen. Slaveri har været almindeligt over det meste af verden.
Fakta
Man kunne blive taget som slave på flere forskellige måder og af flere årsager. Nogle slaver blev bare kidnappet, mens de var i gang med deres almindelige hverdagsliv. Nogle blev slaver som straf for en forbrydelse, de havde begået. Nogle blev solgt som slaver, fordi de ikke kunne betale deres gæld, nogle var så fattige, at de solgte et barn, nogle var født som slaver - og mange blev slaver, efter de var taget til fange i en lokal krig.
Fakta
De første afrikanske slaver blev sejlet over Atlanten i 1510. Hvor mange afrikanere, der blev sendt ud fra Afrika som slaver, vides ikke med sikkerhed. Nogle tal siger 50 mio. mennesker, og der er enighed om, at det drejer sig om mindst 12 mio. - heraf rejste godt 11 mio. til Amerika. Storbritannien forbød handel med slaver i 1807, ejerskab af slaver i 1834, og i 1865 blev slaveriet ophævet i USA. Kilde: BBC, The Story of Africa
