Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Manden bag det hele

»Hov,« siger Carsten Ingemann, da vi kører op langs Donau. »Der står sandelig en grønbenet rørhøne.«

Publiceret 15-12-2000

Svineta, Rumænien, fredag den 15. december 2000

Jeg kan ikke umiddelbart få øje på en kvinde. »Hvad mener du?« spørger jeg. »Ja, der står en rørhøne derude i sivkanten,« siger han stædigt. Det er altså ornitologen Ingemann, der taler. Jeg er skuffet, men sådan må det være.

Hvad fugle angår - jeg indrømmer det gerne - er der ingen huller i min uvidenhed. Jeg spørger ham, hvem der har bibragt ham denne flyvske interesse. En færing, svarer han, en færing, der var med til at oprette Natur og Ungdom.

Da er det, at det går op for mig, at min rejsekammerat og jeg, som foreløbig har tilbragt langt over en halv snes år på de central- og sydøsteuropæiske landeveje, muligvis er sat i gang af én og samme mand. »Taler vi om Poul Holm Joensen,« spørger jeg? Ingemann stirrer vantro mig: »Kender du ham?«

Vi sidder i Exploreren med udsigt til Serbien ovre på højre bred, og jeg mindes mine geografitimer på Dyssegårdsskolen i Gentofte. Her var alt det fremmedartede og spændende. Her var viden at hente. Her var en inspirerende, krævende lærer, der vidste, hvad han ville med sine elever. Mig satte han til at skrive i tidsskriftet Verden Rundt. 14 år gammel fandt jeg ud af, at der var penge i at sætte ord sammen. Jeg blev journalist, fordi Poul Holm Joensen mente, at det skulle jeg være. Carsten Ingemann blev fotograf, fordi samme Poul Holm Joensen bad ham om at skrive en lille bog om ræven - og at illustrere den med sine egne billeder.

Vi er ganske forbløffede. Her har vi tilbragt så lang tid sammen, og først nu går det op for os, at sådan er det, fordi vi havde den samme fantastiske inspirator. Findes sådanne lærere stadigvæk? Selvfølgelig gør de det. Måske lever de skjult, måske praler de ikke med sig selv. Men de må være der. Mange år efter deres forsvinden vil der være elever, som husker dem med taknemmelighed, fordi de prægede dem for livet.

Ingemann kigger ud på sin rørhøne. Jeg tænker bare, hvor er det hele dog underligt og smukt.

Gem eller send Logbog

Hvis du vil vide mere