Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Jugoslavien

Disse landefakta er udarbejdet i 2000

(Serbien og Montenegro)

Areal

102.173 km2. Omfatter Serbien (88.412 km2), Montenegro (13.938 km2) og de selvstyrende provinser Kosovo (10.887 km2) og Vojvodina (21.506 km2)

(Danmark 43.000 km2)  

Indbyggertal

10,6 mio. Heraf Serbien 9,9 mio., Montenegro 680.000 (anslået juli 2000)

(Danmark 5,3 millioner)  

Hovedstad

Beograd

1,2 mio. indbyggere 

Bruttonationalprodukt pr. indbygger

12.780 kr. (99)

(Danmark 192.600 kr.)

Økonomisk vækst

- 20 pct. (anslået 98)

Arbejdsløshed

Officielt 30 pct., reelt højere 

Inflationsrate

42 pct. (99)  

Møntfod

1 dinar = 0,745 kr. (nov. 2000)  

Befolkningsgrupper

Serbere 63 pct., albanere 14 pct., montenegrinere 6 pct. 

Religion

Ortodokse 65 pct., muslimer 19 pct., rom.-kat. 4 pct. 

Statsform

Republik med stærkt præsidentstyre  

Statschef

Vojislav Kostunica (Jugoslavien), Milan Milutinovic (Serbien, Milo Djukanovic (Montenegro)  

Regeringschef

Momir Bulatovic (Jugoslavien), Mirko Marjanovic (Serbien), Filip Vujanovic (Montenegro)  

Historie

Det serbiske middelalderrige gik i opløsning efter nederlaget på Kosovo Polje 28. juni 1389. I de følgende århundreder underkastedes Serbien og andre Balkanlande et despotisk tyrkisk-muslimsk styre. To blodige opstande i begyndelsen af det 19. århundrede sikrede serberne selvstyre. Kort efter udråbtes Milan 1. Obrenovic til konge. Balkankrigene (1912-13) og Første Verdenskrig (1914-18) forvandlede Serbien til en regional stormagt, omfattende Bosnien, Kroatien, Makedonien, Montenegro og Slovenien, efter 1929 kendt som Jugoslavien eller Sydslavien. Det kongelige Jugoslavien brød sammen i 1941, men genskabtes som socialistisk forbundsstat under Anden Verdenskrig af marskal Josip Broz Tito. Efter Titos død i 1980 begyndte forbundet at gå i opløsning. Med Sloveniens og Kroatiens udtræden i juli 1991, brød det andet Jugoslavien sammen. De jugoslaviske borgerkrige (1991-95) kostede over 200.000 mennesker livet og førte til enorme fysiske ødelæggelser. Siden 27 april 1992 udgør Serbien og Montenegro den nye jugoslaviske forbundsstat.  

Politik

Forbundsrepublikken Jugoslavien har et parlament med tokammersystem, bestående af Borgerkammeret og Republikkammeret. Borgerkammerets 138 pladser besættes ved almindelige valg for fire år med 108 serbere og 30 montenegrinere. Republikkammeret har 40 medlemmer, 20 serbere og 20 montenegrinere. Republikkammerets samtykke er nødvendigt for al lovgivning. Parlamentet vælger forbundspræsidenten for en fireårs periode, og på dennes forslag vælges en statsminister. Serbien og Montenegro har desuden hver sit lokale etkammerparlament med hhv. 250 og 85 pladser. Forbundsparlamentet er øverste myndighed i forsvars- og udenrigsspørgsmål.  

Kendte serbere og montenegrinere:

Kejser Konstantin den Store, (180-337) født i Nis i Serbien, romersk kejser der blev kristen.

Ærkebisp Savas den Hellige (1174-1237), grundlægger af den serbiske ortodokse kirke.

Forfatteren Dositej Obradovic (1739-1811), grundlægger af en skole, der senere blev Beograds universitet.

Digteren Petar Petrovic Njegos (1813-1851), der også var fystebiskop i Montenegro.

Den montenegrinske forfatter Mihailo Lalic, f. 1914, der deltog som partisan i Anden Verdenskrig.

Politikeren Slobodan Milosevic, født 1941 i Montenegro, tidligere præsident, eftersøgt for krigsforbrydelser.  

Adresser:

Jugoslaviens Ambassade
Svanevænget 36,
2100 København Ø,
39-29 71 61

Danmarks ambassade i Jugoslavien
Kraljevska Danska Ambasada
Neznanog Junaka 9 A
11040 Beograd
Jugoslavien
Telefon: (0038) 1 11 36 70 443
Telefax: (0038) 1 11 66 0759

Research: Steve Vinther Møller

Gem eller send Landefakta