Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Den genfødte by

Den polske kongeby, et af Centraleuropas store kulturcentre, har fundet sig selv efter kommunismens hærgen. Krakow virker elegantere og mere stilfuld end nogensinde.

Af PER NYHOLM Foto: CARSTEN INGEMANN
Publiceret 02-12-2000

Krakow

Exploreren gynger og sejler hen ad de tågede polske landeveje.


Gadeliv 1
En lille pige i mors hånd på torvet i Krakow.
Foto: Carsten Ingemann

Omsider viser Krakows lys sig i natten. Her var jeg senest, da kommunisterne endnu havde magten i firserne med andre ord, en vinteruge. Jeg husker den som et mareridt af mørke og kulde. Opløsningen var i fuld gang. Oppe i Warszawa herskede general Jaruzelski og hans militærregime. At lokke et visum ud af den polske ambassade i København krævede mange fede ord og endnu flere falske løfter.

Dengang havde jeg venner i byen Jacek og Barbara. Han spillede klarinet i et jazzorkester og røg som en af skorstenene ude i Krakows forfærdelige industrikvarter Nowa Huta. Hun var en stille, smuk pige, der læste middelalderlitteratur ved det Jagiellonske Universitet, byens berømte læreanstalt.

I dag er de væk som hundredtusinder af andre højt begavede polakker. Deres emigration bragte dem over England til Australien. Dernæst fortaber deres spor sig i Canada, en typisk polsk livsvandring.

12-13 år må være gået. Krakow er som Polen forvandlet til ukendelighed. Kommunisterne er væk, de deprimerende fødevarekøer er væk. Den før hen så værdiløse valuta holder nu sin kurs to kroner for en zloty. Væk er også de evige uddunstninger fra Nowa Huta, som truede med at ødelægge Krakows historiske huse og monumenter.

Krakow, det kongelige Polens hovedstad, et af Centraleuropas store kulturcentre, har fundet sig selv. Bykernen virker elegant og stilfuld. Restauranterne er ypperlige, cafeerne og barerne i en klasse, man skal lede længe efter i Danmark, om den overhovedet findes. Kun den svageste duft af fortidens let melankolske stemning ligger tilbage i gaderne. På Rynek Glowny eller Store Torv er et julemarked i gang.

Honnør ved døren
Ved indgangen til Krakows berømteste spisested, Wierzynek, gør den uniformerede dørmand honnør, bare man nærmer sig. Maden skal jeg ikke udtale mig om, for Explorer-holdet spiser mere ydmygt, men som danskere får vi lov til at trænge ind i det gamle borgerhus og op i den salon, hvor historiemaleren Jan Matejko på et vældigt billede fejrer den sene Middelalders måske vigtigste banket.

Baggrunden var den utåligelige, at Karl den Fjerde, Bøhmens konge og tysk-romersk kejser, havde omtalt den ungarske kongemoder som »skamløs«. Kun fordi pave Urban den Femte blandede sig kraftigt og fordi Karl trak sine ord i sig - blev en omfattende krig forhindret. I stedet samledes alle de stridslystne herrer, vor egen Valdemar Atterdag iblandt dem, til topmøde i Krakow, hvor de blev underholdt af Kazimierz den Store.

Et højdepunkt var "fyrstemiddagen" i rigmanden Mikolaj Wierzyneks hus ud til Rynek Glowny med deltagelse af bl.a. kejseren, den danske konge, Ungarns konge, kongen af Cypern, markgreven af Brandenburg samt et utal af hertuger, grever og riddere, der alle blev præsenteret med den guldtallerken, de havde spist af.

Fodbad i grisen
Vi går videre til mindesmærket for Adam Mickiewicz, den polske nationaldigter, som fra sin søjle stirrer over mod Maria Himmelfartskirken, indtil 1978 den nuværende pave Johannes Pauls hjemkirke. Mickiewicz har Explorer-holdet en uafgjort historie med, idet vi sidste år ved denne tid skrev fra Berticiv i Ukraine om grevinde Evalina Hanskas giftermål i 1850 med den franske forfatter Honoré de Balzac.

Evalina var en skrøbelig dame, som hver dag badede sine fødder i bugen på en nyslagtet pattegris. Hendes søster, Karolina, var anderledes kontant. Hun samlede på mænd i den russiske sikkerhedstjenestes ærinde. Blandt hendes ofre var patrioten Mickiewicz, som elskede hende, og som delte hende med bl.a. den russiske nationalpoet Aleksandr Pusjkin.

Karolina blev siden gift med en serbisk officer, der havde myrdet ganske mange af hendes landsmænd. Som enke fortsatte hun til Paris for at slutte sig til sin søster og gifte sig med forfatteren Jules Lacroix. Det skal her være kommet til en anstrengt middag med Mickiewicz, som Lacroix anså for et romantisk fjols.

I et sidste billede ser vi søstrene, alle deres mænd er nu døde, sidde i deres salon og spille whist med nogle få franske venner, som de driver til fortvivlelse, fordi de hele tiden aftaler deres træk på polsk.

Vi fortsætter ud til Wawel, Polens prægtigste slotsanlæg og et sidste hvilested for nationens helte. Vi synes, vi skylder Thorvaldsen at opsøge hans statue af Wlodzimierz Potocki. Det skal vise sig at ende i skuffelse. Wawel er så imponerende som nogensinde men Potocki viser sig ikke. Han er stuvet af vejen i familiekapellet, anbragt netop sådan, at man ikke kan se ham gennem gitterlågen.

Og lågen den forbliver låst trods alle bønner.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Gem eller send Artikel

Den genfødte by
Den polske kongeby, et af Centraleuropas store kulturcentre, har fundet sig selv efter kommunismens hærgen. Krakow virker elegantere og mere stilfuld end nogensinde.
Se billedserie
Hvis du vil vide mere