Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Donau vender tilbage

Den store flod, som forbinder Nordvesteuropa med Balkan og Sortehavet, har længe været tavs, men får nu atter stemme - halvandet år efter NATOs krig mod Jugoslavien, som lukkede den store vandvej

Af PER NYHOLM og CARSTEN INGEMANN (foto)
Publiceret 14-12-2000

Orsova


Donau vender tilbage (1)
Orsova ligger i en stille bugt langs Donau. Der er næsten ingen trafik, men skibsværftet fungerer stadig i den lille stille rumænske by.
Foto: Carsten Ingemann

Egentlig skulle Orsova være en af de travle havnebyer ud til Donau, som forbinder det højt industrialiserede Nordvesteuropa med de råvareleverende lande på Balkan.

Men efter NATOs bombardement af Jugoslavien for halvandet år siden er livet på den store flod gået i stå til skade for især de sårbare transformation-økonomier i Sydøsteuropa.

I Orsova høres ikke en lyd fra det store reparationsværft. Også banegården ned til floden ligger stille hen. Det er som om, hele byen sover. Det samme er tilfældet i Drobeta Turnu Severin, den nærliggende større by, der dog har andre ressourcer at trække på.

Over alt ligger ubeskæftigede pramme og bugsérbåde, som billigt - om end langsomt - transporterede millioner af tons gods, bl.a. cement, sand, sten, træ og jern op ad floden. Via en moderne kanal udgør den en søværts motorvej mellem Nordsøen og Sortehavet.

Omsider er der håb forude, siger dr. Hellmuth Strasser, formand for den internationale Donaukommission med sæde i Budapest. Om alt går som beregnet, kan floden genåbnes næste sommer. »Donaus tilbagevenden som trafikåre vil være af enorm symbolsk og økonomisk betydning... Det vil være et signal til alle om, at tilstandene i Sydøsteuropa normaliseres,« fastslår Strasser, en af Østrigs ledende diplomater.

Intenst pres
En genåbning af Donau ventes at ville stimulere væksten i en række lande, blandt dem Donaukommissionens medlemmer: Tyskland, Østrig, Slovakiet, Kroatien, Ungarn, Jugoslavien, Rumænien, Bulgarien, Moldavien, Ukraine og Rusland. Transportomkostningerne vil falde. Det voldsomme slid, der har været på Sydøsteuropas svage vejnet som følge af transporternes omlægning, vil ophøre, siger eksperter.

NATOs bombefly beskadigede otte og ødelagde fuldstændigt tre Donau-broer nær Serbiens næststørste by Novi Sad. Jugoslaverne har foreløbig bygget en vejbro og en kombineret vej- og jernbanebro samt lagt en pontonbro, der hindrer enhver form for normal passage. Snesevis af pramme og skubbere er dog blevet lodset igennem ved Novi Sad. Andre skibe sidder stadig fast fjernt fra deres hjemhavne.

De direkte tab for rederne, omkostningerne i forbindelse med transporternes omlægning og værdien af bortfaldne ordrer opgøres til foreløbig 40 milliarder kroner. Flere EU-regeringer har været under intenst kommercielt pres med henblik på at finde en løsning.

Jugoslaviens principielle holdning er, at NATO bombede broerne og følgelig må finansiere fjernelsen af deres rester samt byggeriet af nye broer - et argument, NATO-landene afviste så længe den nu faldne diktator, Slobodan Milosevic, havde magten. Med systemskiftet i Beograd og indsættelsen af den demokratisk valgte Vojislav Kostunica tegner alt lysere. EU vil investere 22 millioner euroer eller små 200 millioner kroner i flodens rehabilitering. Andre fire millioner euroer, svarende til ca. 30 millioner kroner, skal udredes af Donaukommissionens medlemslande.

Arbejdet ventes indledt i februar eller marts. Rydningen skulle gerne være så langt fremme, at trafikken kan genoptages ud på sommeren sideløbende med, at de nye broer opføres.

»Personligt har jeg ingen grund til at klage. Jeg ved, at jeg lever i et fattigt land, men jeg har min pension, og selv om den er beskeden, kan jeg leve af den og de penge, jeg får af mine børn. Der er mange her, som er mindre heldigt stillet. De har brug for, at floden kommer i gang... vi har alle brug for det,« siger Romeo Boureanu, en tidligere geolog, som vi møder i Orsova.

Han står nede ved floden, hvor han har en lille båd. Han viser os et fotografi af sig selv med en angiveligt 25 kg tung karpe, som han fangede i Donau sidste juni. »Jeg fisker gerne,« siger han. »Men jeg glæder mig til atter at se skibe ude på floden.«


Donau vender tilbage (2)
Explorerholdet mødte disse gadefejere i Orsova. De tjener, hvad der svarer til 600 kr. om måneden.
Foto: Carsten Ingemann

Donaukommissionens formand, dr. Strasser, kritiserer Vesten for at reagere langsomt og usikkert i forhold til Donau, der - om den ellers udnyttes rigtigt - ikke blot billiggør transporterne mellem råvareproducerende og råvareforbrugende lande, men også kan afhjælpe mange af de skader, som den tunge landevejstrafik påfører miljøet. »Man tøver og nøler,« siger han til Explorer-holdet. »Landene langs Donaus nedre løb har brug for massiv hjælp til selvhjælp, som skal sikre ikke blot den økonomiske vækst, men styrke deres demokratier. Og hvad sker? Meget lidt. Man taler og taler, men man handler ikke. Donau og Donaulandene bør være en causa Prima for EU.«

Et af Strassers klagepunkter er, at EU-landene ikke anerkender de tidligere socialistiske staters kaptajnspatenter. Det betyder, at mange øst- og centraleuropæere afskæres fra den indkomst, der ligger i, at de kunne bringe deres egne både frem til havnene i Østrig, Tyskland og Holland.

Hellmuth Strasser, en af Østrigs ledende diplomater, er meget tilfreds med, at det er kommet til en aftale med serberne om en rydning af floden. Han forestiller sig, at selv om størsteparten af de økonomiske midler stilles til rådighed af Vesteuropa, skal arbejdet i videst muligt omfang udføres af serberne. »Vi har fremragende folk i Jugoslavien... De kan sagtens fjerne de ødelagte broer og opføre nye i deres sted. Afskærer man dem fra denne indsats og denne indkomst, er der risiko for, at alt på ny vil falde sammen.«

Et af de alvorligste problemer i forbindelse med rydningen af Donau er de mange ueksploderede miner og bomber, NATO-flyene efterlod. »Det er et mareridt. Vi må gøre alt for at sikre vore arbejdere,« siger Strasser.

»Donau er dårligt udnyttet,« tilføjer han. »I år er der blevet fragtet mellem 25 og 30 millioner tons gods. Flodens bedste år var 1987, da der blev fragtet 100 millioner tons. Det er tre gange mindre end transporterne på Rhinen, som er en meget mindre end Donau og i sig selv en ringe udnyttet vandvej. Vi har haft tilbageslag på grund af Sovjetunionens undergang, hvilket førte til en mindre eksportvolumen i det hele taget og til en omlægning af råvaretransporterne fra Centralasien. FN-sanktionerne mod Jugoslavien har også gjort deres. Vi kan nu håbe, at meget af det tabte vil blive genvundet, men det kræver handling på vestlig side.«

Infrastruktur
Mere basalt er der behov for at udbygge flodens infrastruktur i form af adgangsveje, havne, sluser og dæmninger - en nyordning, som mange miljøgrupper modsætter sig uden at forstå det bredere billede, som ifølge Strasser består i, at en bedre udnyttelse af floden vil skåne Donau-rummets større miljø.

I Donaukommissionen diskuterer man gerne med udgangspunkt i miljøbetingede overvejelser.

Det bedste argument for en kraftigere udnyttelse af floden synes at ligge i denne konstatering: et enkelt motorskib og to pramme kan bære lige så meget som 150 lastvognstog eller 250 jernbanevogne.

Kæmpe kapacitet
»Donau har en kapacitet på en milliard tons gods om året,« siger Strasser.

»Donau lades i stikken. Kan det mon skyldes, at der er store offentlige afgifter på benzin og diesel i forbindelse med lastvognstransporter og meget lidt at hente på den gratis vandvej, som Donau er?«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten