Laos
Disse landefakta er udarbejdet i 2002Nyere historie: Det kommunistiske parti Pathet Lao overtog i 1975 magten i Laos og omdannede det til en socialistisk stat. Dermed endte seks århundreders kongedømme. Pathet Lao knyttede tætte forbindelser til Vietnam og Sovjet-blokken og indførte socialistisk politik. Det meste af byernes middelklasse og intelligentsia flygtede mellem 1975 og 1989, og fattigdommen voksede. Landet fik ny regering i 1998, og efter Sovjet-blokkens fald i 1989-90 påbegyndtes en vis økonomisk og politisk liberalisering. Fra 1992 begyndte man at genindføre visse frihedsrettigheder, og en del emigranter, især forretningsmænd, begyndte at vende tilbage til Laos. Landet har siden løsnet forbindelsen til Vietnam for i stedet at knytte tætte forbindelser til Thailand. I 1997 blev Laos medlem af ASEAN, de sydøstasiatiske landes samarbejdsorganisation.
Geografi: Laos er, som det eneste land i Sydøstasien, helt omgivet af land. Det har ingen kystlinje, men grænser op til Burma, Cambodia, Kina, Thailand og Vietnam. De fleste af Laos´ 236.800 kvadratkilometer er bjergfulde og tæt dækket af skov (54%). Hovedstaden Vientiane ligger i den sydlige del af landet, tæt på grænsen til Thailand, der for en stor del udgøres af floden Mekong.
Klima: Tropisk monsun. To årstider: regnsæson (maj-nov., nedbør især fra juli), tør sæson (december-april).
Geografi: Laos er, som det eneste land i Sydøstasien, helt omgivet af land. Det har ingen kystlinje, men grænser op til Burma, Cambodia, Kina, Thailand og Vietnam. De fleste af Laos´ 236.800 kvadratkilometer er bjergfulde og tæt dækket af skov (54%). Hovedstaden Vientiane ligger i den sydlige del af landet, tæt på grænsen til Thailand, der for en stor del udgøres af floden Mekong.
Klima: Tropisk monsun. To årstider: regnsæson (maj-nov., nedbør især fra juli), tør sæson (december-april).
Naturkatastrofer: Oversvømmelser, tørke og plantesygdomme.
Miljø: Skovrydning og jorderosion. Størstedelen af befolkningen mangler adgang til rent drikkevand.
Befolkningen: Der er cirka 60 etniske grupper i landet, og 1% af befolkningen er vietnamesere/kinesere. Op til 40 pct. er ikke etniske laoter, men Lao Theung (højland) og Lao Sung (bjerge). Det er fællesbetegnelser for hundredvis af stammer. Lao Theung er Mon-Khmerer og de største grupper er Khamu, Htin og Lamet. De største grupper blandt Lao Sung er Hmongerne, der tæller over 200.000, og Mien (30-50.000). Størstedelen af befolkningen er buddhister (60%). De resterende 40% dyrker animisme (en tro på at alle ting, også de døde, er besjælede) eller brahmanisme (gammel form for hinduisme). Det officielle sprog er laotisk, men der tales også engelsk, fransk og forskellige etniske sprog. Cirka 57% af laotere over 15 år kan læse og skrive (mænd: 70%, kvinder: 40%).
Befolkning: 5.635.967 (2001)
Befolkningstilvækst: 2.48% (2001)
Fødsler: 37,84 fødsler pr. 1.000 indbyggere (2001)
Dødsfald: 13,02 dødsfald pr. 1.000 indbyggere (2001)
Spædbarnsdødelighed: 92,89 dødsfald pr. 1.000 fødsler (2001)
Fertilitet: 5,12 børn pr. kvinde (2001)
Forventet levetid: 54 år - mænd cirka 52 år, kvinder cirka 56 år (2001)
HIV/AIDS - forekomst blandt voksne: 0,05% (1999)
HIV/AIDS - personer, der lider af HIV/AIDS: 1.400 (1999)
HIV/AIDS - dødsfald: 130 (1999)
Styreform: Den Demokratiske Folkerepublik Laos har været landets officielle navn siden den kommunistiske magtovertagelse i 1975. Præsidenten og vicepræsidenten vælges for en fem-årig periode, og præsidenten anbefaler et ministerråd og en premierminister, som skal lede regeringen. Præsidentens valg skal godkendes af nationalforsamlingens 99 medlemmer. Siden februar 1998 har Khamtai Siphandom været præsident, Choummali Saignason har været vicepræsident siden marts 2001, og premierminister Boungnang har også siddet siden marts 2001.
Uafhængighed: 19. juli 1949 (fra Frankrig)
Økonomi: Laos har ingen kystlinie og infrastrukturen er primitiv. Der er ingen jernbaner, og vejsystemet er på begynderstadiet. Samtidig er telekommunikationen begrænset, og kun få byområder har adgang til elektricitet. Subsistens-landbruget, dvs. landbrug hvor produkterne kun går til bøndernes/befolkningens egen overlevelse og ikke til salg/eksport, skaber 80% af al beskæftigelse og udgør halvdelen af landets BNP. Regeringen begyndte i 1986 at løsne kontrollen og støtte det private initiativ, hvilket skabte vækst frem til 1997. Men da Laos er meget afhængig af sin handel med Thailand, blev den laotiske økonomi hårdt ramt af den regionale økonomiske krise, der i 1997 begyndte i Thailand. Økonomer bebrejder den laotiske regering for ikke at have gjort nok for at støtte og udvikle økonomien siden. Økonomien vil også i fremtiden være afhængig af støtte fra Den Internationale Valutafond og andre internationale kilder. Japan er den største donor.
BNP: Købekraftsparitet: 67,5 mia. kroner - (2000)
BNP - effektiv vækstrate: 4% (2000)
BNP pr. indbygger: Købekraftsparitet: 12.225 kroner (2001)
Befolkning under fattigdomsgrænsen: 46,1% (1993)
Inflationsrate - prisindeks: 33%(2000)
Arbejdsstyrke: 1 mio.-1,5 mio. (1998). Fordelt på erhverv: Landbrug 80%, Andre 20% (1997)
Arbejdsløshedsprocent: 5,7% (1997)
Industri: Tin- og gipsudvinding, tømmer, forarbejdede landbrugsvarer, byggeri, klæder og turisme.
Landbrugsprodukter: Søde kartofler, grøntsager, majs, kaffe, sukkerrør, tobak, bomuld, the, jordnødder, ris, vandbøffel, svin, kvæg og fjerkræ.
Eksport: 2,4 mia. kroner (2000). Varer: træprodukter, klæder, kaffe og tin. Største samhandelspartnere: Vietnam, Thailand, Tyskland, Frankrig, Belgien.
Import: 4,1 mia. kroner (2000). Varer: Maskiner og udstyr, køretøjer, brændstof. Største handelspartnere: Thailand, Japan, Vietnam. Kina, Singapore og Hong Kong.
Udlandsgæld: 18, 4 mia. kroner (1998)
Økonomisk bistand: Modtager 2,6 mia. kroner fra internationale donorer (2001).
Telefoner: 25.000 (1997)
Mobil telefoner: 4.915 (1997)
Fjernsyn: 52.000 (1997)
Udgifter til militær i kroner: 412,5 mio. (1998)
Udgifter til militær i procent af BNP: 4,2% (1997/97)
Internationale konflikter: Dele af grænsen mod Thailand er ikke defineret.
Ulovlig narkotika: Laos er blandt verdens største producenter af ulovlig opium, producent af cannabis, mulig producent af heroin, og udgør omladningspunkt for heroin og amfetaminprodukter fra Burma.
