Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Polen

Disse landefakta er udarbejdet i 2000

Areal

304.460 km²

(Danmark 43.000 km²)

Indbyggertal

38, 646 mio. (anslået 2000)

(Danmark 5,3 mio.)

Hovedstad

Warszawa

2,219 mio indbyggere

Befolkningstilvækst

-0,04 pct (anslået 2000)

Bruttonationalprodukt pr. indbygger

51.120 kr.

(Danmark 192.571 kr.)

Arbejdsløshed

15 pct. (1999)

Økonomisk vækst

3,8 pct. (1999)

Inflationsrate

8,4 pct. (1999)

Møntfod

1 zloty = 100 groszy = 1,9084 kr. (nov. 2000)  

Befolkningsgrupper

polakker 97,6 pct., resten tyskere, ukrainere, belorussere

Sprog

polsk

Religion

romersk-katolske 95 pct.,

ortodokse, protestanter o.a. 5 pct.

Statsform

Republik

Statsoverhoved

Alexander Kwasniewski  

Regeringschef

Jerzy Buzek

Historie

Den vestslaviske stamme polanie var bosat nær Oderfloden i 700-tallet. Under fyrst Miezko skabtes i 900-tallet et rige af en udstrækning omtrent som nutidens Polen, og på samme tid blev landet kristnet. Under fyrsteslægten jagiellonerne oplevede Polen i det 15.-16. årh. en storhedstid, hvor det under den største udstrækning også omfattede Litauen og dele af Hviderusland og Ukraine. Under de følgende konger indvikledes Polen i europæiske krige, der gjorde det store, men svage Polen til bytte for nabostaternes delinger i 1772, 1793 og 1795, der tilsidst fjernede Polen fra landkortet. I slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede udvandrede mange polakker, bl.a. de såkaldte "roepiger" til Lolland-Falster, hvor polske efternavne idag ikke er ualmindelige. Efter Første Verdenskrig genvandt Polen sin selvstændighed i 1918, kun for at blive delt mellem Tyskland og Sovjetunionen under Anden Verdenskrig. Seks mio. polakker, halvdelen jøder, omkom under krigen. Efter krigen flyttedes grænserne et par hundrede km mod vest, og Polen blev en sovjettisk lydstat. I 1980 oprettede strejkende skibsvæftsarbejdere fagforeningen Solidaritet, der blev en drivkraft i kampen mod det totalitære styre. Solidaritetslederen Lech Walesa blev i 1990 landets første demokratisk valgte præsident efter kommunismens sammenbrud. Polen blev optaget i NATO i 1999, og der er indledt forhandlinger om optagelse i EU.  

Politik:

En ny forfatning blev vedtaget i 1997. Den fastslår, at Polen skal have "social markedsøkonomi". Den lovgivende magt ligger hos nationalforsamlingens to kamre: Sejmen med 460 medlemmer og Senatet med 100. Begge kamre vælges for fire år ved forholdstalsvalg med lige, almindelig valgret. Den udøvende magt ligger hos præsidenten, der vælges ved direkte valg hver femte år og kun kan genvælges én gang. Der er mulighed for at afholde folkeafstemning, og en forfatningsdomstol kan afvise vedtagne love, der findes forfatningsstridige.

Kirken fik megen indflydelse på lovgivningen, bl.a.blev en anti-abortlov vedtaget i 1993  

Kendte polakker:

Kong Erik af Pommern (1382-1459) adopteret af den barnløse Margrethe den første, dansk konge 1412-36.  

Astronomen Nikolaus Kopernikus (1473-1543), der placerede Solen som vort planetsystems centrum.

Komponisten Fréderic Chopin (1810-1849) der komponerede en lang række elskede klaverstrykker

Nobelpristageren Marie Curie (1867-1934), der opdagede de radioaktive stoffer radium og polonium.

Pave Johannes Paul II, født i 1920 som Karol Wojtyla, valgt til pave i 1978.

Filminstruktøren Roman Polanski, født 1933, kendt bl.a. for "rosemarys baby" og "Chinatown"

Adresser:

Den danske ambassade i Polen:
Ambasada Dúnska
ul. Rakowiecka 19
02 517 Warszawa
Tlf.: (0048) 22 49 00 56
Fax.: (0048) 39 12 13 57

Det danske konsulat,
c/o Den Svenske Sømandskirke
ul. Jana Z Kolna 25
Gdynia
Tlf.: (0048) 58 21 62 16

Den Polske Ambassade i Danmark
Richelieus Allé 12
2900 Hellerup
Tlf.: 31 62 71 20

LOT, Det Polske Luftfartsselskab
Vester Farimagsgade 21
1606 Kbh. V.
Tlf.: 33 14 58 11

Polska Statens Turistbyrå
Roslagsgatan 60
S 100 41 Stockholm
(0046) 08 673 66 60

Research: Steve Vinther Møller

Gem eller send Landefakta