Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Langs Donau

Vi kører op ad Donaus venstre bred i den smukkeste vintersol. Efter en stund ser vi til vor forbløffelse en hjuldamper for anker i en bugt, kranset af, hvad der på disse kanter må siges at være et pænere villakvarter. Her finder vi en hjertelig dame, der erklærer, at hun sagtens kan servere en let frokost. Et andet hold, bestående af tre bredbugede herrer - den ene iført nissehue- er i fuld gang med køkkenets formåen. At sige, at man med de portioner, der hober sig op foran dem, kunne fodre en negerlandsby, er ikke at sige for meget.

Publiceret 14-12-2000

Drobeta Turnu Severin, Rumænien, torsdag d. 14. december 2000

Snart efter får også vi vor bekomst i form af spegepølse fra Sibiu, rynkede græske oliven, gul ost, der smager, som om den har hængt ude på tøjsnoren i et par uger, et fad med snittet surkål og små, grå boller, der er blevet vendt i rasp og stegt - grisehjerne med andre ord. Det smager ikke godt, men jeg spiser op i håb om at blive klogere.

Hjuldamperen er ikke til salg, og den skal hellere ikke indrettes til kaffestue eller diskotek, forsikrer vor værtinde. Den er, som hun siger, stationær. Der er således ikke andet at gøre end at køre videre. Et halvt hundrede kilometer længere fremme finder vi, hugget ind i klippen, et vældigt portræt af Decebalus, som i det andet århundrede modstod den romerske kejser Trajans forsøg på at erobre Dakien, vore dages Rumænien. Under dette billede af nationens stor søn har tre usle typer lejret sig ved et bål, hvor de steger nogle kødtrævler, der ser ud som om, de er revet af et levende dyr.

Spørgsmålet er blot hvilket dyr?

Gang på gang bliver vi kontrolleret af såkaldte grænsepatruljer, som ikke er andet end menige, der keder sig. De er venlige og nysgerrige og praler med Rumæniens sejr over de danske håndboldpiger. Vi deltager gerne i deres glæde.

Vel tilbage i Drobeta Turnu Severin er tiden inde til en aftendrink. Fuld af forventning åbner jeg køleskabet på mit værelse- og hvad sker? Jeg stirrer lige ind i hovedet på en død kakerlak. Eller er skabet tomt.

Det er som jeg siger: På Balkan føler man sig aldrig ensom.

Gem eller send Logbog


Valeria og Anni
Valeria og Anni på cafe New Wave i Drobeta Turnu Severin i Rumænien.
Foto: Carsten Ingemann

Hvis du vil vide mere