Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

I skyggen af Majdanek

Et vældigt og dystert monument stiger til vejrs i vinterdisen udenfor Lublin.

Publiceret 26-11-2000

MAJDANEK, POLEN, SØNDAG D. 26. NOVEMBER

Vi er undervejs fra Østpolens vel sagtens vigtigste by - som bl.a. udmærker sig ved sit katolske universitet, hvor Karol Wojtyla, den senere pave Johannes Paul, og Wladyslaw Bartoszewski, den nuværende udenrigsminister, underviste i kommunismens hårde år - til Zamosc, en af renæssancens idealbyer, opført af storkansleren Jan Zamoyski ved det 16. århundredes slutning.

Det er ikke den historie, der umiddelbart interesserer os. Lige nu leder vi efter, hvad der resterer af Majdanek, og vi er nær ved at passere denne berygtede koncentrationslejr, hvor tyske nazister i 1941-44 ombragte omkring 360.000 mennesker, fortrinsvis jøder, men også polakker, russere, sigøjnere, homoseksuelle og folk, som blot ønskede at være demokrater og leve en normalt tilværelse.

Set fra Exploreren, ude på landevejen, tror jeg et øjeblik, at vi er ved at passere Lublins lufthavn. Så ser jeg monumentet samt enkelte barakker og vagttårne spredt ud i et nøgent, delvis sløret landskab, og jeg ved, at dette er eller rettere var Majdanek. Der er også et lille museum, men netop fordi alt er så øde - her er ingen antydning af kommercialisering og næsten ingen mennesker - virker scenen så meget stærkere. Her kan man gå, alene og uforstyrret, og tænke på de kolossale forbrydelser, som det netop overståede århundrede måtte lægge ryg til, ikke blot i form af nazismen, men også kommunismen, til hvis grundlæggere hører Rosa Luxemburg. Hendes fødehjem - hun kom til verden i Zamosc i 1870 som datter af en velstående jødisk handelmand - er vort næste mål.

En dame, der virker så gammel og rynket som et vinteræble fra sidste år, dukker op med, hvad jeg går ud fra er hendes barnebarn. Både hun og den lille stirrer intenst på Exploreren. Jeg forsøger - formentlig forgæves - at forklare hende, at den har været jorden rundt og nu er på vej fra Østersøen til Balkan for at rapportere om Øst- og Centraleuropa. Bedstemoderen er dårligt klædt på - ikke elendigt, men netop dårligt som mange ældre polakker, der ikke kan følge med de nye tider. Jeg nævner kommunismen for hende i håb om at få en reaktion fra hende. Hun ryster blot på hovedet og peger ud over lejrarealet, idet hun siger "nazisme". Hverken mere eller mindre. Så hanker hun op i den lille pige og forsvinder med hende ad vejen ind mod Lublin.

Vi fortsætter i retning af Zamosc, som engang var et af Centraleuropas vigtigste lærdomscentre, men nu er glemt. Over alt er der butikker og supermarkeder med et fortrinligt udbud af varer. Blomstersmykkede kors står i vejkanten. Den ikke særligt fjerne fortids hestevogne er forsvundet til fordel for en trafik, der i mangt og meget ligner den danske, men nok er hurtigere. Både kommunismen og nazismen ligger langt bag ude. For første gang i de 35 år, jeg har kendt landet, virker det fuldstændig normalt.

Gem eller send Logbog


Monumentet ved Majdanek
Mindesmærket ved koncentrationslejren Majdanek i Polen.
Foto: Carsten Ingemann

Landeportræt