Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Bosnien-Herzegovenia

Disse landefakta er udarbejdet i 2000

Opdateret 2011

Historie
Bosnien-Hercegovina har været under skiftende herredømme siden oldtiden. Indenfor de sidste 500 år har området været en del af Tyrkiet fra 1500-tallet, Østrig-Ungarn fra 1878, Republikken Jugoslavien fra 1929 indtil de erklærede deres uafhængighed i 1992.  

Bosnien-Hercegovina blev den mest ødelagte del af Jugoslavien under 2.verdenskrig, hvor de kommunistiske partisaner under Tito opbyggede deres magt-centrum. I 1943 blev grundlaget lagt for en jugoslavisk forbundsrepublik baseret på jævnbyrdighed mellem nationerne i Jugoslavien. I 1945 blev Bosnien-Hercegovina en af de seks jugoslaviske republikker.  

Bosnien-Hercegovinas suverænitetserklæring i oktober 1991 blev efterfulgt af en erklæring om uafhængighed fra det tidligere Jugoslavien den 3. marts 1992. Folkeafstemningen blev dog boykottet af etniske serbere. De bosniske serbere - støttet af nabolandet Serbien og Montenegro - reagerede med væbnet modstand rettet mod at opdele republikken efter etniske linjer og få serbisk-dominerede områder inkluderet i et "Storserbien".  

I marts 1994 underskrev bosniere og kroater en aftale om at skabe den fælles bosnisk / kroatisk føderation Bosnien-Hercegovina. Den 21. november 1995 i Dayton, Ohio, underskrev de stridende parter en fredsaftale, der bragte den tre år lange borgerkrig til en ende (den endelige aftale blev underskrevet i Paris den 14. december 1995).  

Dayton-fredsaftalen bevarede Bosnien-Hercegovinas internationale grænser og skabt et multietnisk og demokratisk regering. Som et resultat af Dayton-fredsaftalen fra 1995, der afsluttede krigen i Bosnien-Hercegovina, blev landet opdelt i to enheder, Republika Srpska med 49 % af landets territorium og Føderationen af Bosniske Kroater og Bosniske Muslimer med 51 % af territoriet.  

I 1995-96 sørgede internationale fredsbevarende styrke (IFOR) på 60.000 tropper under NATO kommando for at gennemføre og overvåge de militære aspekter af aftalen. IFOR blev efterfulgt af en mindre stabiliseringsstyrke (SFOR).  Den Europæiske Unions fredsbevarende styrker (EUFOR) erstattede SFOR i december 2004. EUFORs mission var og er stadig at opretholde fred og stabilitet i hele landet. Ved udgangen af ​​ 2010 var der omkring 1.500 soldater i området. 
 

Geografi
Bosnien-Hercegovina ligger på Balkan-halvøen. Geografisk er landet præget af Dinariderne, som mod nord skråner ned mod Savas flodslette. Landet har Kroatien, Serbien og Montenegro som nabolande og grænser også op til Adriaterhavet.  

Areal
51.197 km2, som er lidt større end Danmarks areal

Landegrænser
I alt: 1.538 km
Grænselande: Kroatien 932 km, Montenegro 249 km, Serbien 357 km og 20 km kystlinje 

Klima
Varme somre og kolde vinter. Ved kysten er vintrene milde og regnfulde 

Højeste og laveste punkt
Laveste punkt: Adriaterhavet 0 meter
Højeste punkt: Maglic 2.386 meter  

Råstoffer
Kul, jernmalm, bauxit, kobber, bly, zink, krom, kobolt, mangan, nikkel, ler, gips, salt, sand, tømmer og vandkraft 

Naturkatastrofer
Jordskælv  

Miljø
Landet har flere udfordringer på miljøområdet: Luftforurening fra metalværker, skovrydning, steder til bortskaffelse af dagrenovation er begrænset, vandmangel og desuden er store dele af infrastrukturen ødelagt på grund af borgerkrigen 1992-95. 


Befolkning

Indbyggere i alt
4.622.163 (juli 2011 est.)  

Aldersfordeling
0-14 år: 14 % (mænd 333.989 / kvinder 313.234)
15-64 år: 71 % (mænd 1.655.669 / kvinder 1.625.750)
65 år og over: 15 % (mænd 283.233 / kvinder 410.288) (2011 est.)  

Etniske grupper
Bosniakker 48 %, serbere 37,1 %, Kroater 14,3 %, andre 0,6 % (2000) 

Religioner
Muslimer 40 %, ortodokse 31 %, romersk katolske 15 %, andre 14 %  

Sprog
Bosnisk (officielt), kroatisk (officielt) og serbisk  

Uddannelse
96,7 % af befolkningen kan læse (2000 est.) 


Regering

Styreform
Føderal demokratisk republik

Statsoverhoved: Præsidentskab bestående af tre personer, som er valgt for fire år. Formandsposten roterer hver 8. måned. Nuværende formand er Nebojsa Radmanovic (medlem af præsidentrådet siden 6. november 2006 - Serber). De to andre medlemmer er: Bakir Izetbegovic (medlem af præsidentrådet siden10. november 2010 - bosniak) og Zeljko Komsic (medlem af præsidentrådet siden 6. november 2006 - kroat). 

Hovedstad
Sarajevo  

Valgret
18 år; 16 år hvis personen har arbejde


Økonomi  

BNP
Købekraftsparitet pr. indbygger: 34.650 dk.kr.  

Befolkning under fattigdomsgrænsen
18,6 % (2007 est.)

Arbejdsstyrke
2.600.000 (2010 est.)
Fordelt på erhverv: Landbrug 20,5 %, Industri 32,6 %, service 47 % (2008)  

Arbejdsløshedsprocent
43,1 % (2010 est.)  

Industri
Stål, kul, jernmalm, bly, zink, mangan, bauxit, aluminium, reservedele til biler, tekstiler, tobaksvarer, træmøbler, ammunition, husholdningsapparater og olieraffinering. 

Landbrugsprodukter
Hvede, majs, frugt, grøntsager og kvæg 

Eksport
25,22 milliarder (2010 est)  

Eksportvarer
Metaller, tøj og trævarer
Største handelspartnere: Kroatien 19.07 %, Italien 16,87 %, Tyskland 13,38 % og Østrig 10,25 % (2009)  

Import
48,40 milliarder (2010 est.) 

Importvarer
Maskiner og reservedele, kemikalier, brændsel og fødevare
Største handelspartnere: Kroatien 22,17 %, Tyskland 14,04 %, Slovenien 13,45 %, Italien 11,89 % Østrig 6,61 % og Ungarn 5,74 % (2009)  


Transport  
Jernbanelinjer
601 km  

Motor- og hovedveje
Total: 22.926 km

Uasfalterede veje
3.500 km

Kilder: Den Store Danske Encyklopædi , CIA - The World Factbook

Gem eller send Landefakta

Bosnien-Herzegovenia - kort over landet

Copyright: CIA

Bosnien-Herzegovenia - kort over området

Copyright: CIA