Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Danske sofaer til slovakisk timeløn

Vestlige erhvervsfolk stormer ind i Polen og Tjekkiet. Det driver priserne i vejret. Følgelig mente Lind Møbler, at man måtte lidt længere væk med sin første fabrik i Centraleuropa. Den danske virksomhed åbnede i en slovakisk lilleby nær grænsen til Ungarn.

Af PER NYHOLM og CARSTEN INGEMANN (foto)
Publiceret 03-12-2000

Krupina

Vi kører gennem natten, da en e-mail løber ind.

To driftige danskere gør os opmærksomme på deres eksistens. De sidder i Banska Bystrica i Slovakiet, påstår de - og det forbliver en påstand.

De påstår også - og det skal vise sig at være rigtigt - at de lige har åbnet en møbelfabrik, en dansk møbelfabrik med andre ord. Kunne vi have lyst til at besøge dem?

Exploreren følger gerne en sådan opfordring. Efter endnu et par timers kørsel gennem mørke, tåge og optrækkende frost gør vi holdt i Banska Bystrica, der sandt at sige ikke har meget at prale med, end ikke en dansk møbelfabrik.


Danske sofaer til slovakisk timeløn (1)
En sofa er færdig på fabrikken Lind Møbler i Krupina.
Foto: Carsten Ingemann

Sagen er nemlig, at Lind Møbler, som her på egnen hedder Lind Mobler, holder til i Krupina, et halvt hundrede kilometer længere mod syd, ikke langt fra den ungarske grænse.

Så næste morgen, i herlig vintersol, når vi omsider vort mål: en stramt tegnet dansk fabriksbygning, lys og venlig selvfølgelig, men ingen overflødige dikkedarer.

Dansk timeløn for høj
Her fremstiller Erik Juel Larsen og Jakob Willumsen polstersofaer til Ikea. Produktionen betaler sig ikke længere i Danmark, siger direktør Erik Juel Larsen.

»Timelønnen hjemme er for høj... Tekstilbranchen er allerede flyttet til Polen. Om få år vil der ikke længere blive lavet polstermøbler i Danmark.«

Det skal vi ikke gøre os kloge på. Vi konstaterer blot, at Lind Mobler er en kær gæst i Krupina, hvor arbejdsløsheden ligger på 20 procent.

EU-landenes erhvervsfolk, danskerne iblandt dem, stormer allerede ind i Polen, hvilket driver priserne i vejret. Derfor mente Lind Møbler i Thorning udenfor Herning, at man måtte lidt længere væk med sin første fabrik i Centraleuropa.

Det næste store land
Man undersøgte både Tjekkiet og Ungarn, men landede i Slovakiet, som var sakket agter ud under den nu forsvundne ministerpræsident Vladimir Meciar og derfor under afløseren, Mikulas Dzurinda, kunne tilbyde udenlandske investorer særligt attraktive betingelser. »Slovakiet bliver det næste store land,« mener Juel Larsen.

På vejen fra Banska Bystrica til Krupina kører vi gennem et yppigt, bakket landskab. Over alt er der skove og fede marker. På ladepladserne foran jernbanestationerne ligger kævlerne i vældige bunker - fremtidige sofaer, konstaterer vi.

Vi passerer Krupina, en nydelig lilleby med sit torv, et rådhus, der kunne være tegnet af en konditor, et supermarked, en busstation og et gymnasium, 7000 mennesker, som passer deres tilværelse, et lukket hotel.

Der er hundreder af den slags byer i Centraleuropa - byer, som forsøger at komme på fode efter at være blevet væltet i turbulensen mellem den socialistiske planøkonomis undergang og indførelsen af markedsøkonomiske tilstande.

Lind Mobler Slovakia synes at gøre sit: fabrikken - 6500 kvadratmeter gulv, anbragt på en vintervåd mark i Krupinas sydlige udkant - beskæftiger foreløbig 65 slovaker. Tallet skal vokse i takt med produktionen. »Vi regner med at beskæftige mellem 70 og 80 ved årsskiftet og 200 næste år. Så har vi ikke plads til flere i den eksisterende bygning. Men vi har en stor grund og kan udvide. Vi forestiller os, at vi skal op på omkring 400 ansatte,« siger Juel Larsen, 52 år.

Bevidst dansk tone
»Vi er blevet modtaget med stor hjælpsomhed. Vi har intet at klage over,« fastslår Juel Larsen, der er ingeniør af uddannelse og en af møbelbranchens veteraner. »Har vi problemer, ringer vi til borgmesteren eller amtsborgmesteren, og en løsning bliver fundet uden videre besvær... Det er meget tilfredsstillende.«

Det er tre år siden, at Lind i Danmark bestemte sig for at arbejde i Centraleuropa.

I juli 1999 fulgte beslutningen om at bygge i Krupina. En måned senere blev det første spadestik taget. I april 2000 var Juel Larsen på plads sammen med kvalitetschef Jakob Willumsen, Krupina-virksomhedens eneste anden dansker. 23. juni afgik den første container med møbler.

»Du får ikke en dansk polstrer til at gøre sit arbejde flottere,« siger Willumsen, 27 år og polstrer af fag.

Ren dansk investering
Investeringen - anslået til mellem 20 og 25 mio. kroner - er rent dansk.

Tonen på virksomheden er bevidst dansk, en omstændighed, som mange af de lokale har svært ved at vænne sig til efter at være blevet skolet i socialismens ubønhørlige hierarki. Alle er på fornavn, alle spiser sammen i kantinen, og alle spiser det samme.

Menuen - to varme retter, ledsaget af vand - leveres af en restaurant i Krupina, til dels betalt af fabrikken. Der er rygeforbud over alt på virksomheden.

Da Juel Larsen besluttede, at fabriksbygningen skulle indvies ikke blot af den fra Bratislava tilrejsende økonomiminister Brigita Schmögnerova, men også af virksomhedens først ansatte slovak, Mariana, vakte det panik.

Men beslutningen blev fastholdt.

Lokale leverandører
Virker den danske tone? Juel Larsen grynter kort, at sygdomsfraværet ligger på fire procent.

Tonen er muligvis dansk, men lønnen slovakisk. Gennemsnitsindkomsten på Lind i Krupina er 8000 koruna eller ca. 1300 kr. om måneden, svarende til en timeløn på ca. otte kroner. Juel Larsen antyder, at fabrikken nødvendigvis skal overleve i konkurrence med andre fabrikker, som sælger indenfor Ikeas jernhårde prissystem.

»Kan vi ikke tjene penge her,« tilføjer han, »så er noget galt.«

I hele det omfang, det kan betale sig, lægger han opgaver ud til lokale håndværkere. Mange mindre træ- og metaldele leveres fra værksteder i Krupina. Andre dele importeres fra Tjekkiet og Ungarn.


Danske sofaer til slovakisk timeløn (2)
Monica Zatkovova sidder ved sin symaskine i produktionshallen 42,5 time om ugen. For det får hun 1000 kr. om måneden.
Foto: Carsten Ingemann

Tre års barselsorlov
Monica Zatkovova sidder som en snes andre unge kvinder i 42 og en halv time om ugen ved sin symaskine i produktionshallen. For sit lidet morsomme arbejde får hun 6000 koruna eller godt 1000 kr. om måneden. »Det er nok for lidt,« mener hun. »Men der er ikke andet arbejde i Krupina, og jeg kan lide både fabrikken og mine arbejdskammerater. Vi har det godt sammen..."

Hun er gift med en bager inde i Krupina og venter sit første barn. Hun har krav på tre års barselsorlov, hvorefter fabrikken skal tage hende tilbage, men ikke nødvendigvis til det arbejde, hun udførte tidligere. Fabrikken betaler hendes orlov i de første seks måneder. Derefter overtager det offentlige betalingen.

Vi siger farvel til Krupina. Kort efter hælder vi 60 liter brændstof på Explorer-vognen.

Regningen løber op i, hvad en Lind-arbejder tjener på halvanden uge.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Gem eller send Artikel