Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Arizona vejen

Omsider er vinteren over os - endnu ikke så frygtindgydende som den kan være, men skarp nok til, at vi kører hen over Balkans bjerge med største forsigtighed. Den højbenede Toyota bryder sig ikke om glatte landeveje, og det er nøjagtig, hvad vi har.

Publiceret 19-12-2000

Stupari, tirsdag d. 19. december 2000

Vi forlader Beograd i sommerlys, passerer den engang så giftige Brcko-korridor og svinger ind på det, alle i Bosnien kender som Arizona Road - Arizona Vejen. Her møder vi rutebilen mellem Zagreb og Tuzla, en utænkelighed for blot få år siden.

Arizona Road har nøjagtig så meget at gøre med USA, at her bor de amerikanske KFOR-soldater, og her patruljerer de med deres lave, bredbugede køretøjer (som i parentes bemærket ikke kunne drømme om at gøre sig udtilbens på grund af vintervejret. Faktisk mener vi, at den ideelle Explorer-vogn er en hybrid af amerikanernes Humwee og franskmændenes Panhard, som også kan svømme).

Ved krigens afslutning i 1995 lå Arizona Road som et samlebånd af ulykker og ødelæggelse igennem Centralbosnien.

Over alt var der nedbrændte huse, uplejede marker, kontrolposter, minefelter og udhungrede, omstrejfende mennesker. Sådan er det ikke længere. Mange minefelter er stadig intakte, men næsten alle ruiner er væk eller forvandlet til ny beboelse. Marker er atter under plov, kontrolposter er nedlagt, og den forkomne menneskemasse er blevet til enkeltpersoner. Hvor amerikanerne engang havde en af deres lejre, står nu en helt ny by - mange hundreder, måske tusinder, af træskure og boder, et veritabelt Klondyke, som faldbyder alt fra mursten og jacussibade til gummistøvler og brugte biler.

Begyndelsen kender vi. Over for indgangen til lejren, åbnede nogle muslimer et kaffehus, der siden blev udvidet med et bordel eller en disko, som igen gav stødet til andre forretninger. Nu er lejren sløjfet, men det kapitalistiske princip virker: Service-indretningerne har fået deres eget liv.

Kønt er det ikke, og en afdækning af, hvad der egentlig foregår, vil kræve ugers studium. Den slags er Exploreren ikke til. Vi konstaterer blot - lidt til vor bekymring - at normaliteten griber om sig på Balkan.

Gem eller send Logbog

Landeportræt